Indsatsen for renere luft i landets kommuner bliver en bunden opgave i de kommende år. Det skærper behovet for at kunne træffe kvalificerede beslutninger om byplanlægning, grønne løsninger og trafikmønstre, så renluft-tiltag ikke ender som varm luft. 

Hvert år dør ca. 4.200 mennesker for tidligt af sundhedsskadelig luftforurening i Danmark, heraf 1.200 direkte på grund af danske forureningskilder. Til sammenligning omkom 130 mennesker i trafikken i 2021. De sundhedsrelaterede omkostninger ved sygedage og for tidlige dødsfald, alene fra det danske bidrag til luftforureningen, anslås til hele 24 milliarder kr. årligt.  

Næsten alle kommuner ligger for højt

Sidste år skærpede WHO derfor markant anbefalingerne for, hvad man som borger bør eksponeres for af luftforurening. Det skete på baggrund af sundhedsfaglige anbefalinger qua en øget evidens for de skadelige effekter af luftforurening. Det gælder i særlig grad udsættelse for fine partikler (såkaldt PM2.5), der giver markant øget risiko for bl.a. hjertekarsygdomme og lungekræft. De skærpede anbefalinger fra WHO betyder, at stort set alle danske kommuner vurderes at ligge over WHO’s anbefalinger for PM2.5-eksponering.

EU er samtidig i gang med en revision af luftkvalitetsdirektivet, der udstikker bundne grænseværdier for medlemslandene. Det forventes, at de nye EU-grænseværdier i højere grad kommer til at reflektere WHO’s sundhedsfaglige guidelines, end tilfældet er i dag. Det bliver spændende at følge udfaldet af den proces, som kan  bevirke, at også de danske byer i de kommende år kan stå med en udfordring for at leve op til EU’s grænseværdier. 

Mange tiltag virker måske

Over de seneste år er der i flere større danske byer indført tiltag for at begrænse luftforureningen, herunder miljøzoner, krav om partikelfiltre og udskiftning af ældre brændeovne. Det har naturligvis en effekt, men hvor stor er denne effekt? Ud fra tilgængelige målinger er det i dag umuligt at kvantificere, da der kun er ganske få officielle luftmålestationer i de danske byer. Fx er der kun én officiel målestation i Aarhus på gadeniveau. Effekten af velmente, politisk besluttede renlufttiltag er ofte udelukkende en skrivebordsberegning, som kan være meget langt fra virkeligheden. 

Her mangler i høj grad viden om den reelle luftkvalitet i byerne, hvordan luftforureningen fordeler sig på tværs af byen, samt på hvilke tidspunkter det er værst at opholde sig et givent sted. Der er altså behov for langt flere luftkvalitetsmålinger for dels at kunne identificere de reelle udfordringer og hot-spots i byen dels for at kunne vurdere effekten af implementerede renlufttiltag og derved  handle fremadrettet på et oplyst grundlag.

Billige sensorer øger overblikket

Luftsensorer er i rivende udvikling, og nogle af disse kan nu erhverves for under 1.000 kr. Det har man benyttet sig af i London-forstaden Camden, hvor der er investeret i et netværk af 225 lowcost-sensorer med 200 meter mellem hver sensor, som løbende  leverer information om luftkvaliteten. Borgerne får således adgang til en hyperlokal forståelse af luftkvaliteten, og disse data bidrager til effektiv beslutningstagning for alle, der er interesserede i at forbedre luftkvaliteten. Herunder til at kortlægge og styre trafikken og til at øge bevidstheden om luftforurening. Mulighederne er enorme.

Et andet eksempel på anvendelse af målinger er et igangværende dansk fyrtårnsprojekt støttet af Miljøstyrelsen, hvor dele af Aarhus-forstaden Mårslet er transformeret til en renluft-testzone for moderne brændeovnsteknologi. Her undersøges effekten af forskellige tiltag, herunder udskiftning af ældre ovne, montering af partikelfilter på eksisterende ovne, røgsuger eller uddannelse af den enkelte borger i korrekt fyring. Alt sammen kvantificeres gennem målinger, herunder med et netværk af lowcost-sensorer. Allerede nu har sensornetværket estimeret (før nye tiltag blev initieret), at det lokale bidrag fra brænderøg til den samlede luftforurening udgør signifikante 20 pct. På baggrund af dette kan det så – baseret på et oplyst grundlag – vurderes, om yderligere tiltag bør gennemføres, det gælder også på nationalt niveau.

En vindersag – også for klimaet

Yderligere emissionsreducerende tiltag er bestemt vejen frem, men vi vil opfordre til, at dokumentationen af effekterne af disse styrkes, så man i fremtiden kan sikre den størst mulige miljø- og sundhedseffekt af de tiltag, der indføres. Det er afgørende, at denne dokumentation deles, så andre får gavn heraf i beslutnings øjemed. 

Endelig er det også positivt, at hvis vi gennem data drevne beslutninger kan mindske den sundhedsskadelige luftforurening, vil vi samtidig i mange tilfælde også gøre noget godt for klimaet, fx i form af mindre CO2-udledning. Altså en rigtig win-win.