Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke til landets 2.432 ny- og genvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer landet over. Tillykke med valget. Der venter jer en stor og vigtig opgave forude med at sikre gode forhold i skoler, daginstitutioner og ældreplejen. Den nære velfærd er en hjørnesten i vores velfærdssamfund. Jeg glæder mig til samarbejdet.
Selvom kommunalvalget nu er overstået, kommer kommunerne fortsat til at fylde en del på Christiansborg den kommende tid. Udligning, afbureaukratisering og ledelse i den offentlige sektor er blot nogle af de ting, der står på to-do listen efter juleferien. Jeg håber, vi i lighed med de mange konstitueringsaftaler rundt om i landet kan finde sammen og indgå brede aftaler. Det er i hvert fald vores ambition. Til gengæld er det svært at se, at der kan findes brede løsninger med os, hvis regeringen holder fast i deres ambition fra regeringsgrundlaget om at komme med en plan for: ”hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal”.

Færre private udbydere på landet

Det kan måske umiddelbart lyde harmløst - men det betyder reelt, at Christiansborg skal detailregulere, hvor mange kommunale opgaver, der skal sendes i udbud i Kolding, Kerteminde, Kalundborg og landets øvrige 95 kommuner. Senest man forsøgte sig med lignende tiltag, fik Indenrigsministeren beføjelse til at fastlægge, hvor mange og hvilke opgaver kommunerne skulle sende i udbud. Målet var, at 31,5 procent af de kommunale opgaver skulle sendes i udbud.
Danskerne har netop sammensat alle landets kommunalbestyrelser i tillid til, at de kender de lokale forhold og kan varetage den nære velfærd. Derfor er det mærkværdigt, at regeringen kvitterer ved at ville centralisere dele af den kommunale beslutningskompetence.
Christiansborg bør i stedet have tillid til, at I nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer kender de lokale forhold og er de bedste til at vurdere, hvornår det giver mening at sende kommunale opgaver i udbud.
Eksempelvis er antallet af private udbydere forskelligt fra land til by. I landdistrikterne er der færre private leverandører til at byde ind på opgaverne. Så hvorfor skal landdistriktskommunerne tvinges til at sende et bestemt antal opgaver i udbud? Hvis leverandørerne ikke er der, vil det blot være spild af ressourcer.

Tvang kan blive dyrt

Der er store omkostninger forbundet med udbud. Rundt om på landets rådhuse bruges der rigtig mange timer på udarbejde ringbind efter ringbind, der detaljeret og minutiøst beskriver udbudsmaterialet med opgavebeskrivelse, kravspecifikationer og tildelingskriterier mv. Det er nødvendigt for at sikre et retvisende udbud, men det er også spild af penge, hvis der ikke er private leverandører til opgaven. 
Udbud kan være et godt redskab, som vi ikke har et ideologisk et problem med. Faktisk viser tidligere opgørelser, at røde og blå kommuner sender omtrent lige mange opgaver i udbud. Men det må aldrig blive et mål i sig selv. Og det skal slet ikke indføres med tvang. Hvis kommunerne skal sende opgaver i udbud for at nå et bestemt mål, ender det blot i øget bureaukrati og udgifter.
Hvorfor skal udbud dikteres fra Christiansborg, når man på rådhuset er langt bedre til at vurdere mulighederne? Tvang er ikke den rette vej. Lad i stedet kommunerne beholde deres frihed til at træffe lokale beslutninger.