Justitsminister Søren Pind (V) besøger Politiskolen i Brøndby. Regeringen vil placere en ny politiskole i Herning, hvor Venstre-manden Lars Krarup er borgmester. Men op til beslutningen har mange andre kommuner brugt ressourcer på at byde sig til.
Foto: Lars Krabbe / Polfoto
Justitsminister Søren Pind (V) besøger Politiskolen i Brøndby. Regeringen vil placere en ny politiskole i Herning, hvor Venstre-manden Lars Krarup er borgmester. Men op til beslutningen har mange andre kommuner brugt ressourcer på at byde sig til. Foto: Lars Krabbe / Polfoto

Politiskole: Mange små og to store tabere

Svendborg og Sønderborg brugte flere hundrede tusinde kroner på at få den nye politiskole til byen. Andre deltagere i budrunden har ikke brugt en eneste.

planlægning

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Arkitekttegninger for 20.000 kroner og eksterne konsulenter for 147.000 kroner. Håbet var lysegrønt i Svendborg, da man bød på at få den nye vestdanske politiskole til byen.

Det var det også i Sønderborg Kommune, da man brugte et helt årsværk af interne timer på forberedelserne plus 10.000 kroner på at få udredt ledningsnetværket til en mulig bygning.

Kommunen har kontaktet samtlige 32 kommuner, som har lagt billet ind på skolen, og spurgt, hvor mange ressourcer de enkelte kommuner har brugt på at bejle til politiforligskredsen og regeringen.

Ikke penge udad vinduet

Svendborg er den kommune, der har brugt suverænt flest penge på eksterne ydelser for at få skolen til byen. Men der er også brugt mange interne timer først og fremmest på at finde ud af, hvad kommunen reelt havde at tilbyde i forhold til en ny politiskole.

- Vi har ikke tidsregistrering, og det er ikke muligt at opgøre, hvad der er brugt af tid. Men vi kan fortælle, at der er brugt mange arbejdstimer. Vi har arbejdet på det i 1 år både på ledelses- og medarbejderniveau flere forskellige steder i organisationen samt på politisk niveau, forklarer chefkonsulent Sonja Berndt Madsen.

Det er ikke normalt, at Svendborg bruger så mange timer og ressourcer på at få statslige institutioner til byen – alligevel er det ikke penge ud ad vinduet, vurderer Sonja Berndt Madsen:

- Vi skal jo altid kæmpe for at tiltrække arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Vi har gjort, hvad vi kunne, og vi har fået nogle erfaringer fra denne gang, som vi kan bruge en anden gang. Men vi er ærgerlige over, at skolen ikke endte i Svendborg.

Selvom der er enkelte højdespringere, er det beløb, kommunerne har ofret på at lægge billet ind på skolen, relativt lavt, vurderer kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch. Han sammenligner det med, at Varde Kommune i forbindelse med en kasernelukning brugte mere end en million kroner på eksterne ydelser.

- Der er en sund konkurrence i forhold til at bevare og skaffe arbejdspladser eller få fra puljer. Men bagsiden af medaljen er jo, at kommunerne bruger en masse ressourcer på at gå efter en gevinst, siger Roger Buch og fortsætter:

- Det ender samlet set som et samfundsmæssigt spild af ressourcer, fordi der er så få vindere og rigtig mange tabere. Men gevinsten for den kommune, som får skolen, er jo også kæmpe stor. Det er masser af arbejdspladser, flere tilflyttere og aktivitet i byens forretninger. Og i det spil er en halv million jo ikke mange penge, fordi præmien er langt større.

Han mener, staten bør at overveje, hvor mange lotterier der iværksættes.

- Med puljer og udflytninger bliver der sat gang i en masse lotterier ude i kommunerne, hvor der bliver brugt penge på lodder, som viser sig at være nitter, mens få kommuner står tilbage med den store gevinst.

Politiskolen skal højst sandsynligt til Herning. Det har regeringen besluttet blandt andet, fordi Herning blev forbigået, da der sidste år skulle udflyttes statslige arbejdspladser, lyder det fra tidligere justitsminister, nu uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V).

Bag om undersøgelsen

Kommunen har spurgt de 32 kommuner, som har budt på at få politiskolen, hvad der er blevet brugt af penge på processen.

  • Langt de fleste kommuner svarer, at de udelukkende har brugt interne timer på at udarbejde et bud på placeringen i egen kommune.
  • Otte kommuner har registreret brug af interne timer. Ud af de otte kommuner tegner Fredericia og Sønderborg sig alene tilsammen for 1,75 årsværk. Trækker man disse to kommuner fra i ligningen, har de andre kommuner i gennemsnit brugt 34 timer.
  • Ni kommuner har udover interne medarbejderes timer brugt penge på eksterne ydelser. I gennemsnit har de ni kommuner brugt 27.739 kroner.

Land & by

Undersøgelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet