Knap en ud af tre byrødder er i gennemsnit en kvinde, viser en optælling, Kommunen.dk har lavet. 32 pct. af byrådsmedlemmerne kvinder.

Ud fra et ligestillings-perspektiv kan vi ifølge Eva Sørensen, der er professor i offentlig forvaltning og demokrati ved RUC, være glade for, at der er kommet lidt flere kvinder i kommunalbestyrelserne.

Men der er stadig meget færre, end der er mænd, påpeger hun:

- Det eneste, der er sket, er, at der er kommet lidt flere kvinder ind. Det er selvfølgelig fint, men det går utrolig langsomt. Vi stagnerer på 30 pct. Sådan har det været i 20-30 år. Der sker ikke rigtig noget. Det bør man tage en virkelig alvorlig diskussion om, siger hun.

Dermed tegner der sig samme mønster i kønsfordelingen mellem mænd og kvinder i byrådene, som der gør i de politiske udvalg.

Og det er tegn på en udvikling, som også forsker i køn og politik ved Stockholms Universitet, Drude Dahlerup, mener, er gået i stå:

- Det her tredjedelsland er næsten ved at lulle sig ind til, at 30 pct. kønsbalance er godt nok. Men det lever ikke op til FN’s og EU’s standard for kønsbalance, siger hun og peger på, at norske vælgere i gennemsnit valgte 40,5 pct. kvinder ind i kommunalbestyrelserne i 2019, mens vælgere i Sverige valgte 43 pct. kvinder ind ved valget i 2018.

Der er dog undtagelser i de enkelte byråd. Det mest lige byråd, når det kommer til køn, finder man i Gentofte. Her er knap 53 pct. af byrådsmedlemmerne kvinder.

Herefter placerer byrådene i Nordfyns, Bornholm, Hvidovre, Hillerød og Lyngby-Taarbæk kommuner sig med en andel af kvinder på lige omkring 48 pct.

De mindst lige byråd finder man i Brøndby, hvor 10,5 pct. er kvinder samt i Allerød, hvor 14,5 pct. af byrådsmedlemmerne af kvinder. I Vejle, Middelfart og Hjørring er andelen af kvinder på 16 pct.