Det kan bedre betale sig at give den en ekstra skalle på arbejdet, hvis man er ansat i en kommune eller region på Sjælland sammenlignet med resten af landet. Det viser en beregning af lokal løns andel af den samlede løn på baggrund af tal fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

19 ud af de 20 kommuner med flest lokale tillæg er sjællandske. Derimod snupper jyske og fynske kommuner syv ud af de ti pladser i bunden.

- Det er ganske interessant. En af de mulige forklaringer kan være, at der i hvert fald i Storkøbenhavn er mere konkurrence om visse typer arbejdskraft, og de derfor er nødt til at differentiere lønnen, hvis de vil holde på de gode medarbejdere, siger Peter Birch Sørensen, professor i økonomi og formand for Produktivitetskommissionen.

På regionsniveau er det også Sjælland og Hovedstaden, der benytter sig mest af den præstationsafhængige løn.

De geografiske variationer afspejler landets kulturforskelle, mener Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet.

- Vestpå i Jylland er man mere vant til at køre det fælles og gøre, som man plejer, mens de individuelle særvilkår i højere grad endnu er et storbyfænomen, siger han.

Motivér medarbejderne

I alt udmønter landets kommuner og regioner 8,5 procent af lønnen som lokal løn. Helt i top er Gribskov med en andel på 11,4 procent. Borgmester Jan Ferdinandsen (K) tror det hænger sammen med kommunens udbredte udlicitering, og han er godt tilfreds med førertrøjen.

- Medarbejdere, der gør en specielt god indsats, skal vide, at de bliver påskønnet, og det gør man jo ved at lave de særlige aftaler. Så jeg synes, det er meget tilfredsstillende, siger borgmesteren.

Jan Ferdinandsen er ikke i tvivl om, at lokal løn som ledelsesværktøj er med til at skabe en bedre og mere effektiv arbejdsplads. Produktivitetskommissionen er enig. I september udgav de en rapport om løndannelse i det offentlige med bud på, hvordan produktiviteten kan øges.

- Jeg hæfter mig mest ved, at vi generelt taler om en ret lav andel af lokal løn i forhold til, hvad vi ser i den private sektor, og vi mener, at der også i det offentlige er behov for lokal løn som et vigtigt ledelsesværktøj til at fastholde og tiltrække højtkvalificerede medarbejdere, siger Peter Birch Sørensen.

Henning Jørgensen vurderer, at der ved overenskomstforhandlingerne i 2015 kan komme et stort opgør om lønsystemet i den offentlige sektor, hvor lokal løn kan blive en af de centrale kamppladser. Blandt andre Moderniseringsstyrelsen og KL har fremhævet et behov for, at lokale ledere kan bruge forhandlinger om løn som et ledelsesværktøj til at belønne de gode indsatser og resultater.

Føler sig fejlplaceret

Ifølge statistikken benytter Holstebro sig mindst af den lokale løn med en andel på 6,4 procent, men placeringen viser ikke det sande billede, mener lønchef Hanne Ringgaard. Holstebro har blot valgt at fordele pengene anderledes på nogle af de store lønområder, for eksempel via pensionsmidler for ansatte i ældresektoren.

- Vi arbejder fuldt ud lige så intensivt med lokale lønmidler som andre, men vi har valgt at bruge pengene på måder, der så ikke indgår i de her statistikker, og vi har sagt til KL, at vi mener, at det er en forkert måde at registrere det på, siger Hanne Ringgaard.

Henning Jørgensen stiller store spørgsmålstegn ved, om resultatløn overhovedet er vejen frem for at få de offentligt ansatte til at knokle mere.

- Det kan godt være, at der er nogle enkelte af dem, der bliver belønnet, som synes, det er godt og retfærdigt, men de andre synes jo, det er uretfærdigt, og derfor får du nogle modredaktioner, hvor de kan komme til at nedsætte deres produktivitet, siger han.

Henning Jørgensen vurderer derimod, at offentligt ansatte i deres daglige arbejde er mere motiveret af fællesskab og andre forhold end ekstra kroner i lønningsposen.