Landets festivaler og koncertsteder kom med nød og næppe igennem corona. Nu kradser en ny krise, og mange arrangører rammes af kulturforbrugernes forsigtighed. I Danmark elsker vi koncerter og festivaler, men tiden er udfordrende for arrangørerne bag. Derfor er der brug for fokus på arrangørernes vilkår, når regeringsforhandlingerne er overstået, og politikerne kan genoptage arbejdet.

Især når det gælder festivaler og de store arenakoncerter, er befolkningens kærlighed til livemusikken tydelig. De lidt mindre arrangører har desværre oplevet, at publikum ikke nåede at komme tilbage efter corona, før en ny krise ramte og bremsede efterspørgslen på koncertbilletter. Det påvirker optimismen for fremtiden.

Selv arrangørerne bag store festivaler, der forventer fuldt hus i sommeren 2023, agerer lige nu med ekstrem forsigtighed. De gennemfører hele deres sæson på ganske få dage. Derfor er sårbarheden over for stigende råvarepriser og faldende publikumsomsætning stor.

Juletid er jo ønsketid, og mine juleønsker til beslutningstagerne i Danmark behøver ikke koste mange penge. 

Christiansborg kan lære af kommunerne

Allerøverst på ønskelisten står en kritisk gennemgang af de mange regler, som landets koncert- og festivalarrangører tynges af, når de laver koncerter og festivaler. Fra politisk side kræver det tålmodighed og vilje at arbejde for enklere love og regler, der også kan rumme midlertidige festivalpladser og frivilliges engagement. Her er det oplagt, at Christiansborg-politikerne trækker på de gode erfaringer, mange af kommunerne har gjort: I de kommuner, der prioriterer festivaler og andre kulturelle begivenheder, hjælper politikere, embedsværk og arrangører nemlig hinanden med at blive klædt på til at håndtere de mange regler på bedst mulig vis. 

Meget politik herhjemme tager desværre udgangspunkt i uheldige enkeltsager, som afstedkommer komplekse regelkrav for alle. Jeg ønsker mig sådan, at vi undgår dette i fremtiden, og at man på Christiansborg vil prioritere forarbejdet og dialogen forud for lovgivningsprocesser. 

Bygningsreglement spænder ben

Et par konkrete eksempler:

Når en festivalarrangør etablerer en festivalplads, bliver byggetilladelser og lignende vurderet efter samme standarder som byggeri, der skal holde i 100 år. Især det seneste bygningsreglement, BR18, udfordrer arrangørerne bag landets mange festivaler. Intentionen bag BR18 var at gøre det mere enkelt at bygge supermarkeder og lignende. Det er det også blevet, men det er sket på bekostning af en lang række aktører, herunder festivalarrangører og arrangører af idrætsarrangementer. Mange af disse laver arrangementer på frivillig basis. Flere steder må arrangørerne bruge timer i hundredevis på at ansøge om byggetilladelser, få brandgodkendelser mv. Disse krav bør kunne forenkles uden at sætte sikkerheden over styr. 

Et sådant tiltag er faktisk allerede gennemført på foreningsområdet omkring bl.a. bankkonti. Lad os fortsætte arbejdet, så de gode initiativer drevet af lyst til at skabe noget for andre mennesker ikke bliver bremset af unødigt bureaukrati. 

Bak op om frivilligt kulturarbejde 

Hvilket bringer mig videre til næste punkt på listen: 

De frivillige er en central del af det hjemlige kultur- og musikliv, men alt for ofte er der barrierer, der begrænser frivillige i at engagere sig. Selv om frivillige skaber fællesskaber og oplevelser for andre, oplever nogle af de frivillige, der samtidig er dagpengemodtagere, at deres engagement påvirker deres dagpengeret. Andre på overførselsindkomster, der også ønsker at bidrage, får lignende beskeder. Det bør selvfølgelig ikke ske, når reglerne på området meget tydeligt giver mulighed for at være frivilligt engageret i foreninger og kulturliv, og når vi ved, at det frivillige engagement har en lang række positive effekter for individet og livskvaliteten.

Mange i de yngre generationer engagerer sig ikke i samme omfang som tidligere. Det er der en række strukturelle faktorer, der påvirker, og nogle af dem kan man fra politisk side ændre. Det store fokus på at få unge hurtigt igennem uddannelsessystemet har allerede accelereret individualiseringen. Corona, med alt hvad den bød på af fjernundervisning og isolation, lagde yderligere til denne tendens og bredte den ud til større dele af samfundet. Det har påvirket det brede frivillige engagement, som karakteriserer os herhjemme, og det fordrer et særligt fokus fra politisk side. Dels bør der arbejdes for at sikre, at de, der er under uddannelse, har tid og mulighed for at engagere sig frivilligt igen, dels bør regler og metoder på området, der begrænser muligheden for at engagere sig, ses efter i sømmene.

På det sociale område har man et center for frivilligt arbejde. Hvorfor ikke udvide dette til også at omfatte det kulturelle område? Det ville mange nyde godt af.