Ét er lovpligtigt. Resten er fri leg. 

Landets kommuner prioriterer at have vidt forskellige politiske udvalg. Kun det bundne økonomiudvalg går igen i alle kommuner. 

Flere end 100 forskellige områder og emner lægger navn til et politisk udvalg. Det viser Kommunen.dk's gennemgang.

Og navnene er meget mere end bare overskrifter. 

De er udtryk for kommunale særpræg og politiske prioriteringer.

Og så er de et tydeligt eksempel på det kommunale selvstyre. At kommunerne bruger deres frihed til at påtage sig opgaver, forklarer Eva Sørensen, kommunalforsker på RUC. 

- Det er da spændende. Det viser, hvem de er, hvad de er optaget af i deres kommuner, og hvad de vil lave. De udnytter friheden til at prioritere noget højere end andet. Det er udtryk for politisk lederskab, siger hun. 

Hun forklarer, at kommunerne tidligere har haft kortere snor til at definere deres politiske udvalg. Før i tiden var der flere lovbundne. 

Kommunens opgørelse viser desuden, at der er 45 udvalg med et navn, der kun findes i én kommune. 

For Eva Sørensen er det udtryk for, at kommunerne påtager sig ekstra opgaver. 

- Det er meget interessant at se, at man har et ansvar, som ligger langt ud over de lovbestemte kerneopgaver, siger hun.

Vidt forskellige udvalg 

Optællingen viser, at det næstmest populære udvalg er kulturudvalget, der går igen i 93 kommuner. Dernæst kommer sundhed med 90 og børn med 85. 

Eva Sørensen hæfter sig ved, at det netop er kultur, som ligger i top. 

- Det illustrerer meget godt, at kommuner opfatter det som en central opgave at tage sig af noget, som kunne siges at ligge i randområdet.

Artiklen fortsætter under tabellen...

Ifølge Kommunen.dks optælling er der 107 forskellige navne for udvalg. 27 af udvalgene går igen i mere end 10 kommuner. 

En del kommuner har dog udvalgsnavne helt for sig selv. 

I Kolding har man for eksempel et eventudvalg, i Odsherred finder man branding, civilsamfund i Rudersdal og færgeudvalget på Samsø Kommune. 

At der er hele 45 eksempler på det, giver ifølge Lisa Storm Villadsen, der blandt andet forsker i politisk retorik som professor på Københavns Universitet, et særligt indblik i kommunale særinteresser.

- Det kan tyde på, at der er liv, at kommunalpolitik er dynamisk, siger hun og fortsætter:

- Det viser, at de politiske dagsordener rykker sig, og at man søger efter nye betegnelser. 

Hvad er vigtigst

Man kunne indvende, at udvalg jo skal hedde noget, og at det under alle omstændigheder må være vigtigere, hvad der foregår i dem, end hvad de hedder.

Men at en kommune vælger at nedsætte og navngive et udvalg efter et specifikt område er ikke lige meget, mener Lisa Storm Villadsen.

Det er et spørgsmål om, hvilken ramme man sætter for det lokale demokrati.

- Synliggør vi visse ting eller ej? 

Hun nævner som eksempel, at en kommune både kan kalde et udvalg, der handler om forsyning, for et energiudvalg eller et klimahandleplansudvalg. 

Hvert navn signalerer noget forskelligt, fastslår hun.

- Er man interesseret i forsyningssikkerhed eller i at kommunen har en klimaprofil. Selvfølgelig har alle en interesse i området, spørgsmålet er, hvad man synes er vigtigst, siger hun.

Men overskrifter og navne handler om mere end signaler. Det sætter også retning for den førte politik, forklarer Eva Sørensen. 

- Det er det, der organiserer politikernes arbejde langt hen ad vejen, siger hun.

Det sætter dagsorden og perspektiv og lægger beslag på en meget stor del af politikernes tid. 

- De fleste bruger 90 pct. af deres tid i de stående udvalg, så det er de dagsordener, der kommer til at fylde meget. Hvis et område ikke har et udvalg, er det op ad bakke at få opmærksomhed, fordi det foregår inden for de overskrifter.

Det er også vigtigt, i hvilket fagudvalg en sag eller en problemstilling ender henne, forklarer hun.

- Når der opstår en ny problemstilling, kommer diskussionen om, hvilket udvalg, det hører under. Man kan håbe på, det bliver proppet ind det rigtige sted, ellers kan det få en stedmoderlig behandling. 

Det kan de midlertidige §17 stk. 4-udvalg, som kommunerne i stigende grad gør brug af, være et værn imod.

- Der kan det få plads og rum til en ordentlig politisk proces, siger hun. 

De påtrængende, de smarte og de virkelig uklare

Udover at være en indikator for, hvad man er optaget af i kommunerne, kan udvalgsbetegnelserne også være en strømpil på, hvilke udfordringer, der er i lokalpolitik, fortæller Lisa Storm Villadsen. 

Hun mener, at man kan inddele kommunernes udvalg i fire kategorier, når man ser bort fra de mest gængse. 

• Én af dem handler om ‘medborgerskab’ og omfatter udvalg som frivillighed, lokaldemokrati, lokale fællesskaber, civilsamfund og nærdemokrati. 
• Den anden kategori giver hun betegnelsen ‘påtrængende behov’, som dækker over politiske områder, som i stigende grad er aktuelle. Det gælder f.eks. klima, bæredygtighed, grøn omstilling, genbrug og energi. 
• Den tredje handler om, hvad hun kalder “de smarte” eller “de agile”
• Den fjerde kategori kalder hun “de virkelig uklare”-udvalg

I den anden kategori placerer hun for eksempel beredskabsudvalg, som går igen i seks kommuner og samfundssikkerhedsudvalg og digitaliseringsudvalg som hver kun én kommune har. 

At der ikke er flere i den kategori, undrer hende. 

- Det synes jeg godt nok er lidt, for det er en samfundstendens, som rækker ind i borgernes hverdag på gennemgribende måder. Det er især noget, der har problematiske konsekvenser for ældre, som ikke er så digitaliserede, og udviklingen med kunstig intelligens gør kun digitaliseringen mere gennemgribende i forvaltningspraksis og borgernær service – og hvordan kommer man i det hele taget i kontakt med kommunen?

Blandt de smarte udvalg er erhvervsstrategisk udvalg, branding og eventudvalg, vækstudvalg og udvikling og turismeudvalg. 

Fælles for dem er, at de peger på nye måder for kommuner at tjene penge på og synliggøre sig. 

Den sidste kategori dækker over, hvad Lisa Storm Villadsen kalder ‘de virkelig uklare’. Til den hører f.eks. et udvalg, der slet og ret hedder ‘borger’. Et andet er udvalg for ‘tilladelser’.

- Man tænker til hvad? Udskænkning, carporte, en ny forening?

- Man kan håbe, at udvalgsnavne er tydelige nok til, at borgere ved hvor de skal henvende sig, siger hun. 

Borgerne skal have en ide om, hvad de enkelte udvalg arbejder med, og der er tydelighed og præcis navngivning vigtig. Samtidig kan et udvalgsnavn sende værdipolitiske signaler. 

- Jeg kan forestille mig, at man som kommunalpolitiker har en interesse i at give sit udvalg et bestemt navn. F.eks. lyder ‘erhvervsstrategisk’ mere borgerligt end venstreorienteret, forklarer Lisa Storm Villadsen. 

- Som borgerlig politiker ville jeg da være stolt af at sidde i sådan et udvalg. Var jeg venstreorienteret, ville jeg måske tænke, at det skulle hedde lokal byudvikling, siger hun.

På den måde kan navnet på det udvalg, man sidder i, for nogle være et godt politisk visitkort. 

- Det lyder mere inklusivt og ikke rent fokuseret på økonomi. Når man konstituerer sig, kan man have nogle snakke om, hvad udvalg skal hedde. 

Sætter dagsorden

Eva Sørensen opfordrer kommunalpolitikerne til at have netop navngivning og nedsættelse af udvalg for øje ved kommende konstitueringer.

- Der er en masse faktorer, der bestemmer, hvad man skal have på kortet. Jeg er bange for, at det bare bliver: Dem, vi havde sidste år. Det kan også komme til at handle meget om at få kabaler til at gå op, når man konstituerer sig, siger hun. 

Derfor er det vigtigt, at politikerne husker på, at udvalgenes navne og områder sender signaler og kan være med til at påvirke den førte politik.

- Det er virkelig vigtigt, at man bruger tid på de overskrifter, fordi det kommer til at sætte dagsorden for de næste fire års arbejde. Det er meget sjældent at udvalg nedlægges i en byrådsperiode.