En analyse fra KL viser, at der i 2030 vil mangle 44.000 personer på det offentlige arbejdsmarked. En del af løsningen er at få flere på fuldtid. Det mener formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler (K) og formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib (FOA). Med projektet “En fremtid med fuldtid” vil parterne høste det enorme arbejdskraftpotentiale, som de mener, de 40 pct. kommunalt deltidsansatte rummer. 

På de to største af kommunernes hovedområder er andelen af deltidsansatte endnu højere. Hver anden blandt det pædagogiske personale var i 2020 på deltid. Det samme var otte ud af ti sosuer i 2019, viser tal fra Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed. 

Samtidig viser en rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at mange rekrutteringsforsøg inden for faggrupperne er forgæves. Derfor virker ideen om at få flere op i tid både relevant og logisk, men spørgsmålet er, om potentialet er mere teknisk end reelt, frygter blandt andet en forsker fra Vive.

Løser ikke alt

To år inde i projektet tror Michael Ziegler stadig på potentialet, uden at han dog gør sig forhåbninger om, at fuldtid løser alt.

- Men jeg har ret store forhåbninger til, at det kommer til at løse noget, siger han.

Mange kommuner arbejder på at få deltidsansatte op i tid både i og uden for projektets regi, og flere mener, at potentialet er beskedent. 

- For nogle mennesker handler det om, at hvis de skal have et arbejde, så skal det være på deltid. Det er vi nødt til at forholde os til. Så vi starter et helt andet sted, siger konstitueret kommunaldirektør i Vordingborg Jan Christensen.

Når kommunen spørger medarbejderne i ældreplejen, vil kun få gå op i tid, mens væsentligt flere ønsker at gå den anden vej.

- Derfor er potentialet lille, og vi skal fokusere på at gøre arbejdspladserne attraktive med alt, hvad det indebærer, siger han.

Begrænset interesse

Bupl gennemførte sidste år en medlemsundersøgelse, der viste, at ca. ni pct. af de omkring 8.000 medlemmer, der arbejder deltid på daginstitutionsområdet, gerne vil gå op i tid. 

En analyse fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed viste i 2020, at 12 pct. af sosu-personalet ikke var tilfredse med at være på deltid, men det var ikke muligt at konkludere noget om størrelsen på potentialet.

- Når vi er ude at snakke med social- og sundhedsmedarbejdere i ældreplejen, er interessen for og lysten til at gå op i tid ikke nødvendigvis stor. Tværtimod giver en del medarbejdere udtryk for, at de gerne vil gå ned i tid, siger forsker ved Vive Heidi Hesselberg Lauritzen.

Hun arbejder på et projekt bestilt af Ældreministeriet, der skal afdække, om og hvordan kommunerne kan øge arbejdstiden blandt social- og sundhedsmedarbejdere. 

- Jeg håber, Mona Striib har ret, når hun siger, der er et uforløst potentiale, men det er ikke det, vi oplever. Spørgsmålet er, hvor stort det er lige nu og her, siger hun.

Tankerne er rigtige nok, mener hun, men forudsætningerne og rammerne skal også være til stede, så medarbejderne kan holde til det. Det handler blandt andet om styrkede kompetencer, normeringer og afbureaukratisering, men også om arbejdstider og arbejdsmiljø. Kombinationen af et stigende antal borgere med komplekse plejebehov og kognitive udfordringer og stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft samt et højt arbejdstempo på plejecentre og stramme kørelister i hjemmeplejen kan føre til et psykisk hårdt arbejdsmiljø. 

Deltidsarbejde som “buffer”

En undersøgelse fra Vive bestilt af KL og Forhandlingsfællesskabet pegede i 2018 på, at ledere på ældreområdet opfatter deltidsarbejdet som en buffer mod et belastende arbejde. Ifølge dem vil konsekvensen af fuldtidsarbejde kunne aflæses direkte som en stigning i sygefraværet. 

- Selv hvis nogle gerne vil på fuldtid, er det ikke sikkert, at de kan klare det fysisk, siger lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, Trine Pernille Larsen. 

En analyse af arbejdstid på det kommunale ældreområde fra Indenrigsministeriets benchmarkingenhed fra 2020 viste en tendens til, at kommuner med en stigende beskæftigelsesgrad også havde et stigende sygefravær blandt assistenter og hjælpere. Ifølge analysen kunne det tyde på, at ændringer i arbejdstiden hang sammen med ændringer i sygefraværet. 

Nogle af de kommuner, der deltager i En fremtid med fuldtid, siger, at det kan være en barriere. Og det er en bekymring, fortæller Michael Ziegler. 

Men han frygter ikke, at sygefraværet vil stige. Han henviser til norske erfaringer, der viser, at der kan være gevinster ved at arbejde på fuldtid. Fx et øget kompetenceniveau på afdelingen og hos den enkelte medarbejder, mindre belastning, flere pauser og bedre samarbejde. 

Kompleks problemstilling

De norske erfaringer giver dog ikke noget entydigt svar på, hvordan øget arbejdstid påvirker sygefravær. Seniorforsker ved det norske samfundsvidenskabelige forskningscenter Fafo Leif E. Moland peger på, at fordele ved øget arbejdstid i kombination med andre tiltag, der bidrager til et bedre arbejdsmiljø, forventeligt vil kunne føre til lavere sygefravær. Men hvis ændringer i arbejdstidsordninger ikke er ønsket af medarbejderne eller indføres på en “uheldig måde”, kan det føre til øget sygefravær, skriver han i en mail til Kommunen.dk.

Michael Ziegler er enig i, at arbejdsmiljø spiller en rolle i at få folk til at gå op i tid. 

- Vi skal sikre rammerne for, at folk har mulighed for at gøre det, siger han.

- Det er en kompleks problemstilling, som er supervigtig at få knækket, så samfundskontrakten omkring vores velfærdssamfund ikke bryder sammen. Kommunerne skal også kunne levere velfærd om 15 og 20 år.