”Specialundervisningen plejede at være fredet”

Det er om specialundervisningen, kampen vil stå på rådhusene. Sådan lyder vurderingen fra langt de fleste skolekilder, Kommunen har talt med. Og det er en ny situation.
”Jeg har aldrig oplevet, at der har været så meget fokus på området. Specialundervisningen plejede at være fredet. Den var behovsstyret. Det var indiskutabelt, at børn havde brug for den, når de først havde en diagnose. Sådan er det bestemt ikke længere,” fortæller professor i specialpædagogik på Dansk Pædagogisk Universitet Niels Egelund.
Han peger specielt på en rapport fra Deloitte, der udkom i foråret som det helt store vendepunkt. Her fremgår det, at udgifterne til specialundervisning har været stigende længe og er eksploderet siden 2007. I dag udgør de over 25 procent af alle udgifterne til folkeskolen. Samtidig udskiller Danmark langt flere børn fra den normale skole end for eksempel Sverige og Finland.
Den eksplosive udvikling kan ifølge Niels Egelund skyldes tre forskellige ting. Den første er, at der rent faktisk er kommet flere børn med specielle behov.
”Det kan ikke afvises, at samfundsændringerne skaber flere børn med vanskeligheder. Vi ved f.eks. at flere tidligt fødte børn overlever, og at halvdelen af dem, der overlever, vil få kontakt med specialundervisningssystemet. Det kan heller ikke afvises, at ældre forældre, børn ved kunstig befrugtning og forskellige tilsætningsstoffer kan have en effekt. Eller at forældre simpelthen er blevet dårligere til at opdrage deres børn,” fortæller Niels Egelund.
En anden forklaring kan være, at der simpelthen er kommet langt flere diagnoser, og at en diagnose indtil nu har været lig med specialundervisning. Niels Egelund er dog overbevist om, at kommunernes manglende styring af området, som de overtog fra amterne efter kommunalreformen, er en central årsag.
”Det kan ikke være tilfældigt, at der har været så stor en stigning siden 2007. Deloitte-rapporten dokumenterer også, at der er kæmpestor forskel på priserne for specialundervisning fra kommune til kommune. Det har altså i høj grad været sælgers marked, som kommunerne ikke har formået at kontrollere,” fortæller Niels Egelund.