Folkeskolen skal ændres, så flere elever trives, og færre lærere søger væk.

Med 35 forslag vil regeringen give eleverne mere tid til fordybelse og den enkelte skoleleder større selvbestemmelse.

- Meget er bedre i 2023, end da jeg forlod folkeskolen i 1997. Men der er store udfordringer.

- For meget støj og uro, og for mange lærere, der forlader skolen, sagde undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da han præsenterede planen på Mosede Skole i Greve onsdag.

Blandt forslagene er flere valgfag til eleverne i de ældste klasser. Mens 7., 8. og 9. klasserne i dag har to lektioner om ugen med billedkunst, musik eller et andet kreativt fag, så skal antallet af valgfri timer sættes op til seks.

Samtidig udvides valgfriheden med faget teknologiforståelse, hvor eleverne eksempelvis skal blive klogere på robotter og digitalisering.

Flere valgfag kræver ekstra faglokaler, som der fra 2025 afsættes 2,6 milliarder kroner til at etablere rundt om på skolerne.

- Vi får brug for flere lokaler, hvor eleverne kan stå op og lave forsøg eller arbejde med deres hænder, sagde Mattias Tesfaye.

Ifølge flere undersøgelser keder et stigende antal elever sig i skolen. Undervisningen er stillesiddende og for boglig, viste eksempelvis en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2020.

Flere valgfag kan gøre skoledagen mere alsidig og motiverende, siger områdechef i EVA Lise Tingleff Nielsen.

- Men det er vigtigt, at valgfagene ikke bare bliver et praktisk pusterum. Lærerne skal have de rette kompetencer.

- Forudsætningen for at udvikle en mere praktisk skole og forny fagene er et omhyggeligt forsøgsarbejde. Så vi ikke står om fem år og siger, at det her var et flop, og at vi nu skal tilbage til mere boglighed.

Samtidig bør det praktiske ikke reserveres valgfagene, advarer hun. Dansk, matematik, historie og andre boglige fag skal også gøres mere konkrete for at motivere eleverne.

- Det betyder ikke, at der skal slækkes på det teoretiske. Men det skal ske i samspil med noget virkelighedsnært. Det kan være, at man i historietimerne går ud og kigger på nogle af statuerne i byrummet og taler om, hvordan de ser ud og i hvilken kontekst, de er lavet, siger Lise Tingleff Nielsen.

Mesterlære for de skoletrætte

Med til udspillet hører også, at det skal være obligatorisk for alle elever at komme i minimum fem dages erhvervspraktik i enten 7., 8. eller 9. klasse.

Med Mattias Tesfayes ord handler det ikke om, hvad man skal være, når man bliver stor.

- Men det skal hjælpe eleverne til at forstå arbejdslivet og hjælpe til at træffe et godt valg efter 9. klasse.

For de mest skoletrætte i 8. og 9. klasse skal det være muligt at komme i juniormesterlære. To dage om ugen skal de tilbringe i en virksomhed, mens de tre andre bruges på skolen med undervisning i dansk, matematik og engelsk.

De fem procent af eleverne, der skønnes at gøre brug af tilbuddet, vil få en særskilt afgangsprøve, der giver adgang til erhvervsuddannelser, men ikke til de gymnasiale uddannelser.

I folkeskoleforligskredsen, der ud over regeringen består af De Konservative, Liberal Alliance, De Radikale og Dansk Folkeparti, får mesterlæren en positiv modtagelse.

Partierne er vigtige, da de har vetoret over for ændringer på folkeskoleområdet.

Hos De Konservative lægger undervisningsordfører Lise Bertelsen vægt på, at det bliver muligt for eleverne at vælge om, hvis de fortryder deres valg.

- Så jeg synes ikke, vi skal gøre det til et fuldstændigt enten eller, men nærmere en mulighed for at kunne vælge noget andet end den gymnasiale vej.

De første ændringer er planlagt til at træde i kraft i august næste år.