”Samskabelse har ændret den måde vi udvikler politik på i Gentofte”

Underskrifterne var sat. Byggeriet af Gentofte Kommunes arkitekttegnede skatehal, der med borgmester Hans Tofts ord “nærmest lignede operahuset i Sydney”, kunne gå i gang. Men da kommunen præ-senterede hallen for de kommende brugere, svarede de, at de slet ikke kunne bruge den. Dimensionerne og lyset gjorde den umulig at skate i.

– Så vi droppede projektet, fortæller borgmester Hans Toft (K). I stedet valgte kommunen den af de tre prototyper, som de unge pegede på, og som i dag – fire år senere – står færdig.

Historien viser ifølge Hans Toft, hvor stor forskel det gør, når man inddrager borgerne. Og det blev startskuddet til en helt ny måde at lave politik på.

I 2015 lancerede Gentofte Kommune nemlig de første såkaldte opgaveudvalg, hvor byrådsmedlemmer udvikler politik sammen med borgere og andre aktører – såkaldt samskabelse.

– Vi diskuterer med borgerne, hvad de vil med vores kommune, og i samarbejde med politikerne udvikler de principper for vores politik, siger Hans Toft.

Ny rolle til embedsmænd

Borgmesteren understreger, at det faktisk har betydet, at også kommunalbestyrelsesmedlemmerne får sat større aftryk på politikken. En tidligere kortlægning har nemlig vist, at politikerne i Gentofte blot lavede ændringer i under 2 procent af de forslag, som kom fra administrationen.

– Det er udtryk for, at den drivende kraft til udviklingen har været forvaltningens. Det er derfor, vi siger, at nu vil vi have borgerne og politikerne med helt fra starten, siger borgmesteren.

Det har ændret den måde, der bliver udviklet politik på i Gentofte, mener kommunaldirektør Frank E. Andersen.

– Før var princippet, at vi som forvaltning udarbejdede et oplæg, som vores politikere behandlede og implementerede. Nu er borgere og politikere med til at udvikle politikken, og vi har et fælles ansvar for at implementere den. Det giver selvfølgelig en anden rolle for nogle af vores embedsfolk, men det betyder også, at kvaliteten og implementeringen bliver langt bedre, siger kommunaldirektøren.

I juridisk sprog hedder opgaveudvalgene §17, stk. 4-udvalg, som er et midlertidigt politisk udvalg, som en kommune i henhold til styrelsesloven kan nedsætte til at tage sig af særlige opgaver eller til at rådgive byrådet.

[caption id="attachment_86307" align="aligncenter" width="810"] Anna Damsholt (yderst til højre), der går i 2.g på Aurehøj Gymnasium, har ikke blot fået sat politiske aftryk ved at være med i Gentofte Kommunes opgaveudvalg, men har også fået indblik i, hvordan den politiske proces foregår, fortæller hun.
Foto: Mathias Olander / Gentofte Kommune[/caption]

Ikke bare et cover-up

17-årige Anna Damsholt er en af dem, der har siddet med i kommunens opgaveudvalg. Hun blev i 2015 ringet op af Gentoftes ungekulturkonsulent og spurgt, om hun ville være med i det udvalg, der skulle udvikle ungepolitik.

– Jeg tænkte, at hun havde fået fat i den helt forkerte, for jeg interesserede mig ikke for politik, men det viste sig ikke at være politik i form af partier og ideologier. Det drejede sig om at skabe en politik for unge, og eftersom jeg er ung, var jeg jo ekspert på det område, fortæller Anna Damsholt, der går på Aurehøj Gymnasium.

Sammen med ni andre unge mødtes hun flere gange med en håndfuld kommunalpolitikere og embedsmænd på rådhuset for at diskutere og finde løsninger på de unges problemer og ønsker.

– Man kunne frygte, at opgaveudvalget kun var skabt som et cover-up for at få arbejdsprocessen til at virke ung og demokratisk, men jeg oplevede virkelig, at vi blev lyttet til, og mange af de ideer, vi kom med, er endt som politik, siger hun.

Blandt de ideer, der er ved at blive realiseret, nævner Anna Damsholt et mobilt ungekontor i en autocamper, som blandt andet skal komme rullende til gymnasiefester og fungere som et pusterum eller hjælp til unge, der har fået for meget at drikke.

Flere vil være med

Flere kommuner har vist interesse for Gentoftes model. Heriblandt Assens, der har samarbejdet med virksomheder om en ny erhvervs- og vækstpolitik. I første omgang er det foregået uformelt, men byrådet er netop nu ved at overveje, om man ligesom Gentofte skal oprette §17, stk. 4-udvalg.

Ifølge Eva Sørensen, der er professor i offentlig administration på Roskilde Universitet, og som har evalueret projektet i Gentofte, kan Gentoftes succes med samskabelse da også få ideen til at brede sig. Og det er der brug for, mener hun. Derfor er hun i samarbejde med offentlige og private aktører medstifter af den nationale samskabelsesbevægelse, der holdt sit første møde den 3. februar.

– Vi står overfor en hel masse udfordringer, som er svære at løse, og der er en stigende erkendelse af, at der ikke er noget sted i samfundet, hvorfra man kan løse dem alene. I virkeligheden er det, når vi bringer mange bidragydere sammen, at vi kan få koordineret det, vi gør, men der ligger også en enorm innovativ kraft i det, siger professoren.

Det er Gentoftes borgmester enig i. Han mener ligefrem, at “vores demokrati har et problem”, fordi folketingspolitikerne er blevet til populister, der løber i hælene på en bestemt sag, som de slår hinanden oven i hovedet med.

– Men at løbe efter nogen er ikke det samme som at sidde og skabe noget sammen med nogen. Når man diskuterer med de unge, hvordan deres hverdag er, får politikken en helt anden karakter, siger Hans Toft.

Gentofte Kommune har siden august 2015 afsluttet 13 opgaveudvalg og er ved at starte 10 nye op.