Her blot tre uger efter KV21 er der allerede 12 af de valgte, der har blæst deres vælgere en hatfuld og er skredet enten fra det parti, der fik dem valgt, eller helt ud af byrådet. Oveni kommer brudte konstitueringsaftaler i syv kommuner, og alt sammen er det et lidet kønt syn i kølvandet på lokaldemokratiets ypperste dag.

Fem af de brudte konstitueringsaftaler trak tæppet væk under den, der troede sig borgmester. Længst lunte var der på Samsø, hvor Venstre i to uger stod til at overtage, indtil Socialdemokratiet kom i tanker om hellere at ville være gode venner med SF og så i øvrigt beholde borgmesterposten.

Også i Solrød skulle der lidt tid til at finde hjem til de andre blå, efter at Venstre var blevet vippet og i stedet havde peget på en socialdemokratisk borgmester. Her er det i stedet endt med en nyskabelse, en borgmester fra Liberal Alliance.

Både for Samsøs og Solrøds vedkommende kan det diskuteres, om vælgersvigtet var en brudt konstitueringsaftale, eller om det allerede var, da man pegede på en borgmester fra mindretallets blok. I Albertslund var situationen lidt den samme, og så alligevel ikke, for SF vaklede mellem blå og rød støtte og endte med at forlise begge. Her er løftebruddet nærmest i kategorien politisk selvskade.

I Egedal pegede et flertal først på at lade V-borgmesteren fortsætte, men den del af flertallet, der ikke udgjordes af V, fandt sig andre makkere og skabte derved i stedet flertal for en S-borgmester. I Sorø var situationen den modsatte, her var der først flertal for at indsætte en S-borgmester, men en fra flertallet skiftede - ikke side, men parti - og så var flertallet blevet til et mindretal og mindretallet til et flertal bag den siddende og nu fortsættende K-borgmester.

I sammenligning er brudte konstitueringsaftaler i Odense og i Assens i den lette ende, hvor det ikke er borgmesterposten, der er på spil, men i stedet andre poster længere nede i hierarkiet. For Assens’ vedkommende ligesom i Sorø udløst af et partiskifte.

I Sorø var det en DF’er, der pludselig følte sig konservativ, og i Assens en SF’er, der hellere ville være løsgænger end repræsentere sit nu tidligere parti, der ikke ville give ham en udvalgsformandspost. I Slagelse skiftede en netop genvalgt venstremand til De Konservative, fordi han havde "modnet sig politisk gennem årene". Men altså påfaldende nok først helt færdigmodnet lige efter valget.

Fire andre partiskifter skete i kølvandet på konstitueringsprocessen i henholdsvis Kalundborg, hvor to socialdemokrater gik med V-borgmesteren i en til lejligheden nydannet lokalliste, i Gladsaxe, hvor en konservativ på samme måde brød med sit parti og stiftede et nyt til fordel for S-borgmesteren dér, og i Randers hvor en eks-V afhopper til De Konservative skiftede videre til en netop indvalgt lokalliste. Det sidste af partiskifterne er sket i Skive i form af en eksklusion, begrundet i at Nye Borgerliges spidskandidat med åbne øjne brød partilinjen både før og efter valget og højlydt, men forgæves, foretrak en socialdemokratisk borgmester.

Også i de nuværende byråd har utilfredshed med konstitueringer eller eget valgresultat kostet partiskifter. Tre ikke-fortsættende byrådsmedlemmer er blevet løsgængere for den resterende korte tid af indeværende valgperiode. 

Foruden partiskifterne i de kommende byråd har fire valgte bedt om at slippe for at repræsentere deres vælgere. Tre af dem nuværende borgmestre, hvoraf de to kun ville være med, hvis de var blevet borgmestre igen, mens den tredje havde fortrudt, men for sent til at komme af stemmesedlen. Den sidste syntes bare, at en anden skulle være valgt.

For fuldstændigheden skyld skal det nævnes, at yderligere to har bedt sig fritaget, men på grund af sygdom, og det er jo en ærlig sag i modsætning til i hvert fald nogle af de andre beskrevne. Dog, skønt opmærksomhedskrævende udgør de et mindretal.

Et meget lille mindretal. 2.424 af de 2.436 valgte og 91 af de 98 byråd har gjort, hvad der forventes af dem, og enten beholdt magten eller overgivet den i god ro og orden. Pligtopfyldende, men ikke nødvendigvis uden ærgrelse.