'Ressourcekrisen er en af de mest alvorlige ting, vi står overfor'

For Lisbeth Bech Poulsen, miljøordfører for SF, er det vigtigt, at måden at forbruge på, bliver omdefineret, og at myterne om affaldssortering nedbrydes, så borgerne kan se, at den ekstra indsats gør en forskel.

tema: affaldshåndtering

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Forbrænding kontra genanvendelse: Ser du det som et spørgsmål om ’enten eller’ eller ’både og’?
Der kommer til at gå noget tid, men jeg tror helt klart, at vi skal sigte efter mantraet om at affald skal afskaffes. Og simpelthen være ambitiøse både i forhold til den måde, som produkterne bliver lavet på, så de bliver nemmere at skille ad og genanvende og så videre. Men vi skal også se på, hvad vi gør ved vores ting, når vi er færdige med at bruge dem, så vi tænker meget mere i livscyklus.
Vi skal bevæge os i den retning, hvor vi ikke længere brænder affald af. Det er også derfor vi fra SF’s side gerne har villet lave en ressourcestrategi, fordi dem som skal lægge fremtidsplaner og som arbejder med forbrændingsområdet, også har krav på at vide, i hvilken politisk retning vi ser, det skal gå. Der synes jeg, at vi skal sende det politiske signal, at vi skal så vidt muligt væk fra at forbrænde vores affald.  Det er meget svært at sætte en tidsramme for – også fordi vi er meget langt fra blandt andet i forhold til producenterne, produkterne og så videre. Derfor ligger det stadigvæk noget ude i fremtiden, at vi kan få lavet alle produkter på en måde, så de kan genanvendes.
Men der er også andre ting i det: I dag bliver vores affald blandet ret meget sammen, så der kræver det jo også, at vi politisk set får gjort det nemt for folk at affaldssortere - både med det organiske, det brændbare og så videre.
Det bliver nødt til at ske på baggrund af en blanding af en indsats på regeringsniveau og en indsats fra kommunerne. Jeg har set nogle kommuner, som har været rigtig langt fremme med affaldssortering, hvor det har været nemt for borgerne at sortere deres affald. Men en af de ting, vi skal have genskabt, er tillid fra borgernes side til, at det så også rent faktisk fungerer. Der har jo været nogle myter om, at det hele alligevel bare ender det samme sted. Jeg tror, at folk rigtig gerne vil komme af med deres affald på den bedst mulige måde, men de skal tro på at virker – og så skal det være nemt.

 Borgernes rolle i affaldshåndteringen: Skal alle husstande i Danmark fremover udsortere den organiske fraktion?
Det skal vi, men jeg synes ikke det er fair at kræve af borgerne, at de i en travl hverdag skal sortere noget, som er alt for besværligt. Det er politikernes opgave at sørge for, at det er nemt, så det bliver lige så naturligt at smide affaldet i tre skraldespande, som det er at smide det i en. Og jeg tror, at langt de fleste gerne vil gøre det, men det virker for besværligt i dag - og mange steder er mulighederne der slet ikke.

Hvordan sikrer vi os, at det organiske affald også kan anvendes i landbruget?
Jeg besøgte BioVækst ved Holbæk sammen med Margrethe Auken. De fik det organiske affald ind fra forskellige kommuner, og så blev det simpelthen – via en meget, meget simpel proces - omdannet til muld, som landmændene i starten kunne komme og hente gratis. Men mulden var så god at de gerne ville betale for den efter et stykke tid. Og det var en meget simpel måde at få det organiske affald videre i systemet på, så det blev til energi og muld. Så min oplevelse er, at det er meget efterspurgt.    

 Producenterne: Hvor vidt skal vi fremover lovgive for at sikre, at affaldet indgår i et kredsløb og ikke bare går op i røg? Skal der stilles krav om, at produkterne skal laves, så de kan genanvendes?
Ressourcekrise er en af de mest alvorlige ting, vi står overfor. Vi står jo virkelig på randen til at løbe fuldstændigt tør for ressourcer, og jeg tror ikke, at det bliver diskuteret ret meget i offentligheden. Og det er jo bare så vigtigt, for vi står overfor en fuldstændig grundlæggende ændring af vores samfund, hvis nogle af ressourcerne slipper op. Alt, lige fra indholdet i vores mobiltelefoner til, hvad vores sofaer bliver lavet af, kan vi risikere at løbe tør af. Og så skal man også huske, at priserne på råvarer lige nu er steget lige så meget på 10 år, som de faldt gennem de sidste 100. Fordi det er så alvorligt, så er vi nødt til – hvis det ikke er af frivillighedens vej – at se på lovkrav for, hvordan produkterne skal indrettes. Der er brug for et paradigmeskifte: I lang tid har vi haft en økonomi, hvor man bare gik ud og købte en ny mobiltelefon hvert halve år, men ikke lige fik de gamle sendt videre i systemet. Og der er jo mange muligheder. Hos Nokia kan man aflevere sin gamle telefon, men der er vist kun en procent, der bliver afleveret. Her handler det om, at nogle producenter tager et rigtig stort ansvar, som bare ikke bliver brugt i et ordentligt omfang. 
Det er jo også en mulighed at tænke meget mere i sådan noget som pantsystemer: At man lejer mere end man ejer. Det vil også sikre, at mange ting forbliver i systemet og indgår i en livscyklus.
Vi skal have omdefineret hele vores måde at forbruge på. Og det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal forbruge så meget mindre, men bare at vi skal forbruge på en mere smart måde. Rigtig mange producenter bruger mange penge og ressourcer på at producere noget, som man ejer i meget kort tid og så smider ud. Det er ikke simpelthen bare ikke bæredygtigt på sigt. Vi bliver nødt til at gå ind og se på, hvordan man kan få det gjort meget mere attraktivt at lave produkter, der kan genanvendes nærmest i det uendelige.

 Hvordan giver vi forskningen og innovationen et boost i forhold til affaldshåndtering?
En ting vi gør fra politisk side er, at vi sætter rigtig meget fokus på det. Vi skal ud og sige, at det her er et område, som vi vil have rigtig meget fokus på i de kommende år. En af de måder, vi gør det på, er ved at lave ressourcestrategien, og den sætter vi rigtig meget fokus på over de næste par år.
Derud over ved jeg, at landets universiteter har en hel del fokus på det. Jeg har blandt andet et godt samarbejde med Aalborg Universitets Planlægningsinstituttet, som arbejder rigtig meget med kredsløb, livscyklus mønstre og design af produkter og så videre.
Så når der kommer politisk fokus - og hvis det er noget, man begynder at diskutere meget i offentligheden - så får et område jo også et boost, lige som vi har set det med hele green-tech dagsordenen og miljøteknologi generelt.
Det er vores opgave som politikere at sørge for, at der er det rigtige fokus, så det også bliver prioriterede forskningsområder fra universiteternes side.

Herunder: Skal kommunerne kunne opkræve ekstra gebyrer fra borgerne for at sætte ind og støtte forskningen på området?
Jeg ved ikke, om det helt er den vej, man skal gå. Jeg tror på, at når man virkelig sætter fokus på nogle problemstillinger, så følger forskningen også med. Vi har jo rigtig meget forskning inden for grøn teknologi og klima- og miljøteknologi, - og det her er jo et område, som der stadig ikke er særligt meget offentligt fokus på. Det prøver vi at hjælpe på vej ved at deltage i konferencer og ved at sætte ressourcedagsordenen op.
Vi har jo også et nyt institut, der består af nogle tidligere forskningsinstitutter fra KREVI, AKF m.fl., der også skal forske i, hvad der er til gavn for kommunerne. Her kunne jeg forestille mig, at man nærmest godt kunne lave noget bestillingsarbejde i forhold til, hvordan kommunerne kan blive understøttet bedst muligt i det her.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet