Kommuner er tidligere kommet i klemme i forhold til lovgivningen, når de har opsat solceller på kommunale bygninger. Den slags forhindringer for ellers fornuftige klimaløsninger skal ryddes af vejen, mener borgmestrene.
Kommuner er tidligere kommet i klemme i forhold til lovgivningen, når de har opsat solceller på kommunale bygninger. Den slags forhindringer for ellers fornuftige klimaløsninger skal ryddes af vejen, mener borgmestrene.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Opråb fra borgmestre: Gør det nemmere at skabe grønne løsninger

Regeringen vil skære CO2-udledningen ned med 70 pct. i 2030. Mange kommuner er allerede godt i gang med klimatiltag, men efterlyser mere dialog og samarbejde.

klima

Af Emil Staulund Larsen | [email protected]

I årets økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne blev ‘klima’ nævnt fire gange, og hele afsnittet ‘klima’ fylder en halv side af aftalen. I aftalen fremgår det desuden, at regeringen vil skære Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030. 

‘Det kræver en enorm indsats, der skal forankres bredt i den offentlige sektor. Det gælder både i staten, kommunerne og regionerne’, lyder det i aftalen. Derfor vil regeringen løbende involvere KL og kommunerne, men flere borgmestre efterspørger allerede nu en bedre dialog med regeringen om klimaindsatsen. 

- Hvis vi som land har en ambition om at nå en 70 pct. CO2-reduktion, må vi diskutere, hvad det er, kommunerne må bidrage med, siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart.

Opmærksomheden omkring klimaindsatser er nærmest eksploderet i løbet af de seneste år, og der er derfor større opmærksomhed på, hvordan borgere, virksomheder og mange andre kan bidrage til den grønne omstilling. Her spiller kommunen en vigtig rolle, mener Johannes Lundsfryd Jensen. 

   Vi har brug for, at kommunerne bliver omdrejningspunktet for en lang række initiativer.

- Jeg tror ikke på, at den grønne omstilling kan lade sig gøre, uden at vi har virksomheder og borgere med. Og der er det kommunerne, der har den daglige kontakt. Vi har brug for, at kommunerne bliver omdrejningspunktet for en lang række initiativer. Ellers tror jeg ikke på, at vi kommer i mål, siger han. 

Borgmesteren fra Middelfart har set begyndelsen på, at regeringen vil byde kommunerne op til grøn vals, og det er rigtig godt, for man har brug for hinanden.

Regeringen varsler at komme med en klimalov til februar næste år. Hvis der kommer flere klimaopgaver til kommunerne, bør der også følge ekstra støtte, mener han:

- Det vil være oplagt at afsætte nogle midler til at følge indsatsen. Det vil være gængs praksis. Vi har sektorplaner for en lang række felter, men vi har ingen sektorplan for klima. Det kunne man jo gøre, og så lade økonomien følge med til at få det gjort, opfordrer Johannes Lundsfryd Jensen. 

Klip snubletrådene over og sæt kommunerne fri
I Frederikshavn Kommune er man ligeledes klar på at spille en større rolle i regeringens klimastrategi. Men hvis det skal ske, er det nødvendigt, at regeringen gør det nemmere at være klimakommune. Lige nu er bureaukrati og rigide regler til hindring, mener Birgit Stenbak Hansen (S). 

Det kan eksempelvis være, da det lokale energiforsyining ville udnytte overskudsvarmen fra MAN Energy Solution til at varme 250 husstande op, men regler og afgifter trak forløbet ud i lang tid, og MAN Energy Solutions skulle beskattes for at bruge deres overskudsvarme.

Eller da lokale fiskerivirksomheder undersøgte, om man kunne udnytte deres affald til varme, men igen blev bremset af snørklede regler og forhindringer.

Eller da kommunen fjernede et par træer for at hjælpe vandet væk fra borgeres kældre efter massive regnskyl, men efterfølgende fik en næse, da der først burde have været afholdt høringer herom.  

- Kan det virkeligt være rigtigt, spørger Birgit Stenbak Hansen frustreret. 

   Når jeg siger, at man skal lempe reglerne, så er det, fordi vi gerne vil gøre en grøn forskel.

Der er brug for ‘en masse rugbrødsarbejde’ for at rydde ud i regeljunglen og løsne lidt mere op over for kommunernes idéer, mener hun. Det er en kliche, men det er nødvendigt at tænke ud af boksen, fortæller Birgit Stenbak Hansen. Det er der mange virksomheder og kommuner, der allerede gør.

- Når jeg siger, at man skal lempe reglerne, er det ikke, fordi jeg mener, at man ikke skal betale sine afgifter eller følge reglerne, men så er det, fordi vi gerne vil gøre en grøn forskel, siger hun.

Nu skal regeringen bare klippe snubletrådene over, så kommunerne ikke bliver holdt tilbage. 

Klimalov skal gøre op med vanetænkning 
KL’s teknik- og miljøudvalgsformand, borgmester i Fredericia Jacob Bjerregaard (S) er enig i kritikken mod regeringen. Der er en række regler, der bremser kommunernes klimaindsats.

Men han er fortrøstningsfuld for, at den kommende klimalov vil løse mange af de problemer, de andre borgmestre beskriver.  

- Den klimalov kommer til at sætte nogle helt nye rammer og standarder for, hvordan vi i fremtiden skal arbejde, forudser han.  

- Man kommer til at se på noget af det bureaukrati og de rigide regler, vi har i dag. Dem er man nødt til at forholde sig til, når man skal opnå grønne resultater. Jeg ser for mig, at vi kommer til at gennemgå meget af den lovgivning, som ligger, og få sat kommunerne mere fri, så vi kan indhente de her grønne løsninger. 

   Man kommer til at se på noget af det bureaukrati og rigide regler, vi har i dag.

Udover at lovgivningen skal på slankekur, så håber Jacob Bjerregaard, at man med en klimalov kan få fokus væk fra udelukkende en økonomisk bundlinje til også en grøn bundlinje.  

- De fiskale hensyn, som i dag er ret styrende, skal gå hånd i hånd med grønne hensyn. Det er det, der bliver lagt op til. Det vil betyde, at selvom noget kan koste på statens indtægter, kan det være en god idé, da tiltaget giver et grønt aftryk på CO2-regnskabet, siger han. 

Det kan eksempelvis gælde de omstridte solcelleanlæg på kommunale bygninger, som tidligere er blevet slukket af konkurrencehensyn, medmindre de blev overført til et selvstændigt forsyningsselskab. Jacob Bjerregaard håber ligeledes, at man kan finansiere nogle af klimatiltagene med et nyt grønt anlægsloft, der ved siden af det normale anlægsloft skal skubbe på for grønnere kommuner.

Forskel på kommuner
Den grønne omstilling er en fælles indsats, og kommunerne vil med ind i kampen og spille en mere aktiv rolle. Det er dog også vigtigt, at ingen kommuner får en opgave, der er dem for stor, siger Jacob Bjerregaard. 

- Der er en kæmpestor forskel på den grønne indsats i en storbykommune, hvor det måske handler om at få flere elbiler og styrke den kollektive trafik, og i en landkommune, hvor det måske handler om at skabe bedre vilkår for at skabe grøn strøm og økonomi til bare at sikre den klimasikring, der skal til. 

- Ingen kommuner skal få en opgave, de ikke har mulighed for at løse. Nogle steder kan det kræve hjælp med finansiering, mens andre steder kan det være rammelovgivningen, der skal laves om.  

Energi & forsyning

Klima

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet