Illustration: Jenz Koudahl / Spild af tid
Illustration: Jenz Koudahl / Spild af tid

Når shitstormen raser

Kommunikation på sociale medier er en del af den offentlige debat og det politiske liv, men de kan være svære at styre. For hvordan overlever man en shitstorm?

guide

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Så skete det alligevel. Du fik skrevet en statusopdatering eller kastet dig ud i en kontroversiel politisk debat. Nu vælter det ind med vrede opslag på din Facebook-profil. Du har allerede fortrudt og overvejer et kort øjeblik, om du bare skal slette dit opslag og håbe, at ingen kan huske det i morgen. Hvis ikke medierne allerede har ringet, føles det næsten sikkert, at de gør det lige om lidt.

Men fælles for alle shitstorme er, at de rent faktisk går over, og at livet går videre. Ifølge direktøren i kommunikationsbureauet Republic, Jon Kiellberg, bliver de fleste shitstorme nemlig glemt.

- Vi har set rigtig mange shitstorme, og derfor falder deres nyhedsværdi. Nogle år tilbage kunne sådan en shitstorm jo leve i evigheder. De spredte sig ofte fra de sociale medier og ud i de etablerede medier, hvor de kunne køre i lang tid. Men man kan se, at shitstorme nu kun har 2-3  dages tilløb, og så forsvinder de oftest igen. Det er mest de helt store shitstorme, der står tilbage i folks hukommelse; for eksempel Rødby-spytteren. Ham vil vi nok kunne huske, mens vi om bare ganske få måneder vil have glemt, at den tidligere DF’er Carsten Horn sagde, at en god socialdemokrat er en død socialdemokrat, i forbindelse med Anker Jørgensens død.

Meget grovere indhold

Det er ikke noget nyt, at politikere kommer til at skrive eller sige noget, de kommer til at fortryde. I mange år foregik debatten i avisernes spalter, men med de sociale medier er borgerne kun et enkelt klik fra at kalde deres borgmester en vidunderlig mand eller en digital sinke. Og det gør de så. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Her siger hele 20 procent af de mere end 1.000 adspurgte danskere, at de indenfor de seneste to år har skrevet negative kommentarer om enten virksomheder, produkter, politikere eller privatpersoner. Kigger man længere ned i undersøgelsens tal, drejer det sig om 8 procent, der har skrevet negative kommentarer om politikere.

Medieekspert i Deloitte, Frederik Behnk, som har lavet undersøgelsen, kalder de mange negative kommentarer for et skred.

- Indholdet er blevet grovere end tidligere og på mange måder mere personligt. Det er der måske ikke noget nyt i, men mens man for ti år siden kunne sige grove ting rundt-om spisebordet eller til et selskab, så siger man det i dag rundtom Facebook-spisebordet. Og her rammer det væsentlig bredere. Man kan uden de store problemer nå flere tusinde i stedet for de syv, som fysisk sidder rundt-om bordet.

Hold stand

Som udgangspunkt er der seks strategier, folk normalt vælger, når borgerne samstemmigt skælder dem ud på de sociale medier: ignorer beskederne, slet dit opslag, censurér kommentarerne, læg dig fladt ned og sig undskyld, forsvar dit standpunkt eller forklar dit standpunkt.

- Nogle lukker ned og fortæller, at de holder en pause fra Facebook. Andre går i brechen mod personerne bag de vrede kommentarer. Det gør eksempelvis Naser Khader, som træder direkte op imod  de modstandere, han diskuterer med, i stedet for blot at lægge sig ned, siger Jon Kiellberg.

Og at stå ved sit standpunkt kan give en øget troværdighed – især hvis shitstormen har ramt de etablerede medier også. Det så man blandt andet, da Zoo gik igennem den største shitstorm, Danmark nogensinde har set – nemlig da det blev besluttet at slå giraffen Marius ihjel. Direktør Bengt Holst insisterede på, at Zoo gjorde det rigtige, mens folk i hele verden himlede op om mord på søde dyr. Hurtigt efter debatten var begyndt, kom folk til og bakkede Zoo op.

- Det er relativt let at komme til at fare i flint – også som lokalpolitiker – når man tænker, at man har en førstehåndskommentar til en given sag. Ved nærmere eftertanke skulle man måske have formuleret sig anderledes. Så er det måske ikke en god idé at fastholde sit standpunkt for at bevare sin troværdighed, men i andre sager, hvor man har undersøgt data og har en solid argumentation bag sig, så opbygger det i min verden troværdighed at holde fast, siger Frederik Behnk.

Ingen rigtige svar

Dermed ikke sagt, at det altid er den rigtige vej at gå at blive ved med at forklare, hvorfor man handler og skriver, som man gør.

- Hvis der bare var én rigtig måde at håndtere en shitstorm på, så ville folk jo gøre dét, men det afhænger enormt meget af sagen, hvad der er det rigtige at gøre, siger Jon Kiellberg.

Han understreger dog, at det sjældent er en god idé at slette sit opslag, medmindre man får at vide fra partitoppen, at mulighederne er enten sletning eller udmeldelse. Det måtte byrådspolitiker i Gladsaxe, Mogens Camre (DF), sande, da han fik på puklen for en statusopdatering, hvor han kritiserede, at enDR-journalist med tyrkisk-kurdiske rødder interviewede en socialminister med indisk baggrund om integrationsudfordringer.

Manu Sareen tog et skærmbillede, inden Camre nåede at slette opdateringen, og lagde det ud på sin Instagram- og  Facebook-profil, hvorefter shitstormen rasede i fire dage både på Facebook og i de etablerede medier. Camre insisterede først på, at det var andre, der tillagde ham visse motiver, hvorefter han til sidst indrømmede, at hans statusopdatering var forkert formuleret.

- Det med at slette sit opslag eller at ignorere det er sjældent en god idé. De vil blive ved med at køre på, at man er en kryster. Så er det langt bedre at lade ting stå, så det ikke bliver en historie i sig selv, at man ikke vil stå ved det, man har skrevet. Undskyldninger kan også hjælpe nogle gange. Danskerne kan være enormt kritiske og himle op. Men hvis man kommer med en oprigtig undskyldning og ikke venter alt for lang tid med at komme med den, kan den modvirke en shitstorm. Men man skal ikke sige undskyld for enhver pris, for hvis man har en pointe, skal man jo stå ved den, siger Jon Kiellberg.

[intense_content_box title="" icon_source="icomoon-free" icon_color="rgba(255, 255, 255, 0)" icon_stack_color="rgba(0, 121, 158, 0)" border_style="none"]

taktik #1

Censurér

Der er ikke plads til negativitet på din Facebook. Så hvis du kommer i politisk modvind, finder du den store delete-knap frem. De negative røster forstummer med lidt hjælp fra dig – du sletter nemlig hver og en. Det kan også være, at nogle af dem, der har været rigtigt sure, får en tur med ‘spam-markeringen’, så de i hvert fald bliver udelukket fra Facebook i et stykke tid.

Problemet er bare, at folk ikke kan lide at få at vide, de skal tie stille, og derfor flytter debatten ud fra din egen Facebook-side og ud i blogosfæren, hvor du ingen mulighed har for at kontrollere den.
[intense_animated type="zoomInBounce" scroll_percent="30" delay="0"]

[caption id="attachment_46954" align="aligncenter" width="499"]Man må ikke skrive fadøl eller fadbamse på Lars Løkke Rasmussens (V) væg. Så brugerne blev kreative Man må ikke skrive fadøl eller fadbamse på Lars Løkke Rasmussens (V) væg. Så brugerne blev kreative[/caption]

[/intense_animated]

[/intense_content_box]

[intense_content_box title="" icon_source="icomoon-free" icon_color="rgba(255, 255, 255, 0)" icon_stack_color="rgba(0, 121, 158, 0)" border_style="none"]

taktik #2

Ignorér

Det kan være, du mener, din Facebookside er en slags åbent nyhedsbrev, som alle kan se med på, og ikke et sted, du behøver at gå i dialog. Eller også mister du simpelthen overblikket og kan ikke forholde dig til de mange kommentarer. Når stormen raser i naturen, stiller man sig jo heller ikke ud midt i det hele og skændes med vejrguderne. Du vælger i hvert fald at lade være med at svare på noget som helst, til stormen har lagt sig.

På et tidspunkt begynder du at skrive nye statusopdateringer om andre emner. Stormen lægger sig, men i et stykke tid efter vil du modtage kommentarer om shitstormen, som du selvfølgelig også ignorerer.
[intense_animated type="zoomInBounce" scroll_percent="30" delay="0"]

[caption id="attachment_46957" align="aligncenter" width="438"]Busselskabet Movia svarer sjældent på negative henvendelser, så da de i marts - endnu en gang - kom i modvind, blev deres Facebookside oversvømmet med opslag fra vrede borgere. Busselskabet Movia svarer sjældent på negative henvendelser, så da de i marts - endnu en gang - kom i modvind, blev deres Facebookside oversvømmet med opslag fra vrede borgere.[/caption]

[/intense_animated]

[/intense_content_box]

[intense_content_box title="" icon_source="icomoon-free" icon_color="rgba(255, 255, 255, 0)" icon_stack_color="rgba(0, 121, 158, 0)" border_style="none"]

taktik #3

Slet

Du giver din status en tur med den digitale slettelak og håber, ingen så, hvad du skrev. Du kan være heldig, at ingen så, hvad der skete på din Facebook-væg, men risikoen for, at et skærmbillede nu løber løst rundt på de sociale medier, er stor, uden at du har nogen form for kontrol over situationen. Til gengæld flytter de vrede kommentarer ud på mange platforme, og derfor dør følelsen af at være vrede sammen hurtigt.

Bringer medierne historien om, at du har slettet et provokerende opslag, kan du se frem til en shitstorm, der raser både i de tabloide medier, på Facebook-brugeres private profiler og måske endda i de trykte aviser.

[intense_animated type="zoomInBounce" scroll_percent="30" delay="0"]

[caption id="attachment_46958" align="aligncenter" width="468"]Mogens Camre (DF) røg ud i en fire dage lang shitstorm efter at have slettet et opslag, hvor han kommenterede, at en journalist med tyrkiske rødder interviewede en minister med indiske rødder. Mogens Camre (DF) røg ud i en fire dage lang shitstorm efter at have slettet et opslag, hvor han kommenterede, at en journalist med tyrkiske rødder interviewede en minister med indiske rødder.[/caption]

[/intense_animated]

[/intense_content_box]

[intense_content_box title="" icon_source="icomoon-free" icon_color="rgba(255, 255, 255, 0)" icon_stack_color="rgba(0, 121, 158, 0)" border_style="none"]

taktik #4

Undskyld

Der er undskyldninger og beklagelser. Og så er der politikere, der lægger sig fladt ned. Sådan en er du. Du har dummet dig på Facebook, og nu er folk vrede. Så du skynder dig at sige undskyld og påtager dig al skyld. Selv når medierne ringer og vil have en forklaring, tager du den fulde skyld på dig.

Når folk ikke har noget at brokke sig over længere, fordi du selv godt ved, du har dummet dig, ebber shitstormen hurtigt ud.
[intense_animated type="zoomInBounce" scroll_percent="30" delay="0"]

[caption id="attachment_46960" align="aligncenter" width="468"]Joachim B. Olsen (LA) måtte skynde sig ud at undskylde, at han havde kommenteret en smule perfidt på, at Anker Jørgensen gik bort. Joachim B. Olsen (LA) måtte skynde sig ud at undskylde, at han havde kommenteret en smule perfidt på, at Anker Jørgensen gik bort.[/caption]

[/intense_animated]

[/intense_content_box]

[intense_content_box title="" icon_source="icomoon-free" icon_color="rgba(255, 255, 255, 0)" icon_stack_color="rgba(0, 121, 158, 0)" border_style="none"]

taktik #5

Forsvar

Det er langtfra de fleste, som mener, du har en god sag. Du har sagt eller skrevet noget provokerende, og nu mener Facebook-horden, du skal bøde for det. Du forsvarer derfor dit synspunkt i en ny statusopdatering, som gør endnu flere opmærksomme på dit første opslag. Medierne hører, at du er ved at få ørerne gevaldigt i maskinen, og ringer og beder om en forklaring. Du forsvarer igen din udmelding og skaber dermed endnu mere opmærksom om din shitstorm.

Du får enkelte ambassadører, som hepper på dig, men de fleste kommentarer er vrede brugere. Når du føler, at du har brugt tid nok på den her sag, begynder du at opdatere din Facebook med andre nyheder.
[intense_animated type="zoomInBounce" scroll_percent="30" delay="0"]

[caption id="attachment_46961" align="aligncenter" width="468"]Carsten Horn, som tidligere har stillet op for DF, insisterede på, at han havde ret til at juble over Anker Jørgensens død. Facebook-brugerne var ikke enige. Han holdt stand, men det kostede flere ridser i lakken, end hvis han havde lagt sig fladt ned. Carsten Horn, som tidligere har stillet op for DF, insisterede på, at han havde ret til at juble over Anker Jørgensens død. Facebook-brugerne var ikke enige. Han holdt stand, men det kostede flere ridser i lakken, end hvis han havde lagt sig fladt ned.[/caption]

[/intense_animated]

[/intense_content_box]

[intense_content_box title="" icon_source="icomoon-free" icon_color="rgba(255, 255, 255, 0)" icon_stack_color="rgba(0, 121, 158, 0)" border_style="none"]

taktik #6

Forklar

Du har skrevet eller sagt noget, som folk er blevet vrede over. Men du har en god sag, og derfor holder du fast i dit standpunkt. I en ny statusopdatering forklarer du sagen uddybende, og du svarer folk pænt i kommentarfeltet. Du vejer dine ord med omhu - også når medierne ringer – så du ikke blot forsvarer din ret til dit synspunkt, men forklarer det, så folk forstår, hvorfor du siger, som du gør.

Hvis stormen raser med tilpas vindstyrke, vil dine forklaringer hjælpe eventuelle ambassadører – meningsfæller, der bakker dig op – med at fastholde dine synspunkter og forklare dem videre for de folk, der står foran din virtuelle port med høtyve.
[intense_animated type="zoomInBounce" scroll_percent="30" delay="0"]

unnamed

[caption id="attachment_46953" align="aligncenter" width="468"] Shitstormen hos Zoo raser stadig to år senere, men danskerne elsker Bengt Holst og Zoo og tager ofte til genmæle overfor dem, der skælder ud over, at giraffen Marius måtte lade livet.[/caption]

[/intense_animated]
[/intense_content_box]

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet