Når man skal finde paralleller til kommunernes opgave med de lokale treparter, peger man ofte tilbage på landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet. 

Men spørger man Peder Dam, historiker og forsker ved Museum Odenses forskningscenter for Arkæologi, Historie og Bevaring, skal man ikke blot vurdere reformerne i en historisk kontekst, men også hente inspiration til den kommende opgave. 

De gamle optegninger og kort fra før jordboreformen viser søer, vådområder og natur, som siden er drænet og dyrket. Det er den bevægelse, der skal vendes med de lokale treparter. Og historien svarer på, hvor det bedst lader sig gøre.

- Alt det, vi gerne vil opnå med de lokale treparter, har vi allerede haft. Hvis vi bare ser tilbage i historien, så har vi potentielt svaret på, hvordan vi skal gribe opgaven an, siger Peder Dam. 

Helt konkret opfordrer han til at studere de gamle landkort, som man tegnede, før landskabet blev transformeret som resultat af reformerne. 

- I store træk er det landskabet, vi havde før, som vi gerne vil have tilbage. Og hvis vi vil det, er de historiske kort den bedste kilde, siger Peder Dam og tilføjer:

- Det er ikke fordi, jeg er imod moderne teknologi eller siger, at vi ikke skal gøre det smartere, end man gjorde for 200 år siden. Pointen er, at det man stræber efter, har man gjort før, og det bør vi lære af, siger han. 

Historie med flere fortællinger

Et af de projekter, der er kommet på tale som en del af den grønne trepart, har været genskabelsen af Danmarks næststørste sø, Kolindsund på Djursland, som dækkede et areal på 2.500 hektar og var Jyllands største sø. 

For godt 150 år siden blev søen drænet og omdannet til landbrugsjord. Et flertal i byrådet i Syddjurs vil gerne have søen genskabt som en del af den lokale trepart. 

- Det er nu, vi har chancen med et projekt af denne størrelse med de ressourcer, der er afsat med grøn trepartsaftalen. Hvis vi ikke melder ind nu, er det svært at se, hvornår det ellers skal kunne lade sig gøre, har borgmester Michael Stegger Jensen (S) tidligere sagt i et interview med Kommunen.dk.

Med de lokale treparter er der potentiale for at genskabe mange søer, åløb og naturområder, som historisk har hørt til landskabet. Og netop fordi, det historisk tidligere har været en naturlig del af området, spiller det ind i en lokalhistorisk kontekst. 

- Landskabet rummer fortælleværdi. Den giver en samhørighed og forståelse for landskabet, og det betyder noget, at man kan se, at der måske engang har været skov i 1.000 år eller har været en tørlagt sø, fortæller Peder Dam, der desuden er forfatter til bogen “Kortlægningen af Danmark”.

Men historien går begge veje, understreger han.  

- De drænede landskaber i Kolindsund har også en fascinerende historie og viser alt det, man gjorde muligt for mange år siden. Det er et kulturmiljø, som fortæller os en historie om, hvem vi er, og hvad vi kommer fra.  

- Der er blevet slidt og slæbt for at gøre det muligt, og det er den ultimative konvertering af landskabet og vores formåen. Det er isoleret set en bedrift, og de tørlagte områder er noget af det, man ser på med størst stolthed i landbruget, siger Peder Dam. 

De inddæmmede landskaber er nogle af de områder, hvor de potentielt største konflikter venter. Her er der både tale om landskabsinteresser, men også infrastukturmæssige, menneskelige, miljømæssige og kulturmiljømæssige, der kan gå i begge retninger. For når man taler om historien, hvilken historie skal man så gå med? Den naturlige tilstand for 200 år siden, eller det kulturlandskab, danske bønder skabte for 150 år siden?

- Der er et virvar af interesser, og hvis man stikker hovedet ind i de diskussioner, så skal man være klar på at kunne tage nogle tæsk, siger Peder Dam.  

Et stærkt narrativ

I 1850’erne blev Gudenåen på kongelig befaling gjort dybere og smallere af hensyn til pramdragerne, som flere steder var udfordret af, at åen var for bred og lavvandet med varierende dybde. 

Sidste år satte Silkeborg Kommune sig for at gøre Gudenåen tilbage til sit oprindelige forløb fra Silkeborg til Tange Sø. Her har man aktivt brugt gamle kort og optegnelser fra 1700-tallet i arbejdet med at føre Gudenåen tilbage til sin oprindelige form. 

Formand for Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune og medlem af Gudenåkomitéen, Rune Kristensen (S), fortæller, at de historiske kort har været en stor hjælp i arbejdet med at genskabe den naturlige Gudenå.

- Ud fra de gamle kort kunne vi også se, at de steder, hvor vi kæmpede med oversvømmelser, faldt sammen med de steder, hvor man havde gravet og forsøgt at ændre på åens naturlig forløb. Man har i og for sig været alt for dygtig til at styre naturen, siger Rune Kristensen. 

På kortene kan man se en helt anderledes ådal med små øer og floddeltaer, og Rune Kristensen kalder de gamle kort for en ren guldgrube af viden. 

For mens man tidligere har stået med spørgsmål i forhold til grødeskæring, håndtering af vand og natur- og miljøhensyn, har man med de gamle kort kunne se, hvordan åløbet naturligt har set ud. 

- Det er et stærkt historisk narrativ at arbejde med, og det har også gjort det lettere at samles om en fælles vision, fordi det handler om at vi nu skal bringe Gudenåen hjem til sin naturlige form, siger han. 

Det er ikke kun Silkeborg som har brugt denne metode. Også Viborg og Randers kommuner har taget metoden til sig i deres arbejde omkring Gudenåen. 

Genskabelsen af Gudenåen vurderes til at blive endnu større end genslyngningen af Skjern Å, som blev gennemført fra 1999-2003. 

Danmarks største naturgenopretningsprojekt blev ligeledes gennemført ved at tage udgangspunkt i historiske kort, efter man i 1960’erne havde rettet åen ud og drænet 4000 hektar land for at skaffe frugtbar landbrugsjord.

Kort til refleksion og løsninger

Det er derfor på sin vis korrekt at vende tilbage til en tid en mere naturlig tilstand, hvor man endnu ikke brugte pesticider eller andre kunstige kvælstoffer i landbruget, ligesom man ikke var begyndt at dræne søer eller afskære fjorde for at indvende land. 

- Man har med moderne metoder kunne tage ‘unaturlige’ steder i brug ved at omdirigere åer, tørlægge søer eller skære en fjordarm af. Jorde som fra naturens side ikke er de bedste, siger Peder Dam.

Der er rigtig meget at hente i de historiske kilder, som man ikke får med, hvis man bare ser på digitale kort og på en computer, siger han. 

- Vi kan både bruge de gamle kort til refleksion over, hvordan landet har ændret sig, og hvordan vi historisk har arbejdet med jorderne, men man kan også bruge dem som et konkret værktøj til at fastslå hvilke områder, der vende tilbage til naturlig tilstand med den grønne trepart, siger Peder Dam. 

Datidens landmænd var ligeså optaget af at få det optimale ud af deres jord, som landmændene er i dag, forklarer Peder Dam.  

- Det landskab, vi så i 1700-tallet var blevet optimeret, og vi havde dygtige bønder dengang, som var ligeså interesserede i at optimere som i dag, siger han. 

De jorde, der var de mest optimale jorde dengang, er med stor sandsynlighed de mest optimale jorde i dag. Svaret ligger derfor mange steder lige for, mener Peder Dam.