Den netop afsluttede valgkamp har i den grad sat fokus på betydningen af troværdighed i politisk ledelse.

Alt fra minksagen til brudstykker fra forskellige politikeres personlige liv har med stor sikkerhed haft betydning for danskernes stemmeafgivelse 1. november.

Selve begrebet troværdighed er utroligt spændende, fordi det dels rummer mange afgørende bidrag til den tillid, som danskerne berømmes for at score meget højt på, og dels fordi, det på en række helt afgørende områder overtrumfer det faktiske indhold af politiske og ledelsesmæssige initiativer.

Vores personlige vurdering af troværdighed er afgørende for, hvor vi sætter vores kryds, hvor vi lægger vores loyalitet og i sidste instans, hvor vi vælger at gøre en indsats; på arbejde eller i fritiden.

Spørgsmålet er, hvem vi stoler på, vil gøre det, de siger, og hvem vi tror, har magten til at gøre det.

På samme måde forholder det sig med ledelse på danske arbejdspladser, uanset om de er private eller offentlige.

Ph.d. i troværdighed

Selv om forskning peger på, at troværdighed er vigtig, både i tale og handling, ved vi fortsat forbavsende lidt om, hvordan vi kan   undersøge, om troværdigheden er til stede og ikke mindst, hvordan man som leder kan arbejde for at forbedre sin troværdighed.

På Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet har en ung forsker, Mads Pieter van Luttervelt, lige nu gang i et spændende Ph.d.-projekt, der skal gøre os klogere på, hvordan vi kan forstå troværdighed, og hvordan vi kan undersøge begrebet.

Hans afsæt er, at lederes troværdighed handler om, hvorvidt vi som følgere – uanset om det er som vælgere eller som medarbejdere – tror på, at lederen har tænkt sig at gøre det, som vedkommende siger, at han/hun vil gøre. Eller med andre ord; om man kan regne med lederen. 

Som leder er man en person med en kasket på. Troværdighed handler både om mennesket, der bærer kasketten, og om den kasket, som mennesket bærer. Kasketten er et udtryk for den position, man indtager i organisationen. Det kunne være centerchef, skoleleder eller kommunaldirektør eller for den sags skyld en partileder.

Pointen i forhold til troværdighed er, at man både tilskrives en personlig troværdighed og en positionel troværdighed som leder. 

Ordentlig og handlekraftig

Når man skal vurdere sin leders troværdighed, kan man altså basere det på, om man opfatter lederen som en person, der:

1. Er oprigtig; er lederens ord et udtryk for, hvad lederen reelt har til hensigt?

2. Er kompetent; er lederen i stand til at omsætte sine ord til handlinger?

3. Har lederen udvist adfærdsmæssig integritet; er der faktisk en tæt sammenhæng mellem dét, lederen har sagt, at lederen vil gøre, og dét lederen så har gjort? 

Min erfaring er, at opfattelsen af en positions troværdighed ikke alene knytter sig til fx. min personlige troværdighed som  stadsdirektør. Følgerne vil også tænke på forgængere og tage deres vurdering af disse personers oprigtighed, kompetence og adfærdsmæssige integritet med i overvejelsen af, hvor troværdig de vurderer, at den nuværende leder i samme position er.

Således kunne man forvente, at hvis ens forgænger har været anset som meget troværdig, arver man så at sige en forventning om, at det vil man også selv være, fordi man indtager den samme position. 

Hvis den positionelle troværdighed er lav, så kan det måske føles lidt som en spændetrøje, fordi man bliver mødt med skepsis. Hvis den positionelle troværdighed er høj, så kan det måske give vind i sejlene og en umiddelbar opbakning. Ikke desto mindre kan det også betyde, at der hos følgerne er høje forventninger, som kan være svære at indfri.

Igangværende forskning tyder på, at det tager tid at harmonisere den personlige og den positionelle troværdighed.

Kursen skal holdes 

Der kan være mange grunde til, at man ikke får ført sine intentioner ud i livet. I nogle tilfælde kan det bunde i egen formåen. Måske er man bedre til at få idéerne end til at få dem realiseret. I andre tilfælde kan man være godt i gang med at omsætte sine ord til handlinger, men så får man pludselig en kontraordre ovenfra. I sådanne tilfælde kan det være svært at være leder, for man er fanget i et krydspres.

På den ene side skal man være loyal over for sin egen leder.

På den anden side forventer ens følgere, at  man lever op til dét, som man sætter dem i udsigt. Det vil derfor ikke altid være muligt at være loyal og troværdig på samme tid. 

Hvis vi alligevel skal komme med et par bud på noget af dét, man som leder kan gøre for at forsøge at styrke sin troværdighed, så peger forskningen ifølge Mads Pieter van Luttervelt på, at ét bud kunne være at binde sig til masten.

Han henviser til Homérs beretning om Odysseus, der bandt sig selv til masten og proppede voks i sine mænds ører, så de ikke kunne høre hans råb om at sejle i retning af den uimodståelige skønsang og dermed undslap deres endeligt.

Et kritisk blik indad

Oversat til en moderne ledelseskontekst er implikationen, at man som leder fx. kan delegere beslutninger om udførelsen af opgaver og selve udførelsen til bestemte enkeltpersoner eller grupper, som har en stærk interesse i at føre opgaverne ud i livet.

Skulle man som leder senere blive ”fristet” til at ændre kurs, kan man forestille sig, at det vil være væsentligt mere omkostningsfuldt sammenlignet med en situation, hvor man selv stod ved roret for den pågældende opgave. Jeg har selv i mit ledelsesvirke oplevet dette mange gange.

Den sikreste måde at få ting til at ske på er at give ansvaret til dem, der har stor interesse i, at det lykkes. Så kan det godt være, at det ikke helt bliver på den måde, du selv havde tænkt, men der kom en konkret handling med den ønskede effekt og retning.

Et andet bud er, at man som leder overvejer følgende, inden man kommunikerer en ledelsesintention:

1. Er det reelt min intention at gøre dette?

2. Er jeg faktisk i stand til at føre det ud i livet, og er det  i forlængelse heraf plausibelt, at udefrakommende ting kan påvirke min mulighed for at føre intentionen ud i livet på et senere tidspunkt? 

Det bliver spændende at følge forskningen i troværdighed de kommende år, men den netop afsluttede valgkamp har i den grad understreget både betydningen og faldgruberne omkring såvel den personlige som den positionelle troværdighed. Det bliver rigtig vigtigt at få bedre viden om og forståelse for lederes bestræbelser på at bevare troværdigheden til gavn for samfundet.