Politik fra rødderne
Kommuner, som hjælper tidligere rockere og bandemedlemmer igennem exit-programmer, har svært ved at finde boliger til dem. Men boligen kan blive afgørende for, om exit’en lykkes, lyder det fra forsker.
Foto: Niels Meilvang / Ritzau Scanpix

Kommuner mangler boliger til tidligere bandemedlemmer

Boliger og praksiserfaring er de ting, kommunerne i høj grad efterspørger, når de skal hjælpe borgere med at forlade rocker- og bandemiljøet.

 exit

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Med regeringens bandepakke fra 2017 var målet at få dæmmet op for antallet af bande- og rockerrelaterede skyderier i Danmark. Et af de mest centrale værktøjer i pakken var at få flere rockere og bandemedlemmer til at forlade miljøet gennem de exit-programmer, som kommunerne sammen med Kriminalforsorgen og politiet står for.

- Personer, der starter deres exit-forløb i frihed, har først og fremmest behov for hjælp med økonomiske problemer og til at finde en bolig, skriver Justitsministeriet på deres hjemmeside.

Og det er netop her, kommunerne kan sætte ind i exit-programmet.

“Bliver du en del af exit-programmet, indebærer det, at du kan få hjælp til at få styr på dit liv - f.eks. uddannelse, hjælp til at finde bolig, mentorstøtte, fjernelse af synlige rocker/bandetatoveringer, misbrugsafvænning m.m.,” skriver en kommune på sin hjemmeside.

Og det lyder jo overkommeligt.

Men en rundspørge, kommunen.dk har foretaget blandt kommunerne, viser, at særligt det at hjælpe med at finde en bolig er lettere sagt end gjort.

For blandt de 61 kommuner, som har deltaget i rundspørgen, har 45 kommuner haft borgere, som har deltaget i et exit-program. Og på spørgsmålet om, hvad der er kommunernes største udfordring, som 39 kommuner har svaret på, svarer 14 kommuner, at det er problematisk at finde en passende bolig.

En af dem er Aabenraa. Her mangler man generelt billige boliger i kommunen, fortæller Camilla Pedersen, som er socialrådgiver og koordinator for bandeexit.

- I forhold til bandemedlemmer er det også et spørgsmål om, hvor man gerne vil have dem til at bo for ikke at lave ballade. Når vi skal hjælpe med at finde bolig, skal det både kunne lade sig gøre økonomisk, samt at det skal være steder, som giver mening. Hvis de er på offentlig forsørgelse, vil vi helst ikke placere dem langt ude på landet, da de skal deltage i deres aktivering og samtaler på jobcenteret, siger hun.

- Når de skal have bolig, så er der stadig et indskud, der skal betales, og selvom vi måske hurtigt kan finde en bolig, der er ledig, skal de stadig igennem behandling af indskudslån.

Boligen er central
Manglen på passende boliger er et problem, for boligen er central for, at exit-programmet lykkes, lyder det fra professor Line Lerche Mørck, der forsker i bande-intervention ved institut for Pædagogik og Uddannelse - Pædagogisk Psykologi ved DPU, Aarhus Universitet:

- Det at have et sted at bo er enormt vigtigt for at kunne reetablere sig. Hvis man skal bo i en bil eller hos venner, er der stor sandsynlighed for, at man ryger tilbage i miljøet, fordi man jo ofte vil bruge nogle af de venner, som man har i miljøet, siger hun.

Hun bakkes op af sociolog Maria Libak Pedersen, der har undersøgt exitprogrammerne for Justitsministeriet:

- Det er nemt at falde tilbage, hvis kontakten til grupperingen er for tæt. Exitdeltagerne har derfor behov for en bolig i et område, hvor det er hensigtsmæssigt for dem at starte på en frisk, har hun tidligere sagt til Jyllands Posten.

Praksiserfaring søges
Ud over de manglende boliger til de tidligere rockere og bandemedlemmer, som 14 kommuner efterlyser, fremhæver seks kommuner, at de mangler praksiserfaring. Det skyldes ganske enkelt, at kommunerne har så få personer i exit-programmet, at de ikke er forberedt på opgaven, når de står med den.

- Vi har kun haft en, som vi overtog fra en nabokommune - så beredskab, hvordan gør man, spørger en kommune for eksempel i rundspørgen.

Det gør, at der er stor forskel fra kommune til kommune. Og det risikerer at gå ud over kvaliteten, siger professor Line Lerche Mørck:

- Nogle kommuner har masser af erfaringer med det og sender en god pose penge efter exit-programmerne, hjælper med at få en bolig og hjælper med at skaffe et job. Mens andre nærmest ingen erfaring har. Og hvis det er det sidste, så er det klart, at så bliver kvaliteten også derefter, siger hun.

Om rundspørgen

kommunen.dk har udsendt en rundspørge til alle kommuner i Danmark. 61 kommuner har svaret, og heraf har 45 kommuner haft personer igennem exitprogrammer.

I gennemsnit varer et exitforløb 10,5 måneder, oplyser kommunerne.

Kommunerne fremhæver selv, at de største udfordringer er boliger til personerne i exitprogrammet, og at man i nogle kommuner mangler erfaringer at trække på. Hvis en kommune for eksempel kun har haft én borger i exit, er det svært at sammenligne med præcedens.

Exitprogrammer er blevet tilbudt i samarbejde mellem kommuner, politi og Kriminalforsorgen siden 2011.

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57