Ingen kan spå, om roulettekuglen lander på sort eller rød. Det er ikke mindre umuligt at forudsige, om den schweiziske valuta stiger eller falder. Nationalbankdirektør Nils Bernstein kalder det ren spekulation at optage lån i schweizerfranc, som 33 kommuner har gjort for små 2,9 milliarder kroner ved udgangen af 2009. Det viser en undersøgelse, som Kommunen har foretaget. I alt 42 ud af de 75 kommuner, der har besvaret aktindsigten, har haft lån i schweizerfranc i løbet af årene 2007 til 2009.
Helt hen i vejret, mener professor og ekspert i finansiering Finn Østrup fra CBS.
”Alle undersøgelser viser, at det er umuligt at forudsige valutakurser. Det er ren spekulation,” siger han.
Kommunernes lån er siden udgangen af 2009 steget til knap 3,3 milliarder kroner – medmindre kommunerne i mellemtiden har indfriet lånet.
Indberegn risikoen
Kim Valentin er partner i rådgivningsfirmaet Finanshuset i Fredensborg, og han mener godt, at lån i fremmed valuta kan give mening for kommuner med robuste økonomier og plads til større udsving. Problemet er kommuner, der har en lille likviditetsmargen.
”Det bliver et problem, fordi mange kommuner ønsker et ’quick-fix’ for at få budgettet til at hænge sammen. Så kigger man på, hvordan man kan nedbringe omkostningerne, og en af måderne at gøre det på er ved at tage en større risiko,” siger Kim Valentin.
Han er med i økonomiudvalget for Venstre i Gribskov Kommune, der ingen lån har i fremmed valuta. Kommuner med udenlandske valutalån kan afbøde en del af usikkerheden, hvis de indberegner risikoen i budgettet, men det gør de færreste, mener han.
Vejle har det største lån i schweizerfranc blandt kommunerne i undersøgelsen, i alt 454 millioner kroner. Guldborgsund kommer ind på en klar andenplads med et lån på 382 millioner kroner.