I mange kommuner synger man stadig den samme sang om klemte budgetter, der truer velfærden. Men fra disse har vi stadig til gode at høre et vers om muligheden for en større inddragelse af den private sektor, der kan give luft til de stramme budgetter. Det er en skam, for det er ellers et nemt vers at synge. 

Både Helle Thorning-Schmidt og selv Villy Søvndal har klart markeret, at den står på smalhals for de offentlige udgifter i mange år frem. Så hvis vi skal fastholde og udbygge det nuværende velstandsniveau, så kræver det, at vi i fremtiden får mere for den enkelte skattekrone. Kommunens økonomi er jo ikke anderledes end husholdningernes; når pengene er små og virkeligheden banker på, må man købe effektivt ind. Derfor bør kommunerne i højere grad se den private sektor som et relevant og nødvendigt værktøj til at øge effektiviseringen i opgaveløsningen. 

Og vejen ligger åben, og de gode eksempler findes, hvor en del kommuner for længst har høstet frugterne af at lukke private virksomheder indenfor. Derfor er det ufornuftigt, at der stadig er mange kommuner, der tøver med at inddrage den private sektor. For eksempel har Holstebro Kommune haft stor succes med at udlicitere samtlige driftsopgaver på park- og vejområdet, som bygger på en tillidsfuld og dialogorienteret samarbejdsmodel mellem kommunen og de private entreprenører. 

Udbred Holstebro-eksemplet

Regeringen har adskillige gange formuleret et behov for større vidensdeling i den offentlige sektor, så de mange gode erfaringer bliver udbredt. Så hvorfor ikke udbrede Holstebro-eksemplet og gøre det til en rollemodel for fremtidens arbejdsdeling mellem den private og offentlige sektor. En arbejdsdeling, hvor det bliver en kommunal kerneopgave at øve sig på at være dygtige og professionelle bestillere af opgaver og gode samarbejdspartnere til private aktører, der så udfører opgaverne. Men selvom fordelene synes åbenlyse, må vi desværre konstatere, at flere kommuner stadig holder fast i, at deres kompetencer til enhver tid er tilstrækkelige.

Vi så for nylig en sag i Svendborg Kommune, hvor et flertal i kommunalbestyrelsen opførte sig yderst uprofessionelt og populistisk med det eneste formål at tildele en entreprenøropgave til sin egen driftsafdeling frem for til den private virksomhed, der havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Her valgte kommunen til stor frustration for de bydende virksomheder at smide sin egen udbudsstrategi over højre skulder ved på målstregen at annullere udbuddet. Når man har bedt seriøse virksomheder bruge tid og penge på at give kommunen tilbud på en opgave, er det både dumt og dyrt at holde dem for nar. 

Det hører også med til historien, at der efterfølgende dukkede hele seks regnefejl op i kommunens eget tilbud – et såkaldt kontrolbud – der gjorde kommunens bud over 2 millioner kroner dyrere. Regnefejl, der gjorde, at kommunen i sidste ende ikke kunne forsvare at holde opgaven på kommunale hænder, men modvilligt måtte tildele opgaven til den private tilbudsgiver, der havde afgivet det bedste bud. 

Selvstyret fra sin værste side

Men selv om Svendborg-sagen fik det rigtige udfald, så kaster den et skarpt lys på et problem af mere principiel karakter. Når en kommune på den måde kan holde private virksomheder for nar og blot annullere et udbud efter forgodtbefindende, så viser det kommunale selvstyre og kommunalfuldmagten sig her fra sin værste side. Og når disse regler misbruges på den måde, som Svendborg gjorde, undergraver det tilliden til, at kommunerne er troværdige og professionelle samarbejdspartnere. 

I en lidt anden variant så vi for nylig endnu et eksempel på den kommunale selvtilstrækkelighed, som vi ellers havde håbet var et overstået kapitel.  I Skanderborg Kommune har politikerne på forhånd valgt at sige nej tak til at sende vej- og parkopgaverne i udbud, selvom en rapport dokumenterer, at der er betydelige besparelser at hente. 

Kommunen smider altså skattekronerne direkte ud af vinduet ved at fastholde en dyr kommunal vanetænkning i stedet for at invitere private virksomheder indenfor og teste markedsprisen. 

Det er eksempler på en dem-og-os-mentalitet, der ikke hører til i en moderne og professionelt drevet offentlig sektor. For det kan ikke hjælpe noget, at de offentlige forvaltningschefer med politikerne ved deres side er så ringforlovede med deres egne driftsafdelinger og personalet, at de tilsidesætter både pris og kvalitet, eller opbygger stereotype vrangforestillinger om den private sektor, der legitimerer beslutninger, der i sidste ende handler om at forsvare forvaltningernes egne interesser – ikke skatteborgernes. 

Den sociale moder

Disse stereotype vrangforestillinger ser vi stærkest udfoldet, når det handler om medarbejdere i forbindelse med udlicitering. Her forsøger ideologiske modstandere af udlicitering gang på gang at tegne et billede af den offentlige sektor som den store sociale moder, der vil beskytte de ansatte mod at komme i kløerne på de private virksomheder. Igen og igen skal vi høre den slags stereotype usandheder, der stopper vejen for udvikling. 

Jeg kan berolige alle modstandere af udlicitering med, at private virksomheder skam også har værdier, for ellers hænger dagligdagen, både blandt chefer og medarbejdere, ikke sammen. Ofte viser det sig faktisk, at medarbejdertilfredsheden stiger ved udlicitering, fordi mange oplever en mere synlig ledelse samt at blive tildelt mere ansvar i det daglige arbejde – og det giver større tilfredshed. 

Det betyder naturligvis ikke, at det altid er en let proces, når private overtager offentlige opgaver.  Når kompasset står på forandring, så reagerer de fleste mennesker med usikkerhed og frustration. Og det stiller store krav til, at der tidligt i processen fastlægges en informationsstrategi, der sikrer, at medarbejderne løbende informeres om de relevante forhold. Kort sagt; rammerne for virksomhedsoverdragelse skal være i orden, for det handler om mennesker. 

Jeg vil derfor gerne advare mod den refleksagtige og skadelige mistillid til, at alt, hvad der er privat, er dårligt, og alt, hvad der er offentligt,cs per definition er godt. De private virksomheder er dygtige virksomheder, der hver dag engagerer og motiverer deres medarbejdere og sætter medarbejdertrivslen højt, ellers ville de slet ikke kunne opretholde sorte tal på bundlinjen. 

I den private virksomhed er medarbejderne rykket frem og er forreste ansigt for virksomheden og den leverede service. Det gælder hele paletten af ydelser, der kan overdrages, også eksempelvis økonomiafdelinger. Fra at være en omkostning bliver medarbejderen ansvarlig for indtjeningen og effektiviteten. Så når vi taler om udlicitering, er der et stærkt behov for at nuancere debatten ved at basere den på fakta frem for følelser. 

Luk de private ind i varmen

Jeg vil derfor gerne appellere til vores offentlige sektors chefer og politikere om, at vi sammen gør op med den alt for velkendte dem-og-os-mentalitet. 

Luk de private virksomheder ind i varmen og vis dem tillid, så vil I få professionalisme og valuta får skattekronerne – både i pris og kvalitet. For der ligger ressourcer og ideer i det private erhvervsliv, som kan bidrage til bedre og mere effektive løsninger i den offentlige sektor. 

Mange kommuner har allerede taget hul på at bruge disse ideer og den viden, så lad os da få resten ud af starthullerne. I sidste ende er det gennem samarbejde mellem den professionelle og ansvarlige offentlige sektor og en dygtig privat sektor, at vi sammen skaber den bedste service baseret på viden og nytænkning.