Unge bliver kaldt dovne og forkælede i dagens Danmark. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har hørt på ”Er du klar over, hvor heldige vi er i Danmark? Der er ingen grund til at brokke sig”; hvis jeg fik en 10’er for hver gang, så kunne jeg snart droppe min SU. Læs om min frygt og mit håb for fremtiden.

Tak, jeg ved godt, at vi er heldige. Men derfor vil jeg stadig gerne tillade mig at spørge: ”Er I klar over, hvor heldig Danmark er? Vi har et samfund fyldt med veluddannet arbejdskraft. Et samfund, hvor vi har en logisk tænkende befolkning, der sætter spørgsmålstegn ved systemet.

Vi får gratis uddannelse og støtte under denne. Det giver samfundet byggestenene til at blive større og bedre. Vi har ofte sagt, at uddannelse er en investering og ikke en udgift, men jeg føler, at jeg bliver nødt til at påpege det igen. De mange penge, staten om året bruger på os, når vi går på en erhvervsuddannelse eller på universitet, kommer mange gange igen den dag, vi først er ude at tjene vores egne penge. Den viden, vi har tilegnet os under uddannelsen, hjælper os på andet end jobbet. Den gør os klar til et skarpt konkurrerende samfund og et omskifteligt arbejdsmarked, hvor vi skal tænke og handle logisk og innovativt.

Debatten omkring uddannelse går ofte på, hvor meget der kan effektiviseres og spares. Studerende kan godt spænde livremmen lidt mere ind og blive lidt hurtigere, mens de tekniske skoler ikke behøver nye maskiner foreløbig; det “går jo fint” med dem, vi har. Når der skal spares i systemet, er der en grundlæggende tendens til at spare på kernevelfærden, og dér er uddannelse et af de nemme områder. Mange af vores elever kan ikke engang stemme og har dermed ingen indflydelse på udfaldet af et valg. Derfor kan vi sagtens skrue op for brugerbetalingen og spare på uddannelserne, men er resultatet det, Danmark ønsker?

Et Danmark, hvor uddannelsens kvalitet afhænger af vores forældres pengepung og hvor det ikke er alle unge, der har lige muligheder for at starte på en videregående uddannelse. For selvom uddannelsen er gratis at gå på, er den økonomiske situation hjemmefra også med til at afgøre, om du kommer med det bedste eller det billigste udstyr, og dermed også hvor godt du kan lave dit skolearbejde.

Når jeg kigger i den krystalkugle, der skal vise mig det Danmark, som mine egne børn kommer til at vokse op i, bliver jeg bekymret. Får mine børn mulighed for en uddannelse, der var lige så god som min? Får de mulighed for at klatre opad den sociale rangstige, hvis jeg bliver førtidspensionist og min kommende mand arbejdsløs?

Hvis vi bliver ved med at se uddannelse som en udgift fremfor en investering, ser fremtiden sort ud: mindre uddannelse, mindre innovation og mindre social mobilitet.

Vi er nødt til at stoppe de mange besparelser. Vi bliver nødt til at stoppe med at kalde de unge for dovne og forkælede. Vi bliver nødt til at holde fast i muligheden for gratis og lige adgang til uddannelse, for selvom de unge i andre lande har det hårdere, så betyder det ikke, at vi skal ned på deres niveau. Vi skal faktisk gå forrest og skabe en endnu bedre uddannelse end den, vi har i dag!