D. 23. januar skal Dansk Folkepartis nye formand vælges ved et ekstraordinært årsmøde. Valget står mellem Morten Messerschmidt, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen – en blanding af Christiansborg-profiler og lokale byrådsmedlemmer. 

Vi har på Kommunen.dk været i kontakt med en række byrådsmedlemmer. Her peger et flertal på Morten Messerschmidt som den rette person til at føre partiet videre.

Flere byrådsmedlemmer pegede også på Inger Støjberg, inden det stod klart, at hun ikke ville blive en del af kandidatfeltet. Dermed står Morten Messerschmidt nu som den store favorit inden formandsvalget blandt de byrådsmedlemmer, vi har været i kontakt med. Sidenhen er der skruet op for fløjkrigen i partiet, hvor Morten Messerschmidt og Martin Henriksen står hårdt mod hinanden.  

For lidt fokus på kommunalpolitik

På bagkant af et skuffende kommunalvalg tilbød Kristian Thulesen Dahl at smide håndklædet i ringen. Dansk Folkeparti gik i november tilbage i samtlige 98 kommuner, og antallet af byrådsmedlemmer blev mere end halveret. 

Der er mange bud på, hvad der gik galt for DF ved KV21: 

- Mangel på forberedelse. Man har ganske enkelt negligeret kommunalvalget. Kristian Thulesen Dahl har med tydelighed vist, at han mente, at det var Christiansborg, som skulle være garanten for et nogenlunde valg. Og det er på trods af, at vi aldrig er slået igennem kommunalt på landsplan, lyder forklaringen fra René Danielsson, byrådsmedlem på Bornholm. 

Jacob Søgaard Clausen fra Aarhus skriver: 

- Der har været for meget uro i ledelsen, hvor tiden blev brugt på konflikter i stedet for samarbejde og politikudvikling, så vi kunne vise danskerne, hvorfor Dansk Folkeparti stadig er et relevant parti. 

Kampen om udlændingepolitikken

Det har ikke kun handlet om ledelsen, mener Simon Vanggaard fra Ikast-Brande: 

- Der er ingen simpel forklaring. Det er et sammenfald af lang tid i en dårlig spiral, som vi ikke har kunnet vriste os fri af. For mig at se startede det i perioden 2015-2019, hvor det borgerlige samarbejde var blevet slidt ned gennem 20 års næsten uafbrudt magt. Det dårlige samarbejde i blå blok og bitre magtkampe skabte en stemning, der tog os længere og længere ned. Det gik hårdt ud over Venstre og os. Vi formåede ikke at følge med tiden og puste nyt liv i partiet. Det har, blandt en masse andet, ramt os nu. 

Bob Nielsen fra Guldborgsund skriver: 

- Der foregår en fortælling i det offentlige rum om, at andre partier har annekteret DF’s politik, særligt udlændingepolitikken, men også ældrepolitikken. Denne usande fortælling har desværre sat sig fast, og enkelte har ganske givet tænkt, at de kunne få vores politik andre steder, og så har de denne gang valgt andre partier. 

Kenneth Fredslund Petersen fra Vejle forklarer resultatet således: 

- Pressens indædte modstand mod partiet; det er ikke muligt at nde en artikel, der roser eller fremstiller DF konstruktivt endsige positivt. Dette til trods for fx mange fine finanslove, vi har været bærende på ældreområdet, pensionister mv. Vi er den direkte årsag til den åbenlyse forskel mellem Danmark og Sveriges enorme og støt stigende udfordringer skabt af deres ukritiske indvandringspolitik. Derudover har S adopteret vores udlændingepolitik, i hvert fald retorisk, vælgerne hoppede på den, og resten af blå blok er ligeledes “retorisk” hoppet på samme vogn. Kopivarer, skriver han og tilføjer: 

- Sidst, men ikke mindst har NB udnyttet værdien i udlændingedebatten, satset 100 pct. på den og brugt den grænseløst siden deres etablering. De skal jo på et tidspunkt til at vise, hvad de kan, de skal stå til ansvar på et tidspunkt. 

Han har en klar opfordring: 

- Vi skal som lokalvalgte selv arbejde for vores mandater, de er ikke længere “gratis” leveret af Christiansborgs-politikken. At vende stemningen nationalt er nok mere et spørgsmål om, hvornår fx NB bliver “afsløret”. De kan ikke gennemføre noget, DF ikke kunne, medmindre de kan få 90 mandater. Det kan de ikke. 

Ny formand skal give ny start 

Trods det skuffende kommunalvalg er der et håb om, at et nyt formandskab skal kunne give partiet ro, en ny retning og en ny start. 

- Jeg er helt overbevist om, at når der er valgt en ny formand, får vi kommunikeret vores politik igen. Befolkningen funder også ud af, at vores politik, særligt udlændingepolitikken, ikke er annekteret af de andre partier, skriver Bob Nielsen og tilføjer:

- Man kan snyde mange i kort tid, eller få i lang tid. Men man kan ikke snyde mange i lang tid. 

Susanne Eilersen fra Fredericia skriver: 

- Der skal stabilitet og lederskab til. Ledelsen skal kunne samle partiet og sætte en klar politisk retning. Det er kun Morten Messerschmidt og Peter Kofod, der har det, der skal til for at redde vores parti. 

- Der skal samling på tropperne. Den politiske retning skal være tydeligere. Den næste ledelsesgeneration skal tage over, istemmer Simon Vanggard og peger på Morten Messerschmidt. 

René Danielsson tilføjer:

- Morten og Peter har fremlagt det eneste holdbare projekt.  

* Artiklen er opdateret, efter Erik Høgh-Sørensen har trukket sit kandidatur 18/01.