Politik fra rødderne

Kapitalfond står bag kollaps i Køge

Profitten kom i centrum, og pengene sivede ud af Agens. Det skete, efter at selskabet bag jobcenteret blev købt af en amerikansk kapitalfond.

 forvaltning

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

 

Det var de små tegn, der varslede stormens komme. Mobiltelefoner døde pludseligt. Et betalingskort blev afvist i Netto. Dagen efter var konkursen en realitet.

”Da jeg kom på arbejde om morgenen, sad folk sad bare og så underlige ud. Jeg skulle have møde med en borger klokken 9, men hende sendte jeg hjem igen,” fortæller tidligere sagsbehandler Karen Loft:  ”Vi hængte et skilt på døren, hvor der stod, at der var lukket. Nu vidste vi, det var slut.” 

I virkeligheden var slutspillet begyndt langt forinden. Medarbejderne vidste det bare ikke. 

Den 20. december 2007 indgik Køge Kommune kontrakt med det hollandske firma Agens om en udlicitering af halvdelen af kommunens indsats overfor de ledige. 

Selskabets stifter, Rob Dijkhuis, havde selv oplevet fire års arbejdsløshed i Holland. Han var overbevist om, at det kunne håndteres bedre. Agens kombination af begejstring og forretningssans tiltalte Køge Kommune. 

Men allerede da kontrakten blev underskrevet, var Rob Dijkhuis ude af selskabet. I oktober 2006 solgte han en del af sit firma til den amerikanske kapitalfond The Riverside Company. I 2007 købte kapitalfonden resten. 

Kapitalfonde opererer på den måde, at de opkøber nødlidende selskaber, som de trimmer – for eksempel ved at skifte ud i ledelsen, skære organisationen til eller sælge urentable dele af virksomheden fra. Efter kort tid sælger de typisk selskabet igen – ofte med fortjeneste. 

En økonomisk garanti

Alt dette vidste Køge Kommune ikke. Derimod var de klar over, at den danske del af Agens var et nystartet firma, som skulle drive forretning på ukendt territorium. 

Den risiko ville kommunen sikre sig imod. Derfor krævede kommunen, at det hollandske moderselskab holdt hånden under det danske selskab. Det løste Agens ved at udstede et såkaldt ’letter of financial support’. 

I dokumentet forpligter moderselskabet sig til at give det danske selskab økonomisk støtte, så det er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. 

Professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School, CBS, har gennemgået regnskabet for Agens på anmodning fra Kommunen. Han har også gransket dette ’letter of financial support’, som han kalder et ”meget stærkt juridisk dokument”.

”Selskabet har fra starten været ekstremt underkapitaliseret. Derfor har man været nødt til at lave en garanti, hvor man indestår for selskabet,” siger Caspar Rose: ”Ellers havde man aldrig fået Køge Kommune til at hoppe på denneher limpind,” siger han. 

En synkende skude

I løbet af 2008 skiftede de signaler, som Køge Kommune modtog fra det hollandske selskab. Nye kontaktpersoner i Holland var svære at få fat på, og kommunikationen gennem selskabets danske direktør Peter Kordt handlede mere om profit end om entusiasme, fortæller centrale kilder til Kommunen.

Et eksempel er de meget uklare bonusaftaler, Agens skulle aflønnes efter. Parterne var enige om, at de skulle genforhandles, hvis forudsætningerne ikke holdt. Det stod klart allerede i sommeren 2008. Og alligevel lykkedes det aldrig kommunen at få kaldt Agens til forhandlingsbordet. 

Der bredte sig i Køge en mistanke om, at ledelsen i Holland nu enøjet fokuserede på indtjening. Og den mistanke afspejles i det senest tilgængelige regnskab for Agens Danmark , årsregnskabet for 2008.

Regnskabet viser et solidt underskud samt en negativ egenkapital på godt 7 millioner kroner.  Alligevel har det danske selskab tilbagebetalt et lån på 4 millioner kroner. 

”Det må man simpelthen ikke,” siger professor Caspar Rose fra CBS. Han undrer sig i det hele taget over regnskabet, som han kalder en rodebunke –  fyldt med advarselslamper om, at selskabet er ”en synkende skude”. 

”Det har ikke været sjovt for revisoren at sætte sit navn på sådan et regnskab,” siger han. 

Systemet malkes

Caspar Rose hæfter sig ved manglende underskrifter fra bestyrelsesmedlemmer og sågar den danske direktør, Peter Kordt, men også ved, at der tilbagebetales et millionlån uden hensyn til, at kassebeholdningen i firmaet er negativ. 

”Jeg kan ikke bevise det, men det her lugter af en slags konkursrytteri. At man stifter noget og prøver at få nogle kontrakter med nogle kommuner og nogle mere eller mindre naive folk, som ikke har erfaring med det her. Og så malker man systemet og smutter videre,” siger Caspar Rose. 

Han peger på, at bestyrelsen hævet over enhver tvivl har handlet i strid med selskabslovens paragraf 115, der omhandler bestyrelsesansvar. I den står, at bestyrelsen skal sikre, at der altid er penge nok i kassen til at opfylde selskabets forpligtelser. 

Det var der imidlertid ikke. 

Ingen penge til løn

I efteråret 2009 modtog Køge Kommune nogle foruroligende meldinger. Regninger for blandt andet undervisning på kommunens sprogcenter bliver ikke betalt. Og den danske direktør, Peter Kordt, luftede flere gange, at der var risiko for, at selskabet kunne gå konkurs. 

Det var ikke tomme ord. 

Udover de meget omtalte bonuser fik Agens et driftstilskud, som blev udbetalt forud en gang i kvartalet. Det betyder, at der altid skulle være penge til driften tre måneder frem. 

Men da betalingen for andet kvartal 2010 skulle falde i slutningen af januar, sagde Køge Kommune nej til at udbetale pengene. Frygten for en konkurs var simpelthen for stor.  Og det blev den udløsende faktor. Dagen efter begærede Peter Kordt Agens Danmark konkurs. Pengene for første kvartal var allerede væk. Uden det nye tilskud var der ikke penge til medarbejdernes løn. 

I Agens kom konkursen som et chok for de ansatte. 

”Mange var meget kede af det. Folk sad på kontoret og græd,” fortæller tidligere sagsbehandler Karen Loft. ”Der var en fantastisk pionerstemning, og Peter havde sørget for, at folk virkelig følte sig hjemme. Vi vidste jo godt, at vores resultater ikke var helt i top. Men at det skete så pludseligt, kom bag på alle.”

I dag er et unikt eksperiment med privatisering af beskæftigelsesindsatsen for de ledige fortid. Tilbage står slagsmålet om pengene. I Skifteretten har Køge anmeldt et krav på et tocifret millionbeløb. Peter Kordt har omvendt varslet et krav mod kommunen på et tocifret, muligvis trecifret millionbeløb.

 

Kommunen har gentagne gange kontaktet Peter Kordt, Agens i Holland, Agens danske advokat Claus Abildstrøm samt The Riverside Company. Ingen af dem har ønsket at medvirke i denne artikel. 

 

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57