Det var næppe mange kommunalt ansatte, der fik teen galt i halsen, da den konservative finansminister George Osborne i maj annoncerede, at de britiske kommuners budget skulle skæres med 1,2 milliarder pund, svarende til godt 10 milliarder kroner, i dette finansår. 

Den offentlige sektor er vokset støt i Storbritannien over de sidste ti år, og det har stået klart i et stykke tid, at med en finanskrise og en ny konservativ regering måtte festen stoppe. 

David Camerons regering vil have statens budgetunderskud på over 150 milliarder pund – næsten fire gange det tilladelige i EU – reduceret til nul i 2015. Under mottoet ”more for less” – mere service for færre penge, som kommunalminister Eric Pickles har formuleret det, forventes kommunerne derfor at give deres finanser en gevaldig overhaling.

Overvejende er det områder som kultur og sport, herunder biblioteker, der vil blive hårdest ramt, vurderer Tony Travers, ekspert i kommunalpolitik fra London School of Economics. Andre centrale kommunale ansvarsområder som brandvæsen og vedligeholdelse af veje kommer også til at mærke sparekniven, tilføjer Travers.

Dele af kommunernes budget er på forhånd øremærket til folkeskoler, og de kan derfor ikke beskæres. Penge til ældrepleje er ikke øremærket, men da ældrebyrden i Storbritannien er voksende, er det heller ikke et område, kommunalpolitikere tør røre ved. 

“Vi kommer ikke uden om, at nogle kommunale serviceområder vil blive stærkt reduceret. Brugerbetaling vil blive mere og mere udbredt,” siger Travers.

EasyJet som forbillede

Nogle britiske kommuner er  allerede kommet med uortodokse tiltag for at spare penge. Kommunen Barnet i det nordlige London indførte i 2009 den såkaldte ”easycouncil”-model, inspireret af flyselskabet EasyJets forretningsmodel, hvor man betaler for at få ekstra service. Står man for eksempel på venteliste hos kommunen til at få godkendt en udbygning på sit hus, kan man springe køen over ved at lægge penge på bordet.

Enkelte konservative kommuner er begyndt at udlicitere til det private i et forsøg på at effektivisere. Således har Essex udliceret en del administrative opgaver til IBM. Og i denne måned meddelte Suffolk i det sydøstlige England, at der i kommunalbestyrelsen nu er flertal for en omfattende udlicitering. I praksis betyder det, at der er givet grønt lys for, at stort set alle kommunale områder nu kan varetages af private firmaer. Kommunen håber derved at kunne barbere 30 procent af sit budget.

Det er for tidligt at sige, om udliciteringen virkelig effektiviserer kommunernes ydelser og giver tilfredse borgere. Suffolk Kommune har i øjeblikket 27.000 ansatte, og i sin yderste konsekvens kunne udliciteringen betyde, at antallet af kommunale jobs reduceres til 500.

Men de fyringsrunder, der er uundgåelige i forbindelse med udliciteringen, kommer uvægerligt til at koste Suffolk dyrt.

Både easycouncil-modellen og udliciteringen i Suffolk og Essex er i tråd med David Camerons konservative kongstanke om ’the Big Society’ – en samfundsmodel, hvor borgerne selv involveres mere i levering af offentlige serviceydelser.  Ideen er at have mindre stat og i stedet overdrage flere opgaver til frivillige. Blandt kritikerne af the Big Society er de britiske fagforeninger, der frygter, at de svageste borgere bliver tabt.

Mere selvstyre

Hos Local Government Association, LGA, (de engelske kommuners landsforening, red.) erkender man, at kommunerne bliver nødt til at tage deres tørn med at få lappet det store hul i statskassen. Alligevel er der utilfredshed med regeringens sparebudget. Kommunerne skal have mere råderum over deres egen økonomi, hvis regnestykket skal gå op, siger en talsmand for LGA til Kommunen.

”Som budgettet er fremlagt nu, kommer de britiske kommuner til at mangle 20 milliarder pund (cirka 172 milliarder kroner) på væsentlige områder som folkeskoler og ældrepleje i 2015, hvis vi ikke laver omfattende reformer.”

I øjeblikket har de enkelte kommuner næsten ingen indflydelse på, hvor høj kommunalskatten må være. Det forhold ønsker LGA at ændre. 

Der skal også skæres i det centrale bureaukrati, mener LGA. Ved at fjerne tunge mellemmænd og kontrolinstanser, der holder øje med, hvordan kommunerne bruger deres penge, vil der kunne spares de samme 20 milliarder pund om året, siger LGA’s forkvinde Margaret Eaton.

Indtil videre venter alle spændt på det udspil, regeringen kommer med 20. oktober. Det er den dato, George Osborne vil løfte sløret for statsbudgettet i resten af denne regeringsperiode.  Cirka 82 milliarder pund fra den offentlige sektor forventes at ryge, spår økonomerne. Det er beløb af en størrelsesorden, der vil få Thatcher-årenes beskæringer af det offentlige til at ligne en ferieudflugt.