Det er budgetlægningstid i de danske kommuner. En afgørende tid, hvor der skal sættes drift og prioriteringer på de politiske mærkesager, pejlemærker og fokusområder.

I Kulturens Analyseinstitut har vi fra vores start arbejdet i dybden med kulturlivets værdiskabelse i samfundet. En meget svær opgave, da kulturlivet rummer meget direkte værdiskabelse, og endnu mere indirekte værdiskabelse – og samtidig på en måde, hvor den offentlige økonomi oftest er en mindre, dog central, delmængde. Vi oplever at det meget ofte overses i budgetterne, og der derfor tabes oplagte og store potentialer for en overskuelig økonomi.

Derfor er her en række anbefalinger at tænke med ind i budgetlægningsprocessen for kulturområdet:

Bruges pengene rigtigt? Et spørgsmål enhver politiker knokler med ift. egen overbevisning og overfor borgerne. Kulturbudgetterne har ingen fælles indikatorer eller principper på tværs af de danske kommuner. Det er rigtig skidt. Da det gør sammenligning og læring på tværs udfordrende.

Skil kerneområder tydeligt ud med nogle klare opfølgningsparametre, så det er til at se, om indsatser giver effekt. Og optimalt få et samarbejde på plads med nøglekommuner, der kan sammenlignes med, så I gør det sammenligneligt.

Nationalt er det mit bud, at det også vil styrke den kulturpolitiske dialog. Der er mere og mere fokus fra statens side på den kommunale prioritering. Vi oplever også et stigende borgerfokus. Hvordan gør min kommune ift. til andre? Ingen kan svare i dag, da indholdet i et kulturbudget i en kommune, kan ligge på tværs af en række andre budgetter i en anden kommune.

En krone bliver til mange flere

Kommunale kulturkroner er en gearet investering. Kulturlivet er en svær blandingsøkonomi, hvor der både er offentlig, privat og civilsamfundsøkonomi sammen og side om side. Næsten alle kulturelle tilbud og aktiviteter, kan være organiseret både offentligt, privat og i civilsamfundet. Derfor er det kommunale kulturbudget oftest en investeret delmængde, der reelt gearer en meget større økonomi. En krone bliver til mange flere, men det er usynligt i budgetlægningen.

Et eksempel. Hvis en kommune har et stort selvejende museum, og giver det et tilskud, så genererer dette tilskud basis for en direkte indtjening på museet. Den kan være større eller mindre. Mange steder er den meget stor. Det kan samtidig være basis for at udløse statslige kulturelle midler, hvis kvalitet og aktivitet lever op til dette. Hertil kommer at er stærkt kvalitets- og aktivitetsniveau giver muligheder for investeringer fra private fonde og både lokale og nationale sponsorer.

Det er den direkte økonomiske effekt. Den kommunale medfinansiering er oftest afgørende og en forudsætning, som direkte geares flere gange. Museet var eksemplet, men det er helt tilsvarende på spillestedet, kulturhuset, teatret osv.

Esbjerg, Randers, Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns Kommuner har forsøgt at få et overblik over den lokale økonomiske betydning. Da vi endnu ikke i Danmark har en grundlæggende kortlægning af aktivitetsudbud og borgerdeltagelse i kulturlivet, kræver det økonomiske modelberegninger, som rummer stor usikkerhed.

Men fingerpeget er klart. Det lokale kulturliv har en jobskabelse, lokal omsætning, skatteafkast og sekundære økonomiske effekter, som er i størrelsesordenen tre fjerdedele af turistbranchen betydning. Altså ganske markante tal og jobstørrelser alt efter kommunens størrelse. Vi taler mange millioner.

Det er en klar anbefaling at have en registrering og beskrivelse i tillæg til et kulturbudget, der viser disse gearinger og sammenhænge. Så man ved hvor stor en økonomi, de kommunale tilskud skaber og er centrum for. Også helt jordnært ift. brug og udbytte af statslige støtteordninger, privat fundraising, genereret merindtægt osv.

Kulturliv skaber bosætning

De indirekte effekter er meget større. Flere og flere kommuner har fået blik for at kulturlivet har meget centrale effekter for en række voldsomme kommunale problemstillinger. Effekterne er som oftest indirekte og derfor svære at se direkte i budgetlægninger, men det gør dem ikke mindre afgørende. Her kommer et par eksempler, som her mest kan fungere som cliffhangers:

Kulturliv skaber bosætning. Forskning og erfaringsopsamling kan endnu ikke vise det en til en. Men der er så mange pejlinger og delresultater, at jeg godt tør lægge hovedet på blokken. Kig på landsby- eller byområder, hvor kulturlivet står svagt overfor områder, hvor det står stærkt. Attraktion og bosætning er tydelig.

Når f.eks. Bornholm undersøger årsager til fraflytning, så er en meget stærk faktor, ”at man ikke bliver en del af lokalsamfundet”. Det betyder, at har man kulturaktiviteter, der vellykket skaber lokal frivilligt engagement og har stærk lokal deltagelse, så er effekten der.

Det betyder f.eks. at initiativer, der skaber og understøtter kulturliv i en bydel, eller i udvalgte landsbyer direkte har effekt for, hvem der bosætter sig, udvikling i lokale huspriser, skatteindtægter med mere. Kig til Silkeborg Kommune som har et væld af gode eksempler med fokus på bosætning ift. familier eller Roskilde Kommune, som har brugt kultur direkte som kerne i opbygning af nye byområder.

Kulturliv er voldsomt efterspurgt i moderne turisme. Kulturturisme har hidtil haft fokus på ”de store attraktioner”. Det dur stadigvæk, men turismen har i dag vendt sig langt mere imod ”oplevelsen af de lokale liv”.

Attraktionen kan trække til, men det som for alvor kan skabe afsæt og ophold for turister, er at blive en del af og kunne stikke næsen i det lokale kulturliv. Man vil gerne opleve fællesspisning, selv få fingrene i keramik og se det lokale musikmiljø. Man vil gerne se kirken, men langt hellere samtidig med fællessang eller klassisk koncert.

Ja man bliver i byen og området, hvis det lokale kulturliv er tilgængeligt. Alt for tit er det umuligt at finde ind til. Her bliver de større kulturinstitutioner ofte den afgørende indgang til formidling, samarbejde og synliggørelse af hverdagskulturlivet. De økonomiske potentialer er meget store, og pludselig er tilskuddet til et lokalt kulturhus noget, man skal overveje i dette lys også.

Kultur skaber energi i landsbyerne. Samvær, sammenhold og fællesskab kommer ikke af sig selv. Til gengæld er det helt afgørende for om en landsby bobler eller er under afvikling. Kulturlivet når meget bredt ud, hvis det skabes med lokal forståelse og forankring. Det kan have direkte betydning for styrken i en landsby, for befolkningssammensætning og udvikling og for ensomhed, frivilligt socialt engagement og trivsel.

For år tilbage blev der gennemført et meget stor forsøg med samarbejder mellem landsbyer – landsbyklynger. Erfaringerne herfra er klare. Kulturliv er afgørende for landsbyers levedygtighed, og det står især stærkt, hvis man lykkes med at få tilflyttere og eksisterende borgere til at arbejde sammen og engagere sig sammen.

Derfor er indsatser, som ofte hedder ”liv i landsbyerne”, ”aktivitet i forsamlingshusene” etc. i et lokalt kulturbudget, noget hvor den egentlige effekt økonomisk er langt, langt større end det, der kan ses i kulturbudgettet. Selvfølgelig hvis de indsatser, der skabes, er tænkt og gjort vellykket.

Sundhedseffekt af beskeden investering

Kultur har direkte sundhedseffekter. Vi ved godt at idrætsliv også har stor betydning for sundhed. Det er mindre velkendt at kulturaktivitets betydning er helt tilsvarende – både for den fysiske og psykiske sundhed. Kultur på recept er det mest velkendte koncept herhjemme, hvor sundhedsindsatser, sociale indsatser og beskæftigelsesindsatser løses og løftes via lokale kulturaktiviteter og med lokale kulturinstitutioner.

Der er masser af godt at sige om idræts betydning her, men der er en stor gruppe borgere, som ikke ser sig selv i idrættens arenaer. De er meget ofte mere tiltrukket af kulturaktivitet. Hvor f.eks. mange unge i teenage-årene trækker sig fra idrætten, så er de meget stærkt til stede i kulturlivet.

Mange unge efterlyser faktisk endnu mere mulighed for at kunne blive også direkte frivilligt engagerede i det lokale kulturliv. Vi har bare meget sjældent fokus på det, hvorfor mulighederne er få. Her er et kommunalt kulturbudget meget afgørende for hvilke muligheder og lokale drivkræfter, der er til stede. Hvis de ikke er der, kan samspillet med sociale og sundhedsmæssige indsatser slet ikke skabes.
Omvendt, hvis man allerede har kulturaktivitet, der står stærkt og vellykket i et område, så kan de sundhedsmæssige og sociale effekter opnås for ofte relativt begrænsede investeringer, ift. hvad der skal til af mere gængse og velkendte indsatser. Det handler om at tænke i dobbeltfunktioner. Musikskolen er f.eks. et oplagt udgangspunkt for sundhedskor eller musik-indsatser på plejehjem.

Pas på ikke at falde i at en lokal kulturpolitik og det afledte kulturbudget mest handler om tilskud til få udvalgte aktører. Det handler om at koble og forstå kulturlivet mange afledte effekter, hvis det politiske for alvor skal give mening at prioritere og diskutere, hvad man alt efter politisk overbevisning finder vigtigst.