Billede
Formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, præsenterede tirsdag kommissionens 28 anbefalinger til bedre offentlig ledelse.
Claus Bech, Ritzau Scanpix

Det gode, det uheldige og det, der mangler

Ledelseskommissionens anbefalinger får både positive og mindre positive reaktioner med på vejen.

ledelse

Af Astrid Skov Andersen | [email protected]

Ledelseskommissionen har i dag afleveret sine anbefalinger til bedre offentlig ledelse til Innovationsminister Sophie Løhde (V). kommunen.dk har talt med tre betragtere af offentlig ledelse om de gode og mindre gode takter i kommissionens rapport.


Kompleksitet er ikke kun negativt og begrænsende

Betina Wolfgang Rennison, lektor ved Aalborg Universitet og forsker i ledelse.

Hvad lægger du særligt mærke til i Ledelseskommissionens rapport?

- Det er et godt og interessant arbejde, og de har vist en fantastisk åbenhed i processen. Min umiddelbare reaktion er, at de på den ene side siger, at “offentlig ledelse er en særlig disciplin, der er mere interessevaretagelse end i den private sektor, og der er flere interessenter og aktører”. Underforstået, at det er et vilkår. Tre slides senere bliver det præsenteret som et problem. Der bliver sagt, at pladsen til ledelse er trang, netop fordi der er så mange forskellige interessenter.

- Jeg kan ikke forstå, at de italesætter kompleksiteten som et problem, der gør rummet til ledelse trangt. Det behøver ikke gøre rummet til ledelse trangt. Det skaber også en platform for ledelse, at der er så mange forskellige interessenter, man involverer i sin ledelse. Som Ledelseskommission er det et uheldigt vokabularium at bruge. Jeg synes faktisk også, at man kunne se det som mulighedsskabende.


Færre medarbejdere pr. leder

- De anbefaler, at ledelsespændet reduceres. Det er svært som medarbejder nummer 93 at blive set og hørt af sin leder, så det synes jeg er en super god anbefaling. Den er naturligvis dyr, for det vil betyde, at der skal mange flere ledere til. Vi har brug for mere nærværende og tilstedeværende ledelse. Kommissionens hovedpointe er, at vi skal have “mindre styring og mere ledelse”, og det er et fint slagord, og det kan muliggøres, hvis vi har et mindre ledelsesspænd, siger Betina Wolfgang Rennison.

“Hvis vi skal flytte praksis, skal vi væk fra praksis”

- En anbefaling hedder, at “ledere skal udvikle sig,” og det kan jeg selvfølgelig kun bakke op om. Der er dog et aber dabei, for kommissionen anbefaler, at ledelsesuddannelsen er meget praksisorienteret. Men det er vigtigt, at man også sikrer sig, at man løfter sig fra sin praksis for at kunne se med fornyede øjne på praksis, komme op i helikopteren, op på et andet abstraktionsniveau. Det er enormt vigtigt, når kommissionen taler om, at lederuddannelsen skal meget mere praksisrettes og anveldelsesorienteret, at vi husker, at hvis vi skal flytte praksis, skal vi væk fra praksis. Så skal vi kunne hæve os op over den, siger Betina Wolfgang Rennison.


“Hvis man ikke adresserer de politiske vilkår i offentlig ledelse, er det svært at forbedre rammerne for det.”

Niels Henriksen, chefkonsulent i Pluss med fokus på strategi, ledelse- og organisationsudvikling med ledererfaring fra det offentlige.

Hvad lægger du særligt mærke til i ledelseskommissionens rapport?

- De skal have ros for, at de har været i dialog med så mange ledere undervejs. Jeg lægger også mærke til, at de har haft mod til at pege på det politiske ansvar for rammerne og kvaliteten af ledelse. Kommissionen har vovet at adressere det med et helt tema, at politikerne er bestyrelser. De adresserer, at de særlige vilkår i offentlig ledelse er, at man har politiske bestyrelser, og at politikerne udgør den øverste ledelse. Kommissionen kommer med fire anbefalinger rettet mod politikere, der alle sammen indeholder ordet “skal”. Det er stærkt. For hvis man ikke adresserer de politiske vilkår i offentlig ledelse, er det svært at forbedre rammerne for det.

Dårlige enkeltsager skal ikke føre til flere regler for alle

- Hvis jeg skal fremhæve en anbefaling, er det, at “ledelse er et bedre instrument til at løse enkeltsager end nye regler og procedurer”. Nogle gange skal en enkelt uheldig sag for eksempel på et plejehjem løses med ledelse og ikke med nye regler, der gælder for alle. Hver gang, der er en der laver en fejl, laver man en regel, der gælder for alle. Men de, der gør det godt, skal ikke besværes, fordi der er en enkelt institution, der har svigtet sit ansvar i forhold til borgeren. Det er et godt afsæt.

“Hvis alle har bolden, er der ingen, der har bolden”

Hvad har Ledelseskommissionen overset eller underprioriteret?

- Hvordan skal det her omsættes til bedre ledelse? Jeg er med på, at det ikke er kommissionens opdrag i sig selv, men hvis alle har bolden, er der ingen, der har bolden. Hvem er det nu, der skal sikre, at det her kommer til at leve? Jeg mangler nogle bud på, hvordan man får omsat det her. Worst case er, at hver enkelt kommune, region eller styrelse gør noget fuldstændig ukoordineret.

- Min pointe er, at man burde teste anbefalingerne af og have en agil tilgang til ledelse. Det er meget op til de enkelte kommuner at gøre noget. Der kan jeg have en bekymring for, at der kan gå lidt Christiansborg i den, og at det ender lidt som den sidste produktivitetskommission - der er ikke rigtigt nogen, der vil have den, siger Niels Henriksen.

"Der er mange gode takter"

Solvejg Schultz Jakobsen, sekretariatschef i KL.

Hvad er din reaktion på Ledelseskommissionens anbefalinger?

Jeg er meget positiv. Jeg synes, at det er brugbart i praksis. Det kan vi arbejde videre med i forhold til at fastholde et stærkt fokus på, at ledelse ikke er et mål i sig selv. Det handler om at skabe værdi for borgerne. Der er også fokus på personligt lederskab, og det kan jeg godt lide. De er opmærksomme på, hvordan man styrker ledelseskæden i en organisation. Der er mange gode takter, siger Solvejg Schultz Jakobsen.

Er der en pointe, du vil fremhæve?
- At man skal være i kontakt med det, man leder, og at ledelsesspændet ikke må være for stort. Og anbefalingen om, at man skal have fokus på, hvordan hele ledelseskæden kan understøtte de ledere, der er tættest på at levere velfærden. Hvilken rolle spiller man i at understøtte deres ledelsesopgave? Det har vi brug for at give noget fokus i hverdagen.

Er der noget, Ledelseskommissionen mangler eller har overset?
- De kommer godt rundt, men der er to dagsordener, der også fylder meget blandt offentlige ledere i dag: Når ting går på tværs af fagområder og sektorer. Der har vi et ømt punkt, og det kunne have fyldt mere, hvis man skal være kritisk. Vi lever også i verden, hvor digitalisering fylder meget, og det står der heller ikke noget om. Jeg står med nogle anbefalinger, som jeg fint tror, at man kan arbejde videre med. Nu handler det om, at alle offentlige organisationer føler sig forpligtet og tager det til sig, men også at de greb man gør i fællesskab, giver mening og ikke skaber bureaukrati.

Hvordan vil du og KL tage arbejdet videre herfra?
- På mandag starter vi en runde rundt i landet sammen med kommissionsformanden for at sørge for, at flest mulige ledere får mulighed for at høre om anbefalingerne og diskutere dem. Vi er også i gang med at forme nogle temaer, hvor vi gerne vil i dialog med de kommunale topchefer, om hvor kommunesektoren bør rette et særligt blik. Det kunne være ledelseskæden. Vi vil også gerne arbejde med personligt lederskab. Det har været pakket væk i nogle styringsregimer i noget tid. Man skal være meget reflekteret over sin egen ledelse, og det er en rigtig genial pointe fra kommissionen, siger Solvejg Scultz Jakobsen.

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet