Manglen på tjenere, sygeplejersker, håndværkere, sosu-assistenter og mange andre medarbejdere er så alvorlig, at alle nye politiske udspil bør vurderes ud fra, hvorvidt de medvirker til at skaffe flere hænder til det danske arbejdsmarked.

Det skriver Martin Damm (V), formand for KL, og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jacob Holbraad i en fælles kronik i mandagens udgave af Berlingske.

- Vi foreslår, at politikerne bør lave den pagt med hinanden, at alle nye forslag skal vejes på en arbejdsudbuds-vægtskål, skriver de.

Politiske forslag, der trækker hænder ud af arbejdsmarkedet, bør slet ikke gennemføres, mener de to.

Martin Damm kalder forslaget for et nødråb.

- Det har strammet så meget til. Og nu kan vi se, at der er optakt til valgkamp. Det skorter ikke på politiske løfter om det ene og det andet. Men løfterne kan ikke blive indfriet, hvis ikke der er nogen medarbejdere til at håndtere opgaverne, siger han til Ritzau.

- Det er blandt andet en konsekvens af de kloge reformer, der blev lavet for 10-15 år siden, med indførelse af stigende pensions- og efterlønsalder. Men frem mod 2030 klinger effekten af, siger han.

Den nuværende og forrige regering har kun i meget begrænset omfang bidraget til at øge udbuddet af arbejdskraft, mener Jacob Holbraad.

Ansavret ligger også hos kommunerne og arbejdsgiverne

I Fagbevægelsens Hovedorganisation peger formand Lizette Risgaard tilbage på arbejdsgiverne i kommuner og virksomheder og spørger, hvad de selv vil gøre.

- Ansætte flere på fuld tid? Åbne mere for seniorer? Få flere praktikpladser? Vi har ikke brug for at lægge politikere i håndjern. Vi har brug for at sætte os sammen og finde løsninger, skriver Lizette Risgaard på Twitter.

Kære @kommunerne og @Dansk_Arbgiver, hvad vil I selv gøre for at få flere hænder? Ansætte flere på fuld tid? Åbne mere for seniorer? Få flere praktikpladser? Vi har ikke brug for at lægge politikere i håndjern. Vi har brug for at sætte os sammen og finde løsninger #dkpol #arbejde

— Lizette Risgaard (@LRisgaard) September 19, 2022

Ifølge finansordfører Benny Engelbrecht (S) deler regeringen bekymringen fra DA og KL og er derfor på vej med reformer.

Men han efterlyser samtidig initiativer fra arbejdsgiverne selv, frem for det han kalder "paradeforslag". For eksempel bedre seniorpolitikker.

- Det skal så være min opfordring til KL og DA, at hvis man skulle gøre noget, der virkelig kunne batte, var det at lave bedre seniorpolitikker, så de, der har viljen og lysten til at blive længere på arbejdsmarkedet, også kan det og føler sig velkomne, siger han til Ritzau.

- Det er nok den udfordring på arbejdsmarkedet, jeg hører fra flest sider. Blandt andet fra Ældre Sagen, Faglige Seniorer og mange andre aktører.

Han vil ikke lade sig binde af KL og DA's ønske om, at alle forslag skal have en positiv effekt på arbejdsudbuddet, da det i nogle tilfælde kan give god mening alligevel.

V og K ser opfordring an

Hos De Konservative ser man umiddelbart positivt på tanken om et jobløfte.

- Der er ingen tvivl om, at manglen på arbejdskraft er det største problem, vi har lige nu, siger beskæftigelsesordfører, Niels Flemming Hansen (K).

Han fremhæver dog, at med den store energikrise vi også står i lige nu, kan situationen hurtigt ændre sig.

- Hvis forbrugernes købekraft og virksomhedernes produktionskraft nedsættes, kan det føre til, at der bliver afskediget medarbejdere.

- Jeg tror, at manglen på arbejdskraft bliver et mindre problem over de næste par måneder, siger han.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, deler ambitionen om at øge arbejdskraftudbuddet med reformer, men vil dog ikke lægge sig fast på DA og KL's model.