En opgave presser på. Og den kan vælte ø-kommunernes budgetter. For mange af landets færger er gamle og langt fra grønne. 

En omstilling vil koste knaster. Faktisk hele 5,4 mia. kr. 

Og flere aktører mener, at der bliver gjort alt for lidt for at støtte kommunerne i omstillingen. Der er indtil videre blot blevet delt håndører ud. 

Mens de store ø-kommuner løbende har råbt op om problemet, så er der en række kommuner med småøer, der også vil blive ramt. Endda meget hårdt. 

Foreningen Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at der er brug for mere fokus på den presserende opgave, som kommunerne står over for. For pengene passer ikke.

- Mit ønske er, at vi sammen med flokken af ø-borgmestrene går til Christiansborg og rejser sagen. Der er brug for, at vi slår os sammen, siger formand Kirsten Sydendal og fortsætter:

- Vi kan se, at kommunerne mangler hjælp. Det er mit indtryk at, de store øers borgmestre har italesat problemerne tydeligere end de borgmestre, der har små øer. Det virker, som om de ser alvoren tydeligere for på de store øer er alle kommunens borgere afhængige af færgerne og ikke kun et mindretal.

Livsnerven til øerne

Livet på de danske øer stod ikke højt på dagsordenen i valgkampen. 

Inden valgudskrivelsen havde daværende transportminister Thomas Danielsen (V) dog planlagt et decideret ø-topmøde. Her skulle omstillingen til elfærger blandt andet drøftes.

Valget kom dog i vejen. 

Og det ærgrer en lang række ø-aktører. For der mangler handling fra Christiansborg, lyder det. Støtten har ikke været nok. 

- Det burde ikke være kommunerne, der betaler det her. Staten burde hjælpe. Man ville jo aldrig sige, at kommunen selv skulle lave en motorvej, en bro eller toglinje. Øerne kommer i klemme her, siger Kirsten Sydendal.

Der har indtil videre været to puljer til støtte for omstillingen. I 2021 og 2022 kunne kommuner søge en pulje på i alt 283 mio. kr. Ansøgninger om tilskud endte dog på hele 932,5 mio. kr. 

Siden er prisen på stål og efterspørgslen efter værftskapacitet steget, og dermed færger steget voldsomt på grund af den geopolitiske situation. 

Og ingen kommuner har endnu fået leveret nye færger til småøerne. Det forklarer Nete Herskind, sekretariatschef for Færgesekretariatet - en organisation, der samler de 18 kommuner, der har ansvaret for færgedriften for 26 småøer landet over.

- Det udgør i sig selv en udfordring, at planerne fra puljerne i 2021 og 2022 ikke holder i dag. Støttemidlerne er blevet udhulet på grund af, at priserne er steget så meget. Så ingen af de kommuner, der fik tilskud, har fået nye færger i dag.

I 2028 kommer der desuden en pulje på 100 mio. kr. målrettet omstillingen af færger. Men den rækker ikke engang til en enkelt færge, hvis man medtager udgiften til færgeleje, vurderer Nete Herskind.

Ét lyspunkt er dog, at fem kommuner er gået sammen om at designe en standardfærge, hvor alle komponenter er ens. Den kommer inden længe i udbud. 

Men selvom der er stordriftsfordele i, at kommunerne landet over snakker sammen om en standardfærge, så løser det ikke kernen af problemet.

- Problemets kerne er, at kommunerne fattes penge. Det er en svær prioritering, når en færge koster på den anden side af 150 mio. kr. Det er en ganske voldsom investering for en kommune. Det er landdistriktskommuner, som skal finde det i deres allerede pressede budget.

- Derfor er staten simpelthen nødt til at hjælpe med flere puljemidler, siger hun.

Kirsten Sydendal stemmer i: Kommunerne kan ikke rykke på problemstillingen uden statslig støtte.

Hun henviser til, at manglende støtte kan få alvorlige konsekvenser for driften af færgerne. Kommuner kan se sig nødsaget til at skære i antallet af færger og afgange, lade øer deles om færger og droppe natberedskabet. 

Og omvendt, hvis man vælger at prioritere færgerne, vil det betyde besparelser på velfærd. Begge dele er uhensigtsmæssigt, forklarer hun. 

- Støtten er helt utilstrækkelig. Kommunerne i landdistrikterne har en dårlig økonomi, så det er for dem ikke fornuftigt at bruge en halv mia. til to eller tre nye færger, når de i forvejen er meget hårdt presset.

Grøn omstilling af færger

En stor del af landets dieselfærger er gamle og i nogle tilfælde også slidte. Og det er i sig selv også et problem for kommunerne, forklarer Nete Herskind. 

- Jo ældre de bliver, jo mere ustabile bliver de også i driften. Det koster også mere at vedligeholde dem. Det rammer også kommunerne. 

Hvor presserende er en omstilling?

- Det er presserende næsten alle steder. Man kan gøre noget ved at retrofitte (skifte en dieselmotor til el), men det er svært. Man kan levetidsforlænge færgerne, men de har jo alle en udløbsdato.

Hun henviser til, at det CO2-mæssigt også kan betyde en del for en kommune at komme i gang med omstillingen:

- Hvis man ser på kommunernes egne klimaregnskaber, så er det en af de største udledninger. Så hvis man omstiller, kan det bidrage til, at man når lokale klimamål. 

- Under ét er færgerne en lille udledning nationalt. Men lokalt betyder det virkelig noget for kommunerne. Og det er en ting, som kommunerne faktisk kan gøre noget ved, siger hun. 

Tavlen viskes ren med ny regering

Om der kommer en ny færgepulje med en kommende regering er usikkert. 

Før valget lød det fra transportministeren, at han løbende havde taget inputs fra ø-kommunerne til efterretning. 

- Jeg mener, vi har brug for at tage ideerne og drøftelserne om fremtidens ø-færger videre, og derfor glæder jeg mig til at tage dialogen med borgmestrene, og målet er at få et bedre billede af, hvordan en ø-færgepulje potentielt kan gentænkes, sagde han i januar. 

Kirsten Sydendal mener, at der er meget på spil, når det gælder investeringerne i færger:

- Vi beder jo ikke om svømmehaller, store teatre eller biografer. Men vi kan ikke leve et liv på øerne, hvis vi ikke kan komme frem og tilbage, siger hun og fortsætter:

- Det vil være et kæmpe tab socialt og kulturelt, hvis vi ikke længere vil investere i at opretholde livet på de små øer. Øerne kan blive affolket.