Liberal Alliances (LA) leder har regnet på sagerne. Anders Samuelsen er nået frem til, at hvis han med sit liberale protestparti kan lande 18 mandater ved næste folketingsvalg, så er LA ikke til at 'komme udenom' for Lars Løkke & Co.
Den 46-årige partileder drømmer om, at LA sidder i smørhullet som støtteparti for en ny regering bestående af Venstre og Dansk Folkeparti.

Vil du udelukke, at LA sidder i en borgerlig regering efter et valg?
- Ja. Personligt havde jeg på et tidspunkt en ambition om, at jeg gerne ville prøve at være minister. Det har alle politikere, men det er jo gået op for mig, at ministre - de sidder på bagsædet. De har ikke engang fat i rattet - de styrer jo ikke noget. Hvor interessant er det? Det er interessant at være dér, hvor folk ikke kan komme udenom dig. Hvis du kigger på, hvor galt det gik med SF, så fik partiet ministerposter, men ingen indflydelse. Dansk Folkeparti gjorde det omvendt gennem 00’erne. Partiet sad uden for regering, men havde betydelig mere indflydelse end De Konservative.

Nogle ville sige, at Dansk Folkeparti reelt tog sig en meget symbolsk betaling på deres kerneområder som ældre og integration...
- Jeg er enig i, at meget af det var symbolpolitik, men der var en hel del holdningsmæssig indflydelse, som rykker danskerne i dagligdagen. Det kan man ikke fratage Dansk Folkeparti.

Kovending
I LA’s første år ville du blokere for DF i regering, mens du i starten af året lagde op til, at LA kunne være støtteparti for en V-DF-regering - hvad er det som har ændret sig i forhold til DF?

- Det første var dumt sagt. Det er en klassisk form for symbolpolitik at tale på den måde, og det erkendte jeg. Det, der er afgørende, er, hvilken politik der bliver ført. Det, jeg sagde i anden omgang, var, at det ikke ville genere mig, hvis DF gik i regering og dermed, som betaling, måtte lægge sig ned på stort set alle felter for os.

Du har sagt, at Lars Løkke lider af 'ekstrem vælger-angst'. Er du ikke nødt til at afkræve flere politiske svar om, hvad V vil med nulvækst, når DF vil have en offentlig vækst på 0,8 procent og LA kræver minusvækst for 70 milliarder?

- Man må prioritere, hvad der er vigtigst, når man går ind til forhandlinger om et regeringsgrundlag. For Dansk Folkeparti er det rigtig vigtigt med en stram retspolitik og en stram udlændingepolitik og noget til de ældre og sundhedssektoren. Og så kommer den økonomiske politik så generelt i anden række. Vi har det omvendt. Vi har den økonomiske politik som de øverste fire punkter på vores agenda. Og det er den måde, vi finder hinanden på, siger Anders Samuelsen og tilføjer:
- Historien viser, at DF kan flytte sig. Partiet var notorisk imod at ændre ved efterlønnen, men endte med at være med til at fjerne den. Det var også fuldstændigt imod at røre ved dagpengene, men DF var med til at halvere dagpengeperioden. DF ville heller ikke røre ved kontanthjælpen. Jeg kan blive ved…

En radikal udfordring
De Radikale har gennem historien skiftet alliance efter valg. Hvad sker der, hvis vi smider Margrethe Vestager ind i regnestykket om en fremtidig borgerlig regering?
- De radikale vælgere har SF som andenprioritet, så De Radikale kan ikke bare skifte kurs. Vælgerne vil flygte fra De Radikale, hvis de går med i en borgerlig regering. De vil blive straffet på en ubeskrivelig måde, hvis det skete. De Radikale vil løbende kunne lave aftaler med en borgerlig regering, men partiet vil altid have en interesse i at vælte  selvsamme regering. Det er derfor, du ikke kan sammenligne vores mandater. Vi er partiet, der står bag Lars Løkke.

I forhold til den økonomiske politik er der store fællesmængder mellem V og R. Hvis R bliver inviteret ind i forhandlingerne om en ny regering, så er du vel ret klemt?
- Ja, det er klart. Det ville DF også have været i sidste valgperiode, hvis Anders Fogh hele tiden lavede forlig med S og RV. Men han vidste jo godt, at sådan spiller klaveret ikke. Man har et parlamentarisk grundlag, og så har man de andre. Hvis man hele tiden laver aftaler med de andre, så bliver det parlamentariske grundlag oftest surt. Vi har en lidt unik situation lige nu, fordi man kan tisse Enhedslisten op og ned af ryggen, men partiet gør ikke noget. Men sådan var det ikke med DF, som væltede en minister indimellem. Og sådan vil det heller ikke være med os.
Anders Samuelsen mener, at R og SF’s skæbne er bundet sammen i en sådan grad, at det tvinger den radikale ledelse til at pege på en centrum-venstre-regering:

- De sidste femten år har der næsten været en 1:1-sammenhæng mellem De Radikales og SF’s op- og nedture. Da Marianne Jelved var stor, var SF lille. Da Villy Søvndal var populær, var De Radikale små. Så kiksede det for Villy og SF, mens Margrethe Vestager blev stor. Hvis De Radikale går i noget, der minder om et regeringssamarbejde, med Kristian Thulesen Dahl, hvor mange vælgere tror du så De Radikale har tilbage? Så det perspektiv er jeg ikke bange for.

En verden af S
I 2009 sagde du, at der er fem socialdemokratier i Danmark: S, V, DF, K og SF - er det stadig tilfældet her i 2014?
- Ja, nu kan jeg nok supplere med De Radikale, så der er seks. De ligger allesammen, der hvor de mener, at et skattetryk på 49 procent er det optimale. Det er den rigtige måde at drive et samfund på. Og så er der os, som i nogles øjne er ekstremister, fordi vi siger, at vi gerne vil have et skattetryk på 44 procent. Mine hårdeste kritikere i mit bagland vil også mene, at jeg er en slags socialdemokrat, fordi jeg kun vil sænke det til 44 procent. Det er svenske tilstande.

LA’s profil har været meget markant liberal sammenlignet med V. Når I skal bevæge jer fra protestparti til indflydelsesparti, betyder det jo masser af kompromiser. Risikerer LA ikke at få en masse tæsk fra jeres vælgere, fordi de forventer store, liberale forandringer?
- Jeg prøver meget bevidst at forklare vores vælgere, at de får betaling i form af lavere skat, mere frihed, mere vækst og en mere effektiv offentlig sektor. Jeg siger, at de ikke skal forvente, at vi lige har meninger om alle mulige nicher. Vi er forskellige i synet på alt fra NATO til Folkekirke og forhud. Hvis man først havner med sådan en hundredpunktsliste, så ender man i SF’s situation. Men selvom man kalder os et protestparti, så er vi med i mange forlig hele tiden.

Lars Løkke er blevet kritiseret for ikke at konkretisere Venstres politik før et valg. Hvad har du brug for at høre fra Venstre, inden I står i en situation, hvor der skal forhandles om grundlaget for en borgerlig regering?
- Jeg vil nødig have, at Løkke går ud og bliver så konkret, at han siger, at der skal være 0,4 eller 0,5 procents vækst i den offentlige sektor. Det ville være kedeligt for mig, for så kan jeg jo ikke forhandle med ham. Så det vil jeg lade ham ligge og rode med.

Så det gavner i virkeligheden dig, at Lars Løkke er ukonkret?
- Hvis han bliver konkret i min retning, så gavner det mig. Hvis han bliver konkret i DF’s retning, så vil jeg være ked af det. Især hvis han kobler det op på et løfte om, at han vil gå af, hvis ikke han får sin vilje, siger Anders Samuelsen og forklarer, at Lars Løkke er klemt mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.
- Hvis man er meget ukonkret, inden man går til valg, så kan man heller ikke blive hængt op på det. Man kan se, hvor galt det kunne gå med SF. DF og Venstre er smarte. De lover ikke rigtig noget.

En afskedssalut
Anders Samuelsen siger, at vælgerne ikke skal forvente, at han vil forvandle Danmark til et liberalt paradis. Faktisk vil han gerne sætte ord på, hvad der i hans øjne ville være nok til, at han kunne trække sig tilbage som partileder:
- Jeg har sagt, at hvis jeg får fjernet topskatten og halveret selskabsskatten og begrænset den offentlige sektor med 70 milliarder samt hævet skattebundgrænsen til 80.000 kroner om året, så lover jeg at træde tilbage. Så tror jeg på, at jeg har fremtidssikret Danmark. Det er ikke noget med, at når jeg har lokket folk med til Valby, så skal de tage toget til Esbjerg og derefter færgen til England.