Den dagsaktuelle nyhedsstrøm fra den fjerde statmagt og den konstante insisteren på at fokusere på de ting, der har absolut nyhedsværdi, gør, at vi som oftest glemmer at tage nogle af de mest essentielle emner op for Danmarks og Europas fremtid.

Den udvikling vil jeg forsøge at imødegå i dette indlæg.

Vi har utrolig mange vigtige dagsordener, som jeg og mit parti gerne vil rejse og gøre noget ved såsom den vedvarende flygtningekrise, uddannelsesnobberiet, dansk-heden, der er under pres, kampen for velfærdsstaten - og sådan kunne jeg blive ved.

Men intet er så udfordrende og har så store konsekvenser for Danmarks og Europas fremtid og eksistentielle grundlag som EU. Og lad os nu kalde det, hvad det er ved at blive, nemlig "Europas Forenede Stater”.

Vi havde debatten så sent som i efteråret omkring retsforbeholdet, som handler om andet og mere end blot retspolitik. Det valg var nemlig det klare pejlemærke for, hvor danskerne ønsker, at Danmark skal bevæge sig hen, og det er alt andet end "De Forenede Stater af Europa”.

Danskerne ønskede Europas sande DNA, ikke en ny rigsdannelse. De ønskede at bevare den nationalstatsidentitet, som historisk har bragt Europa til i tusind år at være verdens centrum, økonomisk, magtpolitisk og videnskabeligt. Det Europa, som har været bagmanden bag stolte værdier som demokrati og frihed og bragt det til at være det førende kontinent indenfor alt, hvad man betegner som civiliseret.

Europa er civilisationens vugge, og alt dette er skabt igennem den frie og hårde konkurrence, der i tusind år har været imellem forskellige folkeslag, nationer og kulturer - ikke igennem rigsdannelser og centralisering.

Det er Europas DNA, at vores velstand, kultur, frihedsrettigheder og meget mere er opfundet og kommer direkte ud af en benhård kamp og konkurrence om at være bedre og mere interessant end sit naboland. Det er den hårde konkurrence, også igennem krige, hvor mange af Europas lande igennem historien har kæmpet en overlevelseskamp, inklusive Danmark, der konstant har presset os til som europæiske lande og befolkninger hele tiden at gøre os bedre og stærkere indenfor alle felter og på alle niveauer.

Krig skal vi ikke have igen, og det har vi heldigvis NATO til at sikre, men den sunde konkurrence, der hele tiden sætter medlemsstaterne under et sundt pres, må vi ikke give slip på, for så dør initiativet i Europa - så dør Europas DNA.

Der er en grund til, at de andre “store” riger, der har været i Europa, senest Sovjetunionen, langsomt bryder sammen og falder fra hinanden, nemlig at centralisering og total konformitet dræber enhver lyst til og interesse for at udvikle sig.

Det er derfor, at Storbritannien nu vil ud af EU, og jeg kan kun håbe, at de kommer det. De har en lang og stolt historie, hvor de altid har klaret sig selv uden indblanding fra fastlandet.

Derfor håber jeg, ikke kun for briternes skyld, men for os allesammen, at Storbritannien melder sig ud, og at der skabes en dynamoeffekt, hvor resten af EU følger trop.

Vi skal tilbage til Europas sande DNA for at sikre Europas fremtid. Vi skal tilbage til frihed, nationalstaternes selvstændighed og en benhård og sund konkurrence!