Kommuner: Vi er ikke ude i spekulation

Omkring seks milliarder kroner har kommunerne lånt i udenlandsk valuta. Knap halvdelen er i schweizerfranc. Kommuner og KL afviser påstande om gambling.

valuta

Af Redaktionen | [email protected]

Ingen kan spå, om roulettekuglen lander på sort eller rød. Det er ikke mindre umuligt at forudsige, om den schweiziske valuta stiger eller falder. Nationalbankdirektør Nils Bernstein kalder det ren spekulation at optage lån i schweizerfranc, som 33 kommuner har gjort for små 2,9 milliarder kroner ved udgangen af 2009. Det viser en undersøgelse, som Kommunen har foretaget. I alt 42 ud af de 75 kommuner, der har besvaret aktindsigten, har haft lån i schweizerfranc i løbet af årene 2007 til 2009.
Helt hen i vejret, mener professor og ekspert i finansiering Finn Østrup fra CBS.
”Alle undersøgelser viser, at det er umuligt at forudsige valutakurser. Det er ren spekulation,” siger han.
Kommunernes lån er siden udgangen af 2009 steget til knap 3,3 milliarder kroner – medmindre kommunerne i mellemtiden har indfriet lånet.
Indberegn risikoen
Kim Valentin er partner i rådgivningsfirmaet Finanshuset i Fredensborg, og han mener godt, at lån i fremmed valuta kan give mening for kommuner med robuste økonomier og plads til større udsving. Problemet er kommuner, der har en lille likviditetsmargen.
”Det bliver et problem, fordi mange kommuner ønsker et ’quick-fix’ for at få budgettet til at hænge sammen. Så kigger man på, hvordan man kan nedbringe omkostningerne, og en af måderne at gøre det på er ved at tage en større risiko,” siger Kim Valentin.
Han er med i økonomiudvalget for Venstre i Gribskov Kommune, der ingen lån har i fremmed valuta. Kommuner med udenlandske valutalån kan afbøde en del af usikkerheden, hvis de indberegner risikoen i budgettet, men det gør de færreste, mener han.
Vejle har det største lån i schweizerfranc blandt kommunerne i undersøgelsen, i alt 454 millioner kroner. Guldborgsund kommer ind på en klar andenplads med et lån på 382 millioner kroner.

Godt købmandskab

Ressourcedirektøren i Guldborgsund, Ole Jakobsen, mener, at det er godt købmandskab at placere en del af lånet i schweizerfranc med en betydeligt lavere rente.
”Selvfølgelig skal vi afveje risiko og forvalte skatteborgernes penge bedst muligt, men det mener jeg også, vi gør ved at arbejde aktivt med fremmed valuta,” siger han.
Guldborgsund har valutalån i schweizerfranc helt tilbage fra 1999. Ole Jakobsen oplyser, at det set over hele perioden har været en fornuftig investering.
Ultimo marts i år optog kommunen et nyt lån i schweizerfranc for 16,6 millioner kroner.
Esbjerg havde i 2009 for 140 millioner kroner i schweizerfranc, men det er alene optaget med henblik på rentegevinst og ikke med spekulation i valutakursen for øje, siger Frank Nybo Jensen, der er vicekontorchef i kommunens økonomiafdeling.
”Jeg synes ikke, det er at spekulere, men at vi optimerer ved at optage lån i andre valutaer med lav rente. Vi har haft rigtig mange gode år med lånet, og så må man også tage det sure med,” siger Frank Nybo Jensen.

Ballerup har yen

Siden starten af 2007 er schweizerfrancen steget med 20 procent. Undersøgelsen fra Kommunen viser ligeledes, at 34 kommuner har lån i euro for i omegnen af tre milliarder kroner ved udgangen af 2009.
20 kommuner har holdt sig helt væk fra lån i udenlandsk valuta i årene 2007 til 2009. Heriblandt Gribskov.
”Vi har selvfølgelig kigget på de forskellige muligheder, men valutarisikoen er årsag til, at vi har valgt at holde os til den lidt forsigtige strategi med lån i danske kroner,” siger økonomichef Karenmargrete Dencker.
Ballerup er den eneste af de 75 kommuner, der har lån i japanske yen. I alt 9,6 millioner kroner, der nu er blevet tre millioner kroner mindre grundet afdrag. Den japanske yen oplever samme himmelflugtsproblem som schweizerfrancen og nåede således sin højeste gennemsnitlige månedskurs i juli i år, siden kommunen optog lånet i november 2002. Lånet er blevet dyrere for kommunen.
”Man er nødt til at se det i sin sammenhæng, og vi er faktisk relativt konservative, hvis man ser på vores samlede låneoptag,” forklarer den nytiltrådte økonomichef Jens Vedel Jørgensen.

Overilet kritik

Ballerup har i dag en låneportefølje på omkring 650 millioner kroner. Kommunen optog sit sidste lån i fremmed valuta for fem år siden.
I KL er man ikke bekymret over kommunernes lånelyst i fremmed valuta.
”Jeg må acceptere, at der er en holdning om, at kommunerne skal være mere forsigtige end andre, men jeg synes, at det er lidt ubegrundet her,” siger Jens Bjørn Christiansen, afdelingschef i økonomiafdelingen.
Han henviser til, at schweizerfranc kun udgør en lille del af kommunernes langfristede lån, og at kursudviklingen skal vejes op mod rentebesparelsen, som private ligeledes benytter sig af for at opnå billigere låneforhold.

 

Ti kommuner har lån for to milliarder

  • De ti mest låneivrige kommuner står for langt størsteparten af kommunernes lån i schweizerfranc. Ved udgangen af 2009 havde de for i alt 2,1 milliarder kroner. Samlet havde 33 af de 75 kommuner i undersøgelsen lån for 2,9 milliarder kroner.
  • Siden årsskiftet er schweizerfrancen steget med 14,1 procent. Dermed har top ti-kommunerne på papiret tabt 296 millioner kroner, fratrukket eventuelle afdrag. Pengene er dog først tabt, når kommunerne indfrier deres lån.

Vejle                   454 mio. kr.
Guldborgsund    382 mio. kr.
Hvidovre             245 mio. kr.
Odense             166 mio. kr.
Ishøj                   166 mio. kr.
Fredericia          161 mio. kr.
Aalborg              143 mio. kr.
Esbjerg              140 mio. kr.
Næstved            138 mio. kr.
Syddjurs            105 mio. kr.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet