Overborgmestervalget i Flensborg gav genlyd i de danske medier. Da valgsejren kom i hus den 21. november, trak det store overskrifter i de danske medier. For Flensborg er en by, alle danskere har et forhold til. Byens afgørende rolle i dansk historie er en del af den kollektive bevidsthed – om end detaljerne fortoner sig. Flensborg er desuden et naturligt stop på turen sydpå, ikke kun for jyder med trækkrog, men i stigende grad også på grund af bymidten med dens nyrenoverede gågade, de hyggelige gårdmiljøer og den charmerende havnefront. 

Men hvad er overborgmesterens rolle? Den er dobbelt i mere end én forstand. Administrativ og politisk. Udadvendt og indadvendt. Magtfuld og magtesløs. Fuld af muligheder - og faldgruber.

Overborgmesteren er direkte chef for hele byens forvaltning med godt 1.200 ansatte. En slags kommunaldirektør. I styringen medvirker to andre borgmestre, som imidlertid er underlagt OB’en. Traditionelt har hver af de tre borgmestre haft tilknytning til et af de store partier – en utidssvarende model i dagens politiske landskab med hele otte byrådsgrupper. De to andre borgmestre har visse ledelsesmæssige beføjelser i forhold til de i alt fem områdechefer. En tvivlsom kompetencefordeling, vi på sigt skal rydde op i. 

Overborgmesteren er imidlertid også en politisk post. Han er direkte folkevalgt – i denne omgang med 54 procent af stemmerne – for de kommende 6 år, uafhængigt af byrådet, som først bliver udskiftet ved næste kommunalvalg i 2013.

Overborgmesteren er byens primære forhandler og er sammen med formanden for byrådet – bypræsidenten – byens ansigt, som borgerne primært forholder sig til – med ros eller ris. Han kan tage initiativer, udskyde juridisk forkerte beslutninger og gøre brug af sin taleret i byrådet og i alle udvalgene. Han kan i visse situationer træffe hasteafgørelser uden om byrådet. Ganske magtfuldt. Men meget lidt hjælper det i længden uden brugbare flertal i byrådet. I Flensborgs byråd på 43 medlemmer og otte grupper bliver det en udfordring i sig selv. 

Som by er Flensborg fuld af muligheder. Som en af de få byer i Slesvig-Holsten spås der befolkningsfremgang. Med industri, et universitet og en teknisk højskole, sygehuse, en stærk handelsstand, mange servicefag og et stærkt musik- og kulturliv rummer den mange potentialer. Placeringen på Danmarks primære eksportakse er en særlig styrke, som både banker, vognmænd og store aktører som for eksempel Danfoss nyder godt af. Men delstatens spareplaner har ramt hårdt i byen, hvor det nu gælder om at sikre både teatret, fængslet og universitetet. Byens egen sparekasse gik nedenom og hjem i finanskrisen, og arbejdsløsheden ligger omkring de 12 procent. Driftsbudgettet kører på massivt overtræk, så der skal en seriøs genopretning til – både på indtægts- og på udgiftssiden. 

Hvad kan vi bruge en dansksindet overborgmester til? Samarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse gør forskellen mellem udkantsområde og vækstregion. Flensborg har brug for hele sit opland. Og oplandet har brug for den urbanitet, som Flensborg med sine små 90.000 indbyggere kan tilbyde. 

Ingeniøren, der tænker Flensborg ind i sit univers, vil have lettere ved at tage springet fra København og tage imod et jobtilbud i Aabenraa. Og tilsvarende er dansk livsstil og landskab med til at gøre Flensborg attraktiv for akademikeren fra München. Inden for 40 minutters transporttid (og hvem har ikke dagligt det i København, Århus eller Trekantsområdet?) byder grænseregionen på det hele: Kvalificeret arbejdskraft, overkommelige priser, fremkommelige veje og en høj rekreativ værdi. Med andre ord: En høj livskvalitet for både hr. Danmark, fru Tyskland og mr. International.

Grænselandet vil aldrig kunne slå Hamborg eller Øresundsregionen i kvantitet. Men vi kan for alvor rykke, hvis vi ikke agerer parallelt, men supplerer hinanden og derved får skabt noget nyt og unikt: Et dansk-tysk universitetssamarbejde, der slår bro mellem begge landes forskning. En fælles erhvervsstrategi, der synliggør hele områdets styrker. Kulturhovedstaden, der levendegør det ypperste af hele den nordiske og hele den tyske kultur i et storslået vinderprogram for Sønderborg 2017. En levende brug af de historiske erfaringer fra krig til fred. 

Lad os også være stedet, hvor vi udvikler de bedste kommunale løsninger, fordi vi kombinerer erfaringerne både fra KL og fra Deutscher Städtetag. Hele landet kan vinde, hvis det grænseoverskridende samarbejde finder et nyt gear, med færre ord og mere handling. Nej tak til rådne bananer, men lad os nu få plukket de gyldne æbler.