Politik fra rødderne
Fem-årige Felix og Kristian, der i TV2-dokumentaren 'Børnechok på plejehjemmet' beskrives af personalet som en gnavpot, bliver gode venner i løbet af forsøget. Kristian liver op, og Felix viser stolt sit nye venskab til sine forældre. 14 dage efter forsøget døde Kristian.
Foto: TV Midtvest

I børnehave på et plejehjem: ‘Det er vejen frem’

Byg plejehjem og børnehave ved siden af hinanden og få mere livsglæde for alle, foreslår en leder efter et forsøg med ældre og børn i samme institution.

 på tværs af generationer

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Hvis man spørger initiativtager til et forsøg i Holstebro, hvor 12 børnehavebørn og 12 ældre beboere på plejehjem gennem to uger delte dagligdag, skal kommuner turde samtænke de to institutioner. 

Det skaber en værdi for både børn og ældre - en værdi, som i en travl hverdag kan smutte, når der i forvejen er lav bemanding i pleje- og pasningstilbud, fortæller initiativtager og leder af Børne Universet Mejdal i Holstebro, Simon Tang.

- Det viser bare, at ude i hver sin ende af livet er der noget, vi kan sætte sammen, uden at det behøver at koste noget. Barnet får ufattelig meget ind i lærings-rygsækken, og den ældre kvikker op og dør i princippet glad i stedet for trist, siger han.

Forsøget blev fulgt af et tv-hold og vist i to udsendelser på TV 2 i denne og forrige uge. Det foregik på plejehjemmet Parkvænget, hvor børnene gik fra børnehaven og senere blev hentet af deres forældre på samme måde, som de var vant til. Resultatet: Alle, både børnene og de ældre, stortrivedes, siger Simon Tang til kommunen.dk.

'Børnechok på plejehjemmet'

Ca. 30 børn og 30 ældre blev spurgt, om de ville deltage i projektet. 12 børn og 12 ældre med forældre og pårørende godkendte deres deltagelse i projektet, som løb af stablen i efteråret 2018. I de to uger, projektet foregik, var der ca. dobbelt normering af både pædagogisk personale og plejepersonale.

Højere selvværd
Problemet er ifølge Simon Tang, at de ældre er socialt udsultede og mangler livskvalitet i deres hverdag, fordi personalet har for travlt til at yde den værdi. Men de liver op, når de ser børnene.

Også plejepersonalet fortæller i udsendelsen, at de ældre ofte sidder alene og sygner hen eller bliver gnavne og ensomme.

- De skal ikke sidde der og føle, at de er overflødige. Men det er det, der sker, siger Britta Pedersen, og årsagen følger prompte efter:

- Vi har simpelthen ikke nok ressourcer til, at det ikke sker.

Simon Tang mener, at der også kan være børn, der er socialt udsultede.

- Det er bare på to forskellige måder, fordi børnene bliver mere og mere overladt til sig selv med fx iPad, fordi deres forældre har mere og mere travlt for at få hverdagen til at hænge sammen. Børnene får nærvær. Det er så tydeligt at se, at det højner barnets selvværd, siger han.

Forsøget giver anledning til at tænke i nye baner, mener han. Resultatet af de 14 dage har været større livskvalitet, nærvær og glæde hos både børn og ældre, der havde gavn af hinanden ved fælles aktiviteter som morgensang og gymnastik, ansigtsmaling, udendørs aktiviteter og frokost. Hen ad vejen begyndte børnene at vække de ældre efter deres middagslur.

   Børnene får nærvær. Det er så tydeligt at se, at det højner barnets selvværd.

Bl.a. derfor mener Simon Tang, at det vil være en god idé at omlægge institutionerne, så de fysisk er placeret lige ved hinanden kun adskilt af en gangsti. På den måde kan man lave dobbeltudnyttelse og dele fælles faciliteter som køkken og indkøbe forskellige materielle ting sammen.

- Det kunne være, at det ikke var nødvendigt at bygge et køkken i børnehaven, for det har de ovre på plejehjemmet, og plejehjemmet kan bedre få køkkenet til at løbe rundt ved også at lave mad til børnehaven, siger han.

Han foreslår også, at i stedet for at de ældre fx skal bruge et klippekort for at komme en tur ned i byen eller ud i naturen, kan de små tage dem med, når de alligevel skal ud at lege eller på tur.

Og når de producerer tegninger, kunne de gå over og give dem til de ældre i stedet for at sende dem i masseproduktion hjem til forældrene, tilføjer han:

- Jeg er overbevist om, at hvis man turde at bygge plejehjem og børnehave op ad hinanden, delt af en legeplads og en mellemgang, så man kan gå tørskoet over til hinanden, ville man få det, vi ser i forsøget, uden at det kræver mere bemanding.

Find middelvej
Daginstitutionsforsker ved Roskilde Universitet Kim Rasmussen mener, at det er et sympatisk projekt, men har nogle forbehold i forhold til, hvordan det skulle fungere fremover.

- Mig bekendt er der ikke ret meget viden om det her. Og den viden, der er, er ikke særlig forskningsmæssig belyst, siger han.

Erfaringer med, hvordan man kan få samværet mellem børn og ældre i institutioner til at fungere i hverdagens praksis, er få, og Kim Rasmussen peger på, at der er stor forskel på at lave et 14-dages forsøg og at gøre det til et permanent samarbejde.

- Der er noget sympatisk ved selve idéen, men jeg har også nogle kritiske spørgsmål til den, siger han.

- I hvilken form vil det kunne ske fremover? Hvad skal indholdet være, så man mødes om det? Hvordan skal beslutningsprocessen, der ligger bag, være?, nævner han som eksempler.

Han mener, at det vil være en god idé at inddrage både børn, forældre og ældre i planlægningsprocessen for nye eksperimenter, for på den ene side kan børnestemmer være glade, når det er ønsket, men være støj, når det er uønsket.

- Og det synes jeg, man skal være meget bevidst om, hvis man begynder at ville bygge børneinstitutioner lige op og ned ad et plejehjem, siger han.

   Ældre er jo rigtig gode historiefortællere. Mig bekendt, hvis der er noget, børn rigtig godt kan lide, så er det da gode historier.

Han forklarer også, at der er en anden grad af privathed på et plejehjem end i en børnehave. De ældre skal kunne holde ud at bo på et plejehjem 24 timer i døgnet, mens børnehaven skal fungere godt i et begrænset tidsrum.

- Hvis de ældre, der er på plejehjem, har en børnehave klos op og ned ad sig, kan det komme til at fungere modsat. Begge dele er institutioner, men et plejehjem ser jeg som ældre menneskers private hjem inden for en institutionsmæssig ramme, hvor man har de samme krav på godt liv og privathed, sjov, ballade og fred, når man ønsker det, som andre mennesker har, siger han.

Men han er ikke i tvivl om, at generationer på tværs af aldersforskelle kan have glæde af hinanden. Børnene har især glæde af de ældre, hvis de stadig er så raske, at de kan fortælle historier.

- Så vil børnene opleve nogle voksne, som har tid, hvilket tit er det, der bliver peget ud i børneinstitutioner som noget, man har for lidt af. Ældre er jo rigtig gode historiefortællere. Mig bekendt, hvis der er noget, børn rigtig godt kan lide, så er det da gode historier, siger han.

Lettere sagt end gjort
Blandt andet institutioner i Horsens, Odense, Ringkøbing-Skjern, Odsherred og Roskilde kommuner har forsøgt sig med ordninger, hvor børnehavebørn besøger et plejehjem en fast dag om ugen eller om måneden.

Den ordning er Børne Universet Mejdal og plejehjemmet Parkvænget i Holstebro også gået over til efter forsøgsperioden, men det er ikke nok ifølge Simon Tang.

Men det er lettere sagt end gjort at tænke institutionerne sammen, lyder det fra familie og dagtilbudschef i Holstebro, Søren Buch, der fortæller, at forvaltningen skal til at se på, om der er noget i forsøget, som kommunen kan arbejde videre med.

- Lige nu skal vi jo, som altid, når vi træffer beslutninger, have et fagligt kvalificeret og velfunderet grundlag. Og det grundlag er ikke til stede lige nu, forklarer han.

   Lige nu skal vi jo, som altid, når vi træffer beslutninger, have et fagligt kvalificeret og velfunderet grundlag. Og det grundlag er ikke til stede lige nu.

Forvaltningen skal fx undersøge, hvad det kan give i et tværfagligt perspektiv, når man bringer fagligheden i flere forvaltninger i spil, og om der er noget i forsøget, der betyder, at man fra et barneperspektiv kan sige, at den type konstruktion kan bringe mere læring.

- Der er jo ingen tvivl om, at vi som forvaltning, som kommune og som velfærdsyder stopper op ved forsøget og tænker, om der på det generelle plan er noget, som vi kan drage nogle relevante konklusioner fra eller har mulighed for at gå på opdagelse i, siger han.

Borgmester i Holstebro H.C. Østerby fortæller til TV Midtvest, at der skal sættes gang i en slags generations-VVM-undersøgelse.

- Det handler også om, om er der noget, vi kan undersøge på den strukturelle bane, som gør, at vi måske ikke skal ud og bygge en institution op ad et plejehjem, men mere om der er nogle muligheder i vores lovgivning, som gør, at vi kan arbejde med nogle løsninger, så vi kan sætte børn og ældre sammen, siger Søren Buch.

Inspiration fra skovbørnehaver
Søren Buch nævner skov- og udflytterbørnehaver som eksempler, og at det skal undersøges med den hjemmel, om man kan lave forsøg med besøgsgrupper til et plejehjem.

- Hvis man kigger på det forsøg fra sidste år, så er det jo en meget afmålt periode på 14 dage, og så ved alle, at der er en bagkant på det. Det vil sige, at forsøgets energi er en særlig energi. Forsøget bliver også gennemført med en ekstraordinær høj normering, så man på den måde ikke kommer til at lave nogle fejl undervejs, siger han.

 Tænk hvis nu vi kan blive ved med at kalde os et rigt samfund og også være det på det menneskelige plan.

Daginstitutionsforsker Kim Rasmussen opfordrer også til, at der laves flere eksperimenter og forsøg af samme slags, men gerne andre steder, så man kan få et større erfaringsgrundlag.

Ifølge ham kan man også tænke i mellemformer og fx undersøge, om ordningen kan vendes om, så de ældre fra plejehjem kommer ud i børnehaver.

- Det skal ikke forstås sådan, at når jeg er forbeholden, synes jeg de opspaltninger, vi har, er pragtfulde. Det er ret nemt og hurtigt at komme i tanke om forskellige negative konsekvenser af det, siger Kim Rasmussen med henvisning til, at generationer bliver spaltet, når de er i institutioner hver for sig.

Simon Tang spotter også tendensen til søjle-opdelte generationer og mener, at der mangler sammenhængskraft.

- Vi er et af de rigeste samfund, og alligevel er vi så fattige. De ældre bliver ensomme og svinder hen, fordi vi ikke har tid til dem, mens de unge får angst og depression. Tænk hvis nu vi kan blive ved med at kalde os et rigt samfund og også være det på det menneskelige plan, lyder det fra ham.

Børn & unge

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57