”Og vil du tænke dig, nu tager de hjemmehjælpen fra min mor og giver hende en robotstøvsuger i stedet.”

Alle taler om det. Det nye sort. Velfærdsteknologien, der er kommet for at blive og kommet for at reformere vores velfærdssektor.

Men hvad dækker velfærdsteknologi egentlig over?Ja det må vel være der, hvor teknologien kan være med til at give os mere velfærd. Teknologien giver os større frihed til at gøre det, vi vil, når vi vil. Giver os flere muligheder for at klare os selv og være selvhjulpne i langt højere grad. Så jeg som menneske i højere grad bliver uafhængig af andre menneskers hjælp.

Velfærdsteknologien kan muligvis betragtes som et symptom på et paradigmeskifte i vores opfattelse af velfærd. Særligt i omsorgssektoren kan der peges på et paradigmeskifte. Hvor der sker en bevægelse fra, at omsorg og hjælp var lig med, at en person med sine hænder gjorde det for os, som vi ikke selv magtede. Til at vi i dag i højere grad taler om omsorg og hjælp som rehabilitering, recovery, hjælp til selvhjælp og så videre. Hvor vi tidligere betragtede målet med omsorgen som en imødekommelse af den afhængighed et mennesker, der ikke kan klare sig selv, står i, så er målet med omsorgen i dag hurtigst muligt og i videst muligt omfang at gøre mennesket uafhængigt af omsorg og hjælp.

Velfærdsteknologien er en af vejene til at opnå målet om uafhængighed og selvhjulpenhed. Dermed er den en af vejene til at gennemføre det paradigmeskifte, der både vil imødekomme det moderne menneskes behov for selvstændighed og individualitet, ligesom den vil imødekomme behovet for at fordele ressourcerne på nye måder i en tid med knaphed.

Opleves som forringelse

Det lyder jo alt sammen meget godt. Så hvad er så al den opstandelse omkring velfærdsteknologi, hvorfor skal det diskuteres så meget – er det ikke bare at komme i gang?

Jo, såmænd. Og der findes vel næppe et område i den offentlige social- og sundhed-sektor i dag, hvor man ikke allerede er i fuld gang.

Udfordringen er bare at ethvert paradigmeskifte også ofte omkalfatrer nogle grundlæggende værdier og holdninger i samfundet. Et paradigmeskifte vil derfor i sin opstart opleves som en provokation. Det vil opleves som en forringelse, fordi noget bliver taget fra os. Det vil sige at vi med paradigmeskiftet forventer ét, men bliver mødt af noget helt andet.

Velfærdsteknologien vil derfor sætte os i etiske udfordringer, fordi den udfordrer vores opfattelse af, hvad der har værdi, og hvad der giver livet kvalitet.

Teknologien har alle dage givet os nye muligheder, taget os til nye højder af vores udvikling. Den har alle dage imødekommet behov, vi ikke anede, vi havde, og løst problemer, vi nærmest ikke engang kendte eksistensen af. 

Teknologien skaber også nye udfordringer, og ofte skaber den udfordringer af etisk karakter, fordi den rykker ved vores forestillinger om menneskelig formåen og dermed rykker ved de grundlæggende værdier og etiske grundholdninger.

Er det værdigt?

Er det værdigt, at ældre eller handicappede mennesker bliver vasket af en vaskerobot? Er det uværdigt, fordi mennesket så er at betragte som en bil, man kører gennem en vaskehal, fordi det er nemmere og hurtigere? Eller er det i højere grad værdigt, fordi det enkelte menneske med behov for hjælp ikke får krænket sin integritet og samtidig har større mulighed for at opretholde sin selvbestemmelsesret og personlige frihed?

Er det værdigt at konsultationen hos lægen foregår over skype på min iPad? For hvad er der nu galt med personlig kontakt?

Menneske eller maskine

Det grundlæggende spørgsmål, enhver offentlig forvaltning må stille sig selv, fordi besvarelsen af det bliver afgørende for modtagelsen, er: Hvorfor sætter vi ny teknologi i spil, og hvilke grundforestillinger om det gode liv og livskvalitet skal den imødekomme?

Teknologi for teknologiens skyld har en tendens til at blive betragtet som inhuman, lige så vel som teknologi for besparelsens skyld alene. Det bygger på etikkens grundopfattelse af, at mennesker har en større værdi end maskiner, og derfor vil vi møde modstand, hver eneste gang vi udskifter et menneske, eller menneskelig kontakt med en maskine/teknologi.

Etik og gennemslagskraft

Når ny teknologi sættes i spil, hvad enten det er støvsugere, toiletter, iPads, chip eller sæler. Når paradigmeskiftet skal rulles ud over traditionsbundne områder i vores samfund, så kan de etiske overvejelser og analyser af, hvilke grundholdninger og grundforestillinger det nye paradigme vil provokere og rykke ved, være af stor betydning for, både om det rent faktisk er etisk forsvarligt og i høj grad for, hvilken gennemslagskraft det får.

”Og vil du tænke dig, nu får min mor støvsuget hver eneste dag, og hjemmehjælpen kommer to gange om ugen og træner hendes dårlige arm, så hun igen kommer til at kunne klare badet selv.”