Ældremad. For nogle mennesker danner ordet billeder af overstegte lunser af flæskesteg og lunken pulversovs serveret fra en industriel plastikbakke. Det lyder Ikke ligefrem som ny nordisk eller bare noget, man selv har lyst til at sætte tænderne i.    

Men sund og velsmagende mad til ældre borgere er, ifølge fagpersoner og interesseorganisationer, ikke blot af betydning for den ældre, men et vigtigt samfundsanliggende.

Kost- & Ernæringsforbundet vurderede i 2014 på baggrund af en række danske og europæiske studier, at cirka 60 procent af ældre i plejebolig og i hjemmeplejen var i risiko for at blive underernærede. Det kan føre til hospitalsindlæggelser, forlængede sygdomsforløb og i værste fald have varige sundhedsmæssige konsekvenser for den ældre.

Underernæring hos ældre er ligeledes en stor omkostning for resten af samfundet. Kost- & Ernæringsforbundet vurderede i deres rapport, at det koster flere milliarder kroner hvert år, at danske ældre bliver syge og svækkede på grund af underernæring. Regeringen har over de seneste år uddelt mere end 300 millioner kroner til at forbedre køkkener på plejehjem og nytænke mad til ældre.

Vi har derfor spurgt tre forskellige parter, hvad de mener kan løse udfordringerne, og om udviklingen går den rigtige vej.

Henrik Solkær
Direktør i Det Danske Madhus

Producenten: Ordet ‘ældremad’ burde afskaffes

- Der er sket noget, når det kommer til opfattelsen af ældremad. Når man siger det ord, kan det skabe en masse mindre gode associationer hos folk. Bare man skriver på Facebook, at ældremad er for dårligt, så vil det fremkalde mange følelser hos folk. Derfor er vi begyndt at kalde det mad til ældre, og vi laver maden som alle, både ung, midt imellem og gammel, har lyst til at spise. Så ordet ældremad burde afskaffes. Det vil være et relevant og godt skridt på vejen, for vi tror, at det kan være med til at bryde et tabu omkring at modtage maden, hvis man ikke har overskud til at købe ind og lave det selv.  

- Der er sket en stigning i antallet af diæt-måltider. Det er forskellige variationer af de måltider, vi tilbyder vores kunder. Det kan eksempelvis være, at man skal have mindre portioner, hvis man er småtspisende, eller at maden skal indeholde mere protein, fordi man er ved at genoptræne efter et sygdomsforløb.

- Vi er meget fokuserede på at skabe madglæde. Vores kunder vil have mad, der er farvestrålende og spændende. Udover at den skal være nærende, skal den jo også være appetitvækkende. Det, tror vi, er meget vigtigt i forhold til at give ældre lyst til at spise. Derfor arbejder vi med præsentationen af maden, ligesom beskrivelserne og navnene på retterne er blevet genopfrisket. I Det Danske Madhus vil vi gerne væk fra det billede af storkøkken og industri, som mange har af mad til ældre.

- Vi samarbejder med 90 kommuner om madservice til hjemmeboende ældre og har samtidig øjnene på fremtiden. Vi er blandt andet gået ind i projekter om måltidskasser til ældre, der er blevet udskrevet fra sygehuset. Underernæring hos ældre er et stort problem, og vi vil gøre vores for at være med til at løse det.

Rikke Hamfeldt
Seniorkonsulent i Ældre Sagen

Foreningen: Det sociale aspekt spiller en stor rolle

- Underernæring hos ældre er et problem, der kræver flere løsninger. Der er ikke en gylden måde at vende skuden på. Det skyldes, at der er forskellige grunde til, at de her mennesker er underernærede. Nogle er svækkede efter et længerevarende sygdomsforløb, andre har nedsat funktionsevne eller tygge- synkebesvær, eller de har mistet appetitten på grund af brug af medicin. Andre er ensomme og har svært ved at finde motivation til at spise.

 - Det sociale aspekt er meget vigtigt for appetitten. Det er med til at give motivation til at spise, at man kan tage del i et måltid sammen med andre. Derfor kan nogle ældre, som måske har mistet en ægtefælle eller ikke kommer særlig meget uden for hjemmets fire vægge, være udsatte. Det er vigtigt, at kommunerne har fokus på denne del i deres arbejde. Det er nogle mere komplekse løsninger, der skal sikre den motivation. Især når det kommer til de ældre, som stadig bor hjemme eller i en ældrebolig. Når kommunen ikke er hjemme hos den ældre så ofte, så er det sværere at hjælpe på den del. Derudover er der behov for tidlig systematisk opsporing i forhold til de personer, som er i risikozonen, og som kommunen endnu ikke har fat i.

 - I Ældre Sagen arbejder vi meget med at oprette spisefællesskaber og få spisevenner til ældre, nogle steder i tæt samarbejde med kommunerne. Ishøj Kommune hjælper eksempelvis svækkede ældre med at indgå i spisefælleskaber i samarbejde med frivillige. Flere kommuner har også spisevenner, som tager hjem til dem, som ikke kan komme ud selv. Andre steder har man spiseklubber, hvor man kan komme og spise aftensmad eller få en kop kaffe. I mange af Ældre Sagens lokalafdelinger har man herreværelser, hvor mændene mødes og laver mad sammen.

 - En stor omgang sovs og kartofler kan være svært for nogle at komme igennem. Derfor kigger vi også på, om man kunne forbedre fleksibiliteten af madservicen på forskellige måder. Mange steder arbejder kommunerne med specialkost til ældre, som har brug for tilpassede måltider. Flere små måltider kan måske være en bedre løsning end et stort. Det handler ikke bare om, at maden skal opfylde nogle krav til det ernæringsmæssige.

 - En tredjedel af alle kommuner leverer måltider til en hel uge ad gangen, hvor alt maden skal varmes op. Hvis man ikke har så meget appetit, kan det være svært at finde motivationen til at varme mad hver eneste dag. Det er simpelthen ikke spændende eller appetitligt for nogle ældre. Og hvis ikke man orker det, så får man ikke spist, og så kan man i værste ende komme i risikozonen for underernæring. Derudover viser undersøgelser, at forholdsvis mange spiser maden af emballagen. Det hjælper heller ikke på appetitten.

 - Både regeringen og kommunerne har fået mere fokus på, at mad og måltider er en vigtig del af forebyggelse og rehabilitering, når det handler om ældres sundhed. Det virker i hvert fald til, at der er en øget faglig fokus på underernæring, men der er fortsat behov for at se mad og måltider mere tværfagligt. I Roskilde har man eksempelvis oprettet tværfaglige ernæringsteams, hvilket er et rigtig godt initiativ.

Anne Marie Beck
Docent ved Metropol København, cand.brom. og ernæringsforsker inden for ældreområdet

Forskeren: For 20 år siden var der ingen, som havde hørt om tynde ældre

- Jeg så gerne, at man udnyttede madservice til ældre mere aktivt. Man taler om, at lige nu er madservice noget, den ældre får, indtil vedkommende dør af det. Ikke for at sige, at maden ikke er sund og nærende. Men man kunne bruge den service til at rehabilitere den ældre.

- På Københavns Professionshøjskole er vi i gang med et projekt kaldet De Gode Madkasser. Det er afprøvning af et madservicekoncept, som visiteres til ældre i eget hjem som et midlertidigt rehabiliterings- og/eller genoptræningsredskab. Mange ældre borgere kommer hjem fra hospitalet med en genoptræningsplan. Vi tænker, at det ville give mening, at den ældre modtog madkasser, hvor menuen var bestemt af fagpersoner, således at han eller hun fik lige præcis det, de skulle bruge for at komme ovenpå igen.

- Vi har blandt andet Døgnkassen. Den skal sikre, at der ligger en masse god mad klar i køleskabet efter en hospitalsindlæggelse. Den ældre kan have mistet funktionsevne og tabt noget i sin vægt, og så kan det være hårdt at komme hjem til et tomt køleskab. Projektet laver vi i samarbejde med Vallensbæk, Albertslund og Silkeborg kommuner samt Det Danske Madhus.

- Der er færre og færre, der modtager den normale madservice fra kommunen, som vi kender det. Der er kommet konkurrence fra supermarkedernes mange færdiglavede retter og hjemmesider som Nemlig.com, hvor man selv køber ind og får leveret til døren. Det betyder, at det er de mest svækkede ældre, som er tilbage som modtagere af kommunens madservice.

- Der skal være mere fokus på en tværfaglig tilgang til ældres sundhed. I Roskilde Kommune er man gode til at have forskelligt fagpersonale inde over de sundhedsplaner, man laver for den enkelte ældre. Ergoterapeuter, tandplejere og diætister sidder sammen, når der kommer en borger. Det synes jeg er den helt rigtige måde at gøre det på.

- Der kører også et stort projekt på Københavns Universitet, der hedder Eldorado. De kigger blandt andet på, hvordan madens udseende og konsistens påvirker ældre folks appetit. Sanser som syn, smag og lugt ændrer sig i løbet af livet, og derfor er det en god idé at se på, hvordan man kan lave mad, der kan aktivere ældre menneskers sanser, så maden rent faktisk smager af noget.

- Arbejdet med madservice til ældre handler også om at få de ældre til at forstå, at det er lige så vigtigt at spise mad som at træne. Hvis man gerne vil kunne komme godt ned ad trappen og se sine børnebørn, så spiller mad og drikke en rolle. Sundhedspersonalet i kommunen skal være gode til at rådgive de ældre om, hvad den rigtige mad kan gøre for dem.  

- For 20 år siden var der aldrig nogen, der havde hørt om ældre, der var for tynde. De var allesammen for tykke, mente de fleste. Nu har stort set alle kommuner ansat diætister og andre ernæringsprofessionelle på ældreområdet. Der er blevet givet penge fra politikerne i flere år til både projekter og forskning. Det er en enormt positivt udvikling. Jeg kommer aldrig ud og hører, at det ikke er noget, som kommunerne tager alvorligt.