Alle ved, hvilken helvedes ballade der kan komme ud af at spille Matador, hvis en af deltagerne pludselig insisterer på en eller anden særregel, som de ‘altid’ har brugt i hans/hendes familie, og som de andre ikke kender - og som tilfældigvis kommer den insisterende til gode og de andre til ulempe. Ideelt set må man så løse balladen ved at slå op i de med spillet medfølgende skrevne regler, men selv hvis det skulle lykkes at dæmpe gemytterne, kan man være ret sikker på, at den gode stemning er ødelagt, og at flere af deltagerne vil se skævt til hinanden uanset den formelle fredsslutning.

Nøjagtig samme scenarie ser vi for tiden opført 1:1, ikke i Matador-spillet, men i Corona-spillet. Det er ellers ikke fordi der har været mangel på regler, de er blevet udspyet i en hast, så den regelmæssige opgørelse af, hvor mange hyldekilometer love og regler er kommet til at fylde, skal skifte til en helt ny skala.

Alligevel er det åbenbart ikke nok. Oveni i de nedskrevne regler kommer de uskrevne, der helt i overensstemmelse med dårlig spil-pli først hives frem, når den der gør det, får brug for dem.

Vi så det allerede fra starten af nedlukningen, hvor arrangørerne af en stort anlagt hingstekåring i Herning indtog det juridisk uangribelige standpunkt, at når arrangementet ikke var forbudt, så måtte det jo være tilladt, men efterfølgende måtte se sig udråbt som ansvarlig for ikke alene oversygelighed i nærområdet men også i Nordsjælland hvor de deltagende hesteejere ifølge folkedybet jo nødvendigvis måtte komme fra, og hvortil de måtte have slæbt smitten med sig hjem.

Det passede selvfølgelig ikke, men en god udskamning skal man aldrig lade gå fra sig.

Lige så juridisk uangribeligt var det, og muligvis endda også lige så meget eller lidt smittespredende, da Flixbus i påsken fyldte sine busser op med passagerer, indtil transportminister Benny Engelbrecht blev først opmærksom på det og dernæst ‘ret fortørnet’, selvom reglen om ikke flere passagerer end der er siddepladser til, var overholdt. Fortørnelsen ledte til en bekendtgørelse, hvorefter reglen i fjernbusser nu er, at der højst må være halvt så mange passagerer som siddepladser.

Bekendtgørelsen blev tillige ledsaget af en ministerkommentar om, at fjernbustilladelsen vil blive inddraget, hvis Flixbus skulle finde på at overtræde reglerne igen. Idet man bemærker ‘igen’, der jo antyder, at busselskabet også overtrådte de tidligere regler.

Det passede selvfølgelig ikke, men en god udskamning skal man aldrig lade gå fra sig.

Det begynder at ligne et mønster, for de næste i rækken var en flok zoologiske haver, der rådførte sig med Rigspolitiet om vilkårene, før man meddelte, at så ville man genåbne under visse nærmere beskrevne sikkerhedsforholdsregler. Denne gang kom hele to ministre på banen, både justitsminister Nick Hækkerup og erhvervsminister Simon Kollerup, hvoraf førstnævnte ville ‘kraftigt opfordre til, at man ikke på nuværende tidspunkt foregriber, hvad der kommer til at ske i løbet maj’, mens sidstnævnte mente ordret det samme og dertil fandt de zoologiske haves initiativ ‘uhensigtsmæssigt’. Her var der ikke brug for yderligere udskamning, tværtimod vendte Københavns Zoos adm. direktør Jørgen Nielsen på en tallerken og forsikrede, at ‘vi retter os selvfølgelig efter myndighedernes anvisninger. Vi har fulgt dem til punkt og prikke, og det bliver vi ved med’. Sådan taler en ægte pleaser.

Så var der mere Giraffen Marius-mod i Ikea, der aldrig var en del af nedlukningen, men af fri vilje undlod at holde åbent og derfor også korrekt fandt sig berettiget til af samme frie vilje at åbne igen, da først de sikkerhedsmæssige forholdsregler var på plads. Men nej, erhvervsminister Simon Kollerup forsøgte sig med en gentagelse af den zoologiske ‘opfordring’ til ikke at lukke op lige nu - i dette tilfælde dog forgæves. ‘Vi har selvfølgelig sikret os, at vi juridisk har lov til at åbne’, lød det kølige svar, som fik ministeren til at se ‘utroligt alvorligt’ på, at Ikea bare sådan gjorde, hvad der var tilladt, selv om han ikke brød sig om det.

Erhvervsministerens argument var, at der endnu ikke var ‘taget samlet stilling til næste fase af genåbningen’, idet han bekvemt forbigik, at der logisk og juridisk ikke er nogen genåbning at tage stilling til, eftersom Ikea ikke var omfattet af nedlukningen. Men på samme måde som transportministerens ‘igen’ i Flixbus-sagen er det en formulering, der er velegnet til at efterlade det indtryk, at de formastelige har gjort noget, de ikke måtte.

Det passede selvfølgelig ikke, men en god udskamning skal man aldrig lade gå fra sig.

Dog, måske vil Ikea vise sig at være lige et skridt for langt væk fra den behageligt håndterlige retstilstand, at hvis noget ikke er forbudt, så er det ikke forbudt, og man må gerne. Til forskel fra hvordan det er i politik, der kan man fx ikke være sikker på, at selvom man gør det samme som chefen og bruger udskamning som virkemiddel, så er der ingen garanti for, at chefen vil komme en til undsætning, hvis man har brug for det. Det vil erhvervsministeren nok opdage inden så længe.