Danmarks traditionelle velfærdsmodel viser tegn på en stærk overbelastning. Udgiftspresset på den offentlige sektor har nået urimelige højder, og Danmark står overfor en flerhed af udfordringer i disse år.  Udgiftspresset stiger, de offentlige opgaver vokser, og der bliver flere ældre og færre til at forsørge dem. Velfærd er ikke en naturlov – og vi forventer, at der leveres bedre velfærd for markant færre midler. Danmark står ved en skillevej, og vi skal udvikle andre modeller til finansiering og betaling, det traditionelle billede af partnerskaber mellem private og offentlige aktører skal gentænkes, og ansvaret for det danske samfund skal i højere deles. Med andre ord, skal der findes nye måder at arbejde på i løsningen af offentlige opgaver – og lige så vigtigt – at samarbejde på. Offentlig-privat samarbejde (OPS), som vi har talt om i årevis, skal derfor bevæge sig fra blot at være intention og gode eksempler til at blive konkrete partnerskaber. 

Erfaringerne med offentligt-privat samarbejde er indtil videre ikke overvældende positive. I Danmark har vi oplevet en lang række store offentlige private samarbejder, som viser, at det langtfra er nogen nem sag at drive offentligt privat partnerskab med succes, og at profit og forretning ikke kan stå alene som performancemål for frugtbare partnerskaber. I vores optik er corporate social responsibility (CSR) derfor det begreb, som skal sikre, at de frugtbare partnerskaber både kan nå de økonomiske og ikke-økonomiske mål. Vi skal med andre ord styrke den strategiske platform, vi som nation har stået på, og finde vores unikke kapitaliserbare fortrin. Vi vil have en konkurrencedygtig privat sektor og vi vil have en toptunet og velfungerende offentlig sektor, og det billede kan vi kun opnå ved IKKE at skille de to sektorer ad. Søren Eriksen, tidligere topdirektør i DSB, udtaler til vores bog, at ”på trods af, at såvel erhvervsfolk som eksperter, offentlige ledere og politikere erkender, at den eneste måde at sikre udvikling i den offentlige sektor er at etablere formaliserede samarbejder mellem den politiske og den profitstyrede verden, har vi i Danmark haft et behov for entydigt at placere  enhver ydelse som enten offentlig eller privat”. Søren Eriksen rammer hovedet på sømmet, fordi debatten om samarbejdet netop ofte har handlet om, hvad der mest natuligt hørte hjemme i den ene eller anden sektor. 

Den offentlige ledelsesudfordring

Strukturreform, kommunalreform, kvalitetsreform - ressourcedrænende sygefravær, forstende ledelsesformer, et radikalt pres på kryds og tværs mellem kvalitetsmålinger, standarder og rapporter, obligatoriske skemaer – og sidst borgere. Ledelsesudfordringerne i den offentlige sektor har nået et hidtil uset niveau. Om det er kaos eller strukturmæssigt fremskridt afhænger af øjnene, der ser. Man det ændrer ikke ved, erkendelsen af, at det er vanskeligt at navigere som offentlig leder i disse år.

Den offentlige ledelsesudfordring består med andre ord i pres fra alle sider, og der er ingen udsigt til, at det bliver nemmere fremover. Det er således behov for måder at udvikle den offentlige sektor på, som kombinerer nytænkning med tilførsel af flere ressourcer og/eller kompetencer. En af måderne, er vi overbeviste om, er ved at gentænke offentlig-privat-samarbejde som frugtbare partnerskaber. Vi skal starte med at erkende, at vi er hinandens forudsætninger og ikke hinandens modsætninger. 

Vores påstand er nemlig, at at OPS aldrig er blevet den passionerede og stormende forelskelse den kunne være. – men primært et tema på konferencer som Maarten Van Engeland fra ISS også er inde på. Et tema som mangler det endelige gennembrud. Et gennembrud vi med bogen ’Frugtbare partnerskaber’ forsøger at hjælpe på vej.

Vejen frem

Men hvad skal der til ... hvor skal vi sætte  kræfter ind og hvordan gør vi det? ’Frugtbare Partnerskaber’ giver en række bud:

 

• Ved at sætte turbo på udviskningen af det klassiske skel mellem privat og offentligt for at fremtidssikre den offentlige sektor i Danmark. 

• Ved at ’turde’ at tænke stort. Glemme janteloven og nej-sigerne.

• Ved at sørge for, at de frugtbare partnerskaber drives af forretningstænkning.

• Ved at sørge for at der er indbygget andet og mere en rå profit i denne forretningstænkning – kvalitet, innovation og socialt ansvar er også delelementer.

• Ved at sørge for, at de offentlige og private partnere tager ejerskab for det frugtbare partnerskab.

• Ved at lade partnerskaberne lede af ledere, som forstår, at et frugtbart partnerskab har flere bundlinjer og skal drives med rette respekt for traditionerne i både den offentlige og private verden.

• … men ikke så meget, at det er traditionerne der styrer partnerskaberne. Frugtbare partnerskaber skal skabe nye traditioner, ikke underkastes de gamle.

• Sørg for, at det frugtbare partnerskabs interessenter alle tager det nødvendige ejerskab.

• Sørg for at hente inspiration udenfor landets grænser.

• Sørg for, at det frugtbare partnerskab er konkurrencedygtigt, og sørg for, at det er ambitiøst.

 

... og så skal vi ikke være så ’pæne’, at vi spænder ben for os selv i vores iver efter at opfylde alle regler til ug plus … Måske skal vi smide noget af den overdrevne forsigtighed væk og vove lidt mere!!!

I det hele taget bør frugtbare partnerskaber kombinere et forretningsmæssigt sigte med en gennemgående tanke om bæredygtighed og en respekt for den offentlige tradition for at kere sig om det enkelte individ ud fra dennes kompetencer og muligheder, og for de spilleregler den offentlige virksomhed i øvrigt er underlagt.

For det er vores klare opfattelse, at langt flere stærke partnerskaber skal der til, for at sikre den velfærdsstat vi så gerne vil have.  Vi vil i den forbindelse bringe et citat fra bogen ’Frugtbare partnerskaber’ af professor Kurt Klaudi Klausen:

”Måske drejer det sig om at se muligheder, tænke stort og turde etablere samarbejderne. At forestille sig og at skabe fremtiden drejer sig langt hen ad vejen som at kunne se det, som de andre ikke ser. Vi skal rette synet ind mod fremtiden.”

… For Danmark har de latente kompetencer, potentielle talenter og styrken til at skabe de innovationer og globale succeshistorier, som kan blive de eksporteventyr, som Danmark skal lave af om få år.  Det handler nemlig om økonomi og nye løsninger, men også om ideologi, politik, fordomme og erfaringer. Der SKAL findes nye måder at løse opgaver på og nye måder at samarbejde på.  Og velfærdsområdet kan i den sammenhæng ses som de kommende års store potentiale for markedsudvikling hvis knasterne fjernes. 

Vi forudser, og håber, at der i de kommende år vil blive opfundet, afprøvet og implementeret en lang række nye måder at udvikle den offentlige sektor i Danmark på. En af disse – men langtfra den eneste – tillader vi os at bringe til torvs: frugtbare partnerskaber mellem det offentlige og private erhvervsliv.