Når stemmerne bliver talt op efter folkeafstemningen kan Skotland ende med enten at blive verdens nyeste nation eller fortsætte som en del af det Storbritannien, som op mod halvdelen af vælgerne ønsker sig ud af. Uanset set hvad vil Skotland aldrig helt være det samme igen.
Det kræver abonnement at læse denne artikel.
Yes Scotlands hovedkvarter i Glasgow ligger meget symbolsk på Hope Street, et stykke oppe ad bakken. Så snart man træder ind ad døren, står det klart, at har man sin daglige gang her på kontoret, er der kun et svar på spørgsmålet om, hvorvidt Skotland skal være en selvstændig nation, og det er et rungende YES. Det er den besked, der befinder sig på hundredvis af blå og hvide plakater, ølmåtter og nøgleringe, der kommer til at spille deres rolle i den sidste del af en valgkamp, der ikke bare truer med at splitte den mere end 300 år gamle union Storbritannien i mindre stykker. Den truer også med at dele den skotske befolkning i to næsten lige store lejre, der hver især tror lige så passioneret på at det eneste rigtige enten er at lade Skotland stå på egne ben eller se fremtiden i møde som en del af Storbritannien.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
