Kulturen binder os sammen lokalt
Kulturen binder os sammen lokalt
Det kulturelle er det, som binder os sammen som mennesker. Lokalt, regionalt og nationalt er den danske kultur - kunst, musik og foreningsliv - det, der karakteriserer os og vores måde at leve på. Kulturen har sit udgangspunkt i det nære – og derfor skal kulturen også meget tættere på lokalsamfundene. Et rigt kulturliv kan sikre grobund for et attraktivt bymiljø og styrke kommuner og byer – store som små – og ikke mindst deres evne til at tiltrække nye beboere. Og netop folks by- og boligpræferencer bliver kun mere relevante at debattere, fordi vi ser den stadig voksende urbanisering, hvor folk flytter fra landsbyerne og det lokale kulturliv falmer.
Et stærkt, lokalt kulturliv er ét, der inddrager borgerne – og kommunerne kunne i langt højere grad end i dag inddrage borgere og lokalsamfund i de demokratiske processer. Det styrker alle, når der gives medindflydelse på den økonomi, der berører kulturen nær dem, og borgere til dels får lov til selv at beslutte, på hvad og hvordan der skal fokuseres. Besparelser rammer desværre ofte kulturområdet hårdt, og i dag har langt de færreste kommuner økonomisk råderum til selv at opretholde store kulturinstitutioner, men alle kommuner har brug for et rigt kulturliv. Det er en udfordring, vi står overfor – og jeg har et løsningforslag!
“Besparelser rammer desværre ofte kulturområdet hårdt, og i dag har langt de færreste kommuner økonomisk råderum til selv at opretholde store kulturinstitutioner, men alle kommuner har brug for et rigt kulturliv.”
Disse kulturråd kan bestå af de enkelte kommuners kulturrådsformænd, de større kulturinstitutioner og medlemmer af kulturstyrelsen, idet de skal have mulighed for at inddrage relevante personer fra det regionale kulturliv. Ved at tænke regionalt kan vi i fællesskab sætte rammerne for et fortsat rigt kulturliv lokalt.
De små lokale kulturinstitutioner såsom spillesteder, teatre etcetera skal have større mulighed for at få bevilget økonomiske midler. Besparelser på kulturområdet rammer hårdt for et kulturliv, der allerede kører med et stramt budget. Besparelserne kommer specielt til at skade ydrekommunernes evne til udbyde en rig kultur og i sidste ende deres evne til at tiltrække nye borgere. Besparelser på kulturområdet får derved store konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet.
For selvom vi ikke altid kan måle effekten af kultur i et excel-ark, så er kulturpolitik helt afgørende for at sikre udvikling i hele landet. Vi kan ikke ignorere den tendens, der gælder såvel internationalt som i Danmark, i retning af, at folk flytter fra land til by og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de større byer. Men vi kan tage tyren ved hornene og insistere på, at kulturlivet skaber fundamentet for det gode lokale liv. Det er derfor, at vi skal skabe fundamentet for det gode kulturliv.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.