Det er ikke fordi, det er synd for kvinderne. Men fordi, det er synd for systemet. Sådan siger flere af Danmarks kvindelige kommunaldirektører, når de bliver præsenteret for tallene i en ny rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der viser, at kun 1/3 af ledelsen i den offentlige sektor er kvinder, mens kvinderne samlet udgør 2/3 af de i alt 800.000, der arbejder i det offentlige.

”Problemet er, at rigtig mange dygtige kvinder ikke har fået muligheden for en toppost, mens mange middelmådige mænd har fået den. Og det er en skam for systemet og ikke mindst for dem der sidder nedenunder,” siger Birgit Fogh Rasmussen, der er kommunaldirektør i Lemvig og er én ud af landets i alt seks kvindelige kommunaldirektører. 

Og noget nær samme melding kommer fra Jane Wiis, kommunaldirektør i Frederikshavn:

”Det handler ikke om ligestilling mellem mænd og kvinder, for jeg har altid ment, at man bør rekruttere på lige vilkår. Men der er så mange kvalificerede kvinder, som aldrig kommer til tops, og derfor er det jo et kæmpe problem, at vi ikke formår at rekruttere dem,” siger Jane Wiis. 

Invitationer til toppen 

Ifølge undersøgelsen fra SFI ligger guldet til de nye lederårgange allerede i kommunerne. Undersøgelsen, der handler om kvinder og mænds karrieremønstre, viser, at de kvinder, der i dag er ledere med et overordnet personaleansvar ofte er blevet ansat indefra, altså fra et job på samme arbejdsplads. 

Og på baggrund af den oplysning siger uddannelseschef hos Hovedorganisationen Lederne, Thomas Christensen, at det blot giver kommunerne endnu et incitament til at kigge nedad i rækkerne, når der skal ansættes nye:

”Kommunerne kommer i fremtiden til at mangle folk til topposterne, og derfor skal de blive bedre til at spotte og talentudvikle tidligt. Og gør man det, vil der sandsynligvis også komme flere kvinder ind i ledelsen,” siger Thomas Christensen.

Undersøgelsen viser derudover, at 62 procent af de ledende kvinder er blevet opfordret til at søge deres nuværende job, mens samme mønster kun tegner sig for 45 procent af mændene.

Og dette kan Rikke Vestergaard, der netop har fået stillingen som kommunaldirektør i Kolding, udmærket genkende:

”Hvis ikke jeg var blevet opfordret til det, så tror jeg ikke, jeg havde søgt.” 

Men Rikke Vestergaard understreger, at det i hendes situation var helt oplagt at afvente en invitation, da hun allerede havde posten som konstitueret kommunaldirektør, da stillingen blev slået op. Hun fortæller, at hun sagtens kunne finde på at søge en topstilling i en anden kommune uden at skulle opfordres til det.

Kønnet som tiebreak

I alt står seks kommuner i dag uden en kommunaldirektør og søger nu nye folk eller skal inden længe til det. I Tønder Kommune, hvor man netop har ansat Svend Erik Møller i stillingen, fortæller borgmester, Laurids Rudebeck (V), der har siddet med i ansættelsesudvalget, at man ikke har gjort noget særligt for at få kvindelige ansøgere:

”Vi har kigget på, hvad Tønder Kommune havde brug for, og valgt derefter. Men jeg vil sige det sådan, at ved lige kvalifikationer kunne det nemt kippe over til kvindens fordel,” siger Laurids Rudebeck.

Men i Kolding Kommune, hvor Rikke Vestergaard netop er trådt til, tager borgmester Jørn Pedersen (V) afstand fra at lave feminine fordele. Han mener, at posten er blevet besat af den bedste ansøger, men tilføjer dog, at stillingen har lokket et særligt ansøgerfelt:

”Vi har lavet en flad struktur i direktionen, og derfor har stillingen en blødere karakter end normalt, og det har også fået blødere typer – mænd som kvinder – til at søge,” siger Jørn Pedersen, der i samme ombæring udtrykker klar modstand mod kønskvotering. Det samme gør Rikke Vestergaard.

Men Jane Wiis, der sidder som eneste kvinde i hovedbestyrelsen i Kommunaldirektørforeningen, har med alderen ’set for mange godhjertede tiltag uden virkning’ og er blevet mere usikker på, hvad hun mener om den sag:

”Kredsen diskuterer i øjeblikket, hvor vi skal stille os i forhold til positiv kønskvotering. Jeg tror ikke, at vi ender med at gå ind for det. Men jeg har da rykket mig, for jeg har altid syntes, at man skulle rekruttere på lige vilkår, mens jeg i dag synes, at man klart skal vælge kvinden frem for manden, hvis der er to lige dygtige ansøgere,” siger Jane Wiis. Kommunaldirektørforeningen kommer til efteråret med et debatoplæg om kvindekvoter.