Det burde være pligtstof for alle de politikere, der om ganske kort tid indleder deres valgkamp til næste års kommunalvalg, at nærstudere regeringens kommunikative håndtering af betalingsringen. Selvfølgelig ikke fordi de skal blive inspireret til, hvordan man kommunikativt dummer sig big time – det er nok også de færreste kommunalpolitikere, der kommer ud for en krise i betalingsrings-ligaen. Men sagen er alligevel interessant, fordi den er et skoleeksempel på, hvordan manglen på krisekommunikation kan føre til enorme imagetab for politikerne.