Når en ny regering sætter sig sammen for at skrive et regeringsgrundlag, er der næppe nogen tvivl om, at klimaet og den bæredygtige omstilling skal have en høj prioritet. For bygninger og byggeri står for mindst 30 pct. af det samlede klima-aftryk og 35 pct. af det samlede affald. Derfor skal der konkrete løsninger på bordet nu. Herunder redskaber til at understøtte den bæredygtige udvikling i den kommunale planlægning.  

Byggeriet er altså én af de store klimasyndere, men heldigvis er der allerede igangsat mange initiativer, der skal understøtte den grønne omstilling. Et af de vigtige tiltag begynder 1. januar 2023, hvor der indføres krav om livcyklusanalyser - de såkaldte LCA-krav, der skal dokumentere bygningers CO2-aftryk. Fremover må alt nybyggeri over 1.000 kvm således ikke udlede mere end 12 kg CO2 pr. kvm. Dette bør være en overkommelig opgave, og derfor skærpes kravene over de kommende år for såvel store som mindre byggerier.  

De nye LCA-krav skal drive en stor del af den grønne omstilling i byggeriet, men kan ikke stå alene. Derfor har vi i Arkitektforeningen tre store ønsker til den kommende regering, som blandt andet skal understøtte udviklingen af bæredygtige byer og landskaber. 

Mere renovering - mindre nedrivning  

I de kommende år skal der renoveres og transformeres endnu mere, end vi gør i dag. Vores eksisterende byggeri skal ganske enkelt leve længere, og incitamentet til at renovere skal derfor styrkes. Det skal være mere attraktivt for både offentlige og private aktører at genbruge det eksisterende frem for at rive ned og bygge nyt. 

I dag er det modsatte desværre tilfældet. Det på trods af, at der findes tilstrækkelig dokumentation for, at renovering oftest er det  billigste og mest bæredygtige valg. Blandt andet har Rambøll lavet en analyse for byggebranche-samarbejdet “Renovering på Dagsordenen”, som viser, at det i forhold til økonomi og klimapåvirkning altid kan betale sig at renovere sammenlignet med at rive ned og bygge nyt.   

Regeringen bør indføre flere benspænd, der gør det mindre attraktivt at rive bygninger ned. Tiltag, der motiverer til en tænkepause for bygherrer. Her bør ambitionerne for byggeriets klima-aftryk være mere ambitiøse. Vi er nødt til at genoverveje de fremlagte mål og stille større LCA-krav, så CO2 udslippet pr. kvadratmeter kommer hurtigere ned, og kravet bliver gældende for mindre bygninger end planlagt i dag. Det vil reelt kunne understøtte renovering frem for nedrivning og udviklingen af det bæredygtige byggeri generelt. 

Også kommunerne spiller her en vigtig rolle. Den enkelte beslutningstager kan med fordel kigge på potentialerne i kommunens bygningsmasse og lade sig inspirere af de mange vellykkede transformationer rundt om i landet. Et godt eksempel er Fabers fabrikker i Ryslinge på Fyn, en gammel industribygning, der er bygget om til attraktive boliger. Eller etagebyggeriet Blok 4 i Gellerup, som stod til nedrivning men i stedet blev åbnet og moderniseret. Her blev det estimeret, at CO2-aftrykket ville være tre gange større ved at rive ned og bygge nyt end ved at renovere den eksisterende boligblok. De erfaringer kan med fordel overføres til byggeriet i både kommuner, regioner og i staten.  

Ja tak til genbrug og biobaserede materialer

Selvom vi skal rive mindre ned og renovere mere, vil der stadig være tomme og forfaldne bygninger, der ikke kan finde et nyt formål og derfor skal rives ned.   

Selvom viljen er til stede hos både bygherre, arkitekt og entreprenør, er det vanskeligt at benytte genbrugte eller upcyclede materialer til byggeri, herunder tagsten, mursten, vinduer og døre, tømmer, konstruktionsstål og meget mere. Men den traditionelle ansvarsfordeling mellem byggeriets parter og krav til dokumentation af overholdelse af standarder for eksempel i forhold til renhed og kvalitet er blevet en barriere.  Det er udfordringer, der også gælder de biobaserede materialer. Vi har over en årrække opbygget regler og standarder for, hvordan vi skal bygge. Det har været med til at sikre et sundt og holdbart byggeri med en høj grad af sikkerhed for byggeriets parter. Hvis vi skal have gang i brugen af genbrugte og nye typer materialer, skal vi turde stille nye krav, som gør det muligt at eksperimentere med materialer, uden at byggeriet bliver forringet. 

Derfor skal vi have kortlagt, hvordan vi fjerner barriererne for at benytte disse materialetyper, og kommunerne bør støtte op ved at se på, om de kan være med til at drive en efterspørgsel. Blandt andet ved at bygge mere med genbrugsmaterialer og/eller  sørge for, at materialer fra kommunale bygninger bliver genbrugt eller upcyclet.  

Tættere byer med færre biler 

I kommunernes byudvikling skal der mere fokus på, at vores byer fortættes, fremfor at vi indtager nye landarealer til bebyggelse. Det skal ske for at sikre mere velfungerende og bæredygtige byer i mere end én forstand. I den tætte by er der kortere afstande til indkøb, arbejde, institutioner og fritidsinteresse. Flere deler fælles arealer og infrastruktur som veje, cykelstier, kloakker m.v. Vi skal ganske enkelt have mindre ”bilby” og mere ”gå- og cykleby”. 
 
Lige nu ser vi et stigende pres på brugen af vores arealer og det åbne land, hvor der i de kommende år skal afsættes betydelige arealer til solcelleparker, vindmøller og urørt natur. Dertil kommer udviklingen af velfungerende bymidter og muligheder for udvikling af landsbyer. Derfor er det afgørende, at arbejdet med at revidere planloven bliver færdiggjort, og at kommunerne derigennem får de nødvendige redskaber til at gennemføre en planlægning, der mindsker klimaaftrykket. Hertil skal der større fokus på forpligtende tværgående planlægning kommunerne imellem. Det gælder klima, infrastruktur, og arealanvendelse. 

Fælles for de nævnte udfordringer er, at vi som samfund skal skabe de rette incitamenter til, at både offentlige og private bygherrer tænker og handler mere bæredygtigt og klimavenligt. Men først og fremmest har vi i byggeriet brug for, at vi kan udfordre de bestående metoder og traditioner, også selvom det indebærer en vis risiko. For det er via det udforskende og eksperimentelle byggeri, vi tager de store spring og lærer nye og mere bæredygtige metoder.

Opgaven for den kommende regering og folketinget bliver derfor at fjerne barriererne og forbedre incitamentsstrukturen i f.eks. byggelov, bygningsreglement, planloven og lignende lovgivning, så byggebranchen kan understøtte den grønne omstilling.