Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, vil se årtiers næser i Folketinget efter for at underbygge hans opfattelse af, at tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bliver behandlet unfair af Folketinget, hvis der bliver rejst en rigsretssag.
Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, vil se årtiers næser i Folketinget efter for at underbygge hans opfattelse af, at tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bliver behandlet unfair af Folketinget, hvis der bliver rejst en rigsretssag.
Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

30 års politiske næser skal bevise DF's frygt for politisk heksejagt

Dansk Folkeparti mener, at en potentiel rigsret mod Inger Støjberg (V) er en politisk heksejagt. Derfor vil næstformand Morten Messerschmidt i historiebøgerne.

rigsretssag

Af Ritzau | [email protected]

Hvis Folketinget beslutter sig for at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg (V), vil det ifølge Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, være helt ude af proportioner.

Sagen om adskillelse af asylpar uden individuel vurdering i 2016 - der er undersøgt af Instrukskommissionen - er ifølge ham ikke værre end dusinvis af andre sager, hvor ministre har kunnet nøjes med en irettesættelse fra Folketinget i form af en næse.

Derfor stiller han nu et forslag om, at alle næser siden 1990 - 60 styk - skal undersøges af advokater udpeget af Folketinget for at "kortlægge praksis" på området.

- Sagen er jo - desværre, kan man sige - at der er mange sager, hvor en minister har været på den forkerte siden af loven. Men hvor man har valgt en næse. Her trækker man pludselig en bazooka frem, hvor man hidtil kun har brugt en vandpistol, siger Morten Messerschmidt.

"Politisk vendetta"

Han mener utvetydigt, at der derfor er tale om en politisk vendetta mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Sagen mod Støjberg handler om, at der i 2016 blev givet en klar instruks om, at alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles. Det var i strid med loven.

Folketingets våben mod forseelser

  • Folketinget kan slå ned på ministre på to måder: næser og rigsretssager.
  • Næser er, når Folketinget udtaler kritik af en minister i større eller mindre grad.
  • Siden 1990 er der givet 60 politiske næser til ministre. De er givet for alt fra fodslæberi til praksis, der har været imod loven. Næser har ingen juridisk effekt.
  • Rigsretssager skal besluttes af Folketinget og er egentlige retssager, hvor ministre kan få dom.
  • Siden grundloven blev vedtaget, har der kun været fem rigsretssager. Den sidste i 1993 mod Erik Ninn-Hansen og før det i 1910.

Ritzau

 

En kommissionsundersøgelse har klarlagt, at Inger Støjberg var advaret om, at en udførsel af instruksen ville være ulovlig.

For nuværende støtter en lang række partier i Folketinget en rigsret mod Inger Støjberg.

Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative - der er afgørende for et flertal - har endnu ikke besluttet sig, men forventes at gøre det i denne uge.

  Folketinget bør behandle sager ens. Hvis man rejser en rigsretssag mod Inger Støjberg, vil det være meget grov forskelsbehandling.

De Radikale har meldt ud, at de støtter en rigsret.

- I de andre sager, hvor der er givet en næse, har der ikke både været kritik fra ombudsmanden, en dom i byretten og klar kritik fra en undersøgelseskommission. Så der er ingen tvivl om, at denne her sag er meget værre, siger De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard.

Mange år imellem rejste sager

Der skal da også meget til, før en rigsretssag kommer på tale. Den sidste blev rejst i 1993 mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen. Den sidste før det i 1910.


Næser har der til gengæld været mange af. Blandt andre finansminister Nicolai Wammen (S), daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) og daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har modtaget krads kritik.

- Folketinget bør behandle sager ens. Hvis man rejser en rigsretssag mod Inger Støjberg, vil det være meget grov forskelsbehandling, siger Morten Messerschmidt.

En rigsretssag kan kun rejses af et flertal af Folketinget. Og derfor spiller tidligere sager en mindre rolle, siger professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing:

Udelukkende en politisk beslutning

- Der er ingen som helst krav om, hvornår der kan rejses en rigsretssag. Så det er helt og holdent en politiske beslutning. Der kan være en oplagt sag, hvor der ikke rejses en rigsretssag. Og der kan være en mere tvivlsom sag, hvor man alligevel gerne vil have en rigsretssag.

Sten Bønsing "forstår godt Dansk Folkepartis synspunkt". Men han mener dog alligevel, at instrukssagen skiller sig ud fra sager de sidste 30 år, der ikke har medført rigsretssager.

Han peger på, at mange af næserne er for vildledning, har rod i politiske forskelle, ikke peger soleklart på ministeren selv, eller at ministeren har beklaget eller decideret trukket sig.

- Folketinget har det med at være mere imødekommende, hvis ministeren gør noget så simpelt som at undskylde. I denne sag tror jeg det spiller ind, at dele af Folketinget er blevet provokeret af, at Inger Støjberg blev ved med at insistere på, at der ikke var gjort noget galt. Og at det handlede om at redde barnebrude, selv om hele Folketinget godt ved, at det ikke er det, sagen handler om.

Demokrati

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet