Der er markante forskelle på, hvad borgerne får for deres skattekroner, når det gælder ældre og børn og de mange andre kommunale opgaver.

I de mest effektive kommuner får borgerne 20-25 procent mere service for kommuneskatten.

I kommunerne med den dårligste service er der samtidig et højt sygefravær og mange akademikere blandt kommunernes ansatte.

Det viser den hidtil mest omfattende analyse fra Rockwool Fonden af kommuners produktivitet og service.

Med en ny analysemodel har professor, dr.merc. Peter Bogetoft fra CBS sammen med forsker og konsulent ph.d. Jesper Wittrup kortlagt service og produktivitet i kommunerne i årene 2009-2021.

- En skatteyder betaler i snit omkring 90.000 kr. om året i kommuneskat.

- Så det er jo ikke ligegyldigt, om kommunen kunne spare ti procent af omkostningerne og have samme serviceniveau, siger Peter Bogetoft.

Analysen viser mærkbar forskel på borgernes service i de forskellige danske kommuner.

Topscorere er Lemvig, Allerød og Billund, mens borgere i Faxe, Frederikssund og Gribskov er i bund.

Vejle, Middelfart og Herning i top

- En stor kommune er ikke nødvendigvis bedre drevet end en mindre. En stor organisation bruger flere kræfter på ren koordinering og mellemlag, siger Bogetoft.

Den nye analyse er mere omfattende end tidligere analyser fra Indenrigsministeriet og tænketanken Cepos.

Målt på produktivitet ligger Vejle, Middelfart og Herning i top, mens borgerne i Albertslund, Ishøj og Ballerup får langt mindre service for den skat, de betaler.

- Generelt får man mere ud af pengene og højere serviceniveau vest for Storebælt. En af de store forskelle er et væsentligt mindre sygefravær, siger Bogetoft.

Analysen viser et gennemsnitligt sygefravær omkring 13 procent i 2021. Men det spænder fra 11 procent i nogle kommuner til 18 procent i andre.

Mange akademikere  - mindre service

Også antallet af akademikere synes at påvirke produktiviteten. I snit havde kommunerne i 2021 cirka fem procent akademikere ansat - men det spænder fra 4 til 11 procent mellem kommunerne.

- Kommuner med mange akademikere leverer mindre service for skattekronerne, siger Peter Bogetoft.

Siden 2009 er kommunerne produktivitet steget med cirka fire procent. Men det kommunale serviceniveau er kun forbedret marginalt, da kommunerne samtidig har sparet på blandt andet dagtilbud og ældrepleje.

- Hvis alle kommuner havde samme produktivitet som de mest effektive, kunne de samlet set spare mellem 16 og 27 milliarder kroner om året uden at forringe deres service.

- Det svarer til 6-10 procent af kommunernes udgifter, siger Peter Bogetoft.

Forskningschef Karsten Bo Larsen fra den borgerlige tænketank Cepos kalder det en meget spændende undersøgelse i forlængelse af de analyser, som Cepos har lavet i en årrække.

- Det allermest interessante er nok, at de på et endnu større datagrundlag når frem til næsten samme resultat som os. At man kan frigøre op mod ti procent af økonomien ude i kommunerne til enten mere service eller skattelettelser, siger han.

- Analysen påviser et betydeligt prioriteringspotentiale i kommunerne. Det sætter tingene i perspektiv, når kommunerne så sikkert som amen i kirken hvert år ved økonomiforhandlingerne kræver flere penge, fordi de nærmest er tæt på at lukke, siger han.

KL har ikke ønsket at udtale sig om analysen.

Niels Nybye Ågesen er kommunaldirektør i Vejle Kommune, som er en af duksene i analysen.

- Der er altid udfordringer med at sammenligne de her ting på tværs af kommuner, fordi tingene konteres forskelligt.

- Men vi lærer gerne af andre og har også ofte besøg af kommuner, der gerne vil lære af os, siger han.