Mens Sundhedsstrukturkommissionen arbejder og blandt andet kigger nærmere på, hvordan det nære sundhedsvæsen kan styrkes, har vi i Yngre Læger spurgt fremtidens praktiserende læger - det vil sige kommende speciallæger i almen medicin - om hvordan deres ønsker ser ud i forhold til deres fremtidige beskæftigelse. For denne viden er ikke uvæsentlig, når kommissionen gør sig overvejelser om fremtidens sundhedsvæsen.

Lad mig slå fast med det samme: De fleste af de kommende speciallæger i almen medicin vil gerne eje deres egen praksis i fremtiden. Faktisk gælder det for mere end 6 ud af 10 af de adspurgte læger i undersøgelsen.

Det betyder dog ikke, at resten ikke ønsker at eje. For mens hver 10. kommende speciallæge i almen medicin siger, at de ikke ønsker at eje en praksis, så siger en fjerdedel af lægerne i undersøgelsen, at de endnu ikke taget stilling til det. De holder med andre ord alle muligheder åbne.

Der skal være mere end ét muligt karriereforløb

Hermed adskiller de nye generationer af læger sig næppe fra andre faggrupper i deres generation. Tiden er løbet fra ét fast karriereforløb, hvor der kun er én vej at gå. Og vores undersøgelse viser, at vi har en generation af læger, som ser mange forskellige muligheder i deres kommende arbejdsliv. At eje sin egen praksis sammen med andre læger er klart det mest ønskede scenarie, de yngre almenmedicinere har. Men det er som sagt ikke den eneste mulighed, man oplever, at man har.

Samtidig viser undersøgelsen, at det langt fra er alle, der ønsker at hoppe lige fra speciallægeautorisationen til køb af en praksis. For en tredjedel af dem, der gerne vil eje, vil ikke købe praksis lige når de er færdige som speciallæger. De ønsker i stedet at arbejde nogle år som ansatte læger. Meget gerne i en almen praksis.

Det er en interesse, vi har set stige i løbet af de senere år. Så meget, at vi for tre år siden lavede en overenskomst for de ansatte speciallæger i almen praksis med De Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening.

Vi kan se, at rigtig mange ønsker denne mulighed i nogle år efter, at de bliver færdige som speciallæge. Og det giver da også en virkelig god mulighed for at finde ud af, hvor og hvordan ens fremtidige lægeliv skal være, samtidig med at man yder et stort bidrag i den primære sektor.

41 pct. af lægepraksisser er solopraksisser i dag

I dag er 41 pct. af lægepraksisserne ifølge PLO solopraksisser. Men står det til fremtidens speciallæger i almen medicin, skal dette billede ændres. For de kommende speciallæger vil have lægekolleger og opfatter en kompagniskabspraksis med tre-fire lægekolleger som den ideelle praksisform. Det vil sige, at man ønsker en praksisform, hvor man har fælles patienter, fælles økonomi, fælles lokaler og fælles personale. Hele 72 pct. peger på dette, mens kun 2 pct. peger på solo-praksis.

Det er ikke indholdet af arbejdet i almen praksis, der bekymrer de kommende speciallæger i almen medicin. Det er derimod en bekymring for høj arbejdsbelastning og udbrændthed, der fylder i forhold til at købe egen praksis.

Det kommer ikke bag på mig, for arbejdsmiljøet er alfa og omega, uanset om man som læge arbejder på et hospital eller i en almen praksis. Familie og arbejdsliv skal hænge sammen, hvis man skal kunne holde til at arbejde som læge i mange år. Her adskiller lægerne sig heller ikke fra andre faggrupper på arbejdsmarkedet.

Fleksibilitet skal løse lægemangel

Det er åbenlyst, at der mangler speciallæger i almen medicin flere steder i landet. Fremtidens speciallæger i almen medicin nævner i undersøgelsen, at det, der ville kunne få dem til at arbejde i et område med lægemangel er, at praksissen ligger i nærheden af deres bopæl, hvis de har mulighed for at arbejde på deltid, og at deres familie vil trives med beslutningen.

Det er noget, både politikere og arbejdsgivere skal være meget opmærksom på. Ikke mindst når vi taler om lægedækning i den primære sektor, hvor der er et stort behov for, at speciallæger i almen medicin har lyst til at arbejde.

Det er samtidig noget, jeg håber, at Sundhedsstrukturkommissionen vil tage med i deres analyser og anbefalinger til fremtidens nære sundhedsvæsen.