Det er et generelt problem på Lolland. Hvis gymnasiet lukker, får vi en geografisk og social ghetto på Lolland, og vi har brug for at få uddannet alle vore unge, siger Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland.Foto: Janus Engel / Polfoto
Det er et generelt problem på Lolland. Hvis gymnasiet lukker, får vi en geografisk og social ghetto på Lolland, og vi har brug for at få uddannet alle vore unge, siger Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland.Foto: Janus Engel / Polfoto

Gymnasiet er ikke for alle

Blandingen af udkant, faldende børnetal, fraflytning og ny gymnasiereform med større karakterkrav gør det endnu sværere at drive gymnasium i Lolland, Morsø, Hjørring og Brønderslev. Borgmestrene tager udfordringerne og kampen op – selvom det kan være svært.

reform

Af Per Vinther | [email protected]

Sidste år i april måtte den daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) indse, at forhandlingerne om en gymnasiereform var kollapset på grund af ad--gangs-kravet til gymnasiet. Venstre og De Konservative krævede et karakterkrav på mindst 4, imens SR-regeringen ikke ville gå højere end 02.

Nu lægges der i den blå regerings udspil op til en gymnasiereform med et karaktergennemsnit på mindst 4 i dansk og matematik, hvis man vil ind på landets gymnasier. Det bliver bakket op af De Konservative, mens Dansk Folkeparti kræver et adgangskrav på 6 og Liberal Alliance et 7-tal. Socialdemokraterne, SF og De Radikale ser gerne et adgangskrav på 02, mens Enhedslisten og Alternativet slet ikke ønsker et karakterkrav til gymnasierne.

Det har sat gang i debatten om fremtidens gymnasium og HF. Ikke mindst i Udkantsdanmark, hvor generelt færre går i gymnasiet, og hvor mange ikke vil klare disse nye karakterkrav.

Borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), understreger, at Lolland har de dårligst og mindst uddannede borgere i Region Sjælland og i hele Danmark.

- Hvis vi styrer Danmark med regneark, så taber vi de unge på gulvet. Vi har brug for andre kriterier end karakterer, og vi skal kigge mere på, hvad de unge kan. Karakterkrav er OK, men jeg håber på et bredt forlig, der kommer os i møde - karakteren 02 ville passe bedre; det ville samle folk op, pointerer Holger Schou Rasmussen.

”Hvis vi styrer Danmark med regneark, så taber vi de unge på gulvet. Vi har brug for andre kriterier end karakterer, og vi skal kigge mere på, hvad de unge kan. Karakterkrav er OK, men jeg håber på et bredt forlig, der kommer os i møde - karakteren 02 ville passe bedre; det ville samle folk op.”

På Lolland er problemet, at der er langt mellem husene, så hvis de unge ikke kan finde anden uddannelse og ovenikøbet skal transportere sig langt, ja, så er der ingen uddannelse for dem.

Lolland har to almene gymnasier, et i Maribo og et i Nakskov.

- Jeg kan godt se, at der skal være adgangskrav, men 38 procent her har karakterer under fire. Vi har rigtig mange, der ikke har skolekultur med hjemmefra, og de kan ikke leve op til 4-kravet. De kan også have svært ved 02, mener Holger Schou Rasmussen.

Han pointerer, at folkeskolen på Lolland løfter meget mere end den sociale status.

- Det er jo sårbare, belastede borgere. Forældrene har ikke uddannelse, og der mangler familiestruktur. Det er et generelt problem på Lolland. Hvis gymnasiet lukker, får vi en geografisk og social ghetto på Lolland, og vi har brug for at få uddannet alle vore unge, mener han.

4 er OK

I den anden ende af landet, i det nordjyske, følger de tre borgmestre i Morsø, Hjørring og Brønderslev også intenst med i debatten om gymnasiet.

Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune, har et gymnasium i Nykøbing Mors. Her går cirka 40 procent af en ungdomsårgang i gymnasiet, så karakterkrav vil ikke betyde så meget, mener han.

- Jeg synes, det lyder som en god reform, og et karakterkrav på 4 er OK. Vi ønsker, at vore børn og unge skal blive dygtige og lære noget, og derfor er det naturligt med et krav på 4. Det vil sortere nogle fra, ja, men ikke flere end andre steder, siger Hans Ejner Bertelsen.

Han pointerer, at karakterkravet skal indføres over en periode, så man har mulighed for at få sig bedre karakterer i de fag, hvor det kræves.

Færre kommer ind

Mikael Klitgaard (V) er borgmester i Brønderslev Kommune. Kommunen har to gymnasier, et i Dronninglund og et i Brønderslev.

- Karakterkrav vil udfordre os og betyde færre på gymnasierne. Men man skal have kompetencer for at gå på gymnasium, og det skal vi klæde dem på til. Vi skal arbejde i hele systemet på at give dem de rigtige kompetencer, og det skal være et krav i folkeskolerne og målrettet hele vejen rundt, mener Mikael Klitgaard.

Til kravet om 4 i dansk og matematik siger han:

- Hvis 4 er det rigtige, ja ,så er det OK. Men 4 vil give et problem. 15–20 procent færre vil komme ind, og det er et problem for os. Vi skal derfor have noget andet klar i stedet for, så det er ikke let at løse for os.

Unge skal klædes på

Det handler om at få de unge de rigtige steder hen i den rigtige uddannelse.

- Hvis nogen ender med at stå udenfor, er det et stort problem. Vi har en del, der ikke er specielt højtuddannede, så det er da en udfordring, ja. Men så må vi jo klæde vore unge på til at klare de kommende karakterkrav ved at dygtiggøre dem på alle planer, siger Mikael Klitgaard.

Arne Boelt (S) er borgmester i Hjørring Kommune, hvor de har et gymnasium i Hjørring.

Men generelt bliver der færre og færre unge, fordi de unge tager videregående uddannelser og ikke kommer tilbage.

- Vi mangler unge i Nordjylland, og det kommer til at kunne mærkes. Vi må jo tilpasse antallet af skoler, men vi kommer da til at skulle kæmpe for at få elever til gymnasiet. Nogle gymnasier i landet må lukke, og alle vil se en nedgang. Og jo længere der er til uddannelse, jo færre vil uddanne sig, mener Arne Boelt. Han tilføjer:

- Den største udfordring er at få folk uddannet til noget, der giver job bagefter.

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet