Brandfolk står ofte på frontlinjen for at tage hånd om ulykker og naturkatastrofer. De møder frem til døde mennesker, brændende huse og stormfloder. Som brandmand i ét af de 32 kommunale brandvæsener, skal man kunne holde til lidt af hvert, men er man klædt godt nok på til det efter et seks ugers kursus?

Sammenlignet med lande som Finland, hvor brandmandsuddannelsen strækker sig over 1,5 år, og Tyskland, der afsætter hele to år, er Danmark ikke bare bagud med det kortvarige kursus, men det er det land i EU, der bruger absolut færrest midler på på de 32 kommunale brandvæsener. FOA mener ikke, at det er forsvarligt.

Thomas Brücker, sektorleder hos FOA, påpeger behovet for en mere omfattende uddannelse, der integrerer praktisk erfaring og fokuserer på den mentale forberedelse til brandfolks udfordrende opgaver.

- Brandfolk er de første, der rykker ud til en hus- eller bilbrand. De kan blive mødt af skrækkelige scener, som i værste fald kan være døde mennesker eller endda børn. Man bliver ikke mentalt forberedt på disse scenarier under det nuværende kursus, siger han.

Sikkerheden halter

Thomas Brückers bekymring understreges af, at cirka 30 pct. af FOA's brandfolk lider af PTSD eller er på vej til at udvikle det. Ud af landets 9.000 registrerede brandfolk er kun 1.500 fuldtidsansatte, mens resten fungerer som frivillige eller tilkaldevagter ved siden af deres daglige arbejde.

Den længere responstid for tilkaldevagter øger risikoen for farlige situationer, da færre brandfolk ofte ankommer til en ulykke end nødvendigt.

- Der er ingen brandmænd, der venter med at gå ind i en brændende bygning, hvis der er folk i nød. Men det sætter brandfolkenes sikkerhed på spil, da de ofte går på kompromis med egen sikkerhed for at redde liv.

Sektorleder hos FOA, Thomas Brücker. Kilde: FOA

Han mener, at en erhvervsuddannelse vil gøre det langt mere attraktivt at uddanne sig til brandmand.

- Der skal investeres i det her område, så vi kan få flere ufaglærte til at vælge faget. Det får vi dem ikke til, som det ser ud lige nu, siger han og tilføjer:

- Regeringen vil gerne have, at vi får flere faglærte. Med en fremtid med flere naturkatastrofer taler intet imod at afsætte flere penge til uddannelse.

Flere kommunalt uddannede

FOA ser gerne, at flere kommunalt ansatte får en branduddannelse, så de kan agere som en del af beredskabet og sikre større tilgængelighed.

Det vil også ruste borgerne bedre til fx snestorm, stormflod eller terror-situationer.

I den forbindelse mener Thomas Brücker, at erhvervsuddannelsen skal rumme forskellige kompetencer, ikke kun knyttet til ildebrand, men også til andre områder som bygningssikkerhed, teknologi og undervisning af kommunale institutioner.

Selvom FOA endnu ikke har undersøgt de økonomiske og strukturelle aspekter af en erhvervsuddannelse til brandfolk, mener sektorlederen, at det ville være en beskeden investering i forhold til de forventede stigende omkostninger som følge af klimaforandringer.

- Hvis regeringen bare smider en million kroner afsted til oprettelsen af en erhvervsuddannelse, kan det afhjælpe det økonomiske pres i fremtiden, som selvsagt vil stige i takt med flere stormfloder og andre naturkatastrofer, fortæller han og tilføjer:

- Tiden er moden, men politikerne på borgen har ikke erkendt alvoren. Men det skal de nu, for snebolden ruller lige for øjnene af os, siger han. 

Erhvervsuddannelse er ikke løsningen

Mens FOA presser på for handling med henvisning til Danmarks stigende klimaudfordringer og brandfolks velbefindende, er Venstres erhvervsordfører, Peter Juel-Jensen, mere tilbageholdende. 

I stedet for en erhvervsuddannelse foreslår han en udvidelse af det nuværende seks ugers kursus og en generel styrkelse af beredskabsuddannelserne.

I forlængelse af forsvarsforliget, der skal aftales i 2024, skal der også indgås aftale om et beredskabsforlig. Peter Juel-Jensen forklarer, at han godt er klar over problematikkerne hos brandvæsenet, men han er ikke overbevist om, at FOA har fundet løsningen.

Han mener ikke, at der er grundlag for en decideret erhvervsuddannelse. 

Offentlige udgifter til brandsikringstjenester. Kilde: Eurostat

Han frygter, at en fx 1-årig erhvervsuddannelse vil afskrække mange af de deltidsansatte brandmænd, som i dag står for hovedparten af det danske brandvæsen.

- Vi skal værne om vores deltidsansatte, som har andet job og måske også familie ved siden af. Hvis man pludselig skal studere fuldtid i et år, så mister vi dem, siger han. 

I det nye år vil han derfor række ud til fagorganisationerne, så han kan tage deres input med til forhandlingerne. Han har ikke et entydigt svar på, hvornår der kan ligge noget konkret klar.

Hos FOA insisterer man dog på handling, de mener, at situationen er akut. Alene i 2023 er der sat mange ærgerlige rekorder på klimafronten i Danmark. Derfor mener FOA ikke, at man kan udskyde handling meget længere.

Peter Juel-Jensen mener dog ikke, der er brug for hastværk.

- Vi befinder os nu i en tid, hvor vi uden tvivl oplever 100-års hændelser med kortere intervaller end tidligere. Det er afgørende, at vi er opmærksomme på, at processen med at etablere et beredskab, få det til at fungere og opbygge borgeres tillid, er en tidskrævende opgave, siger han og tilføjer:

- Det er essentielt, at alle elementer overvejes nøje, så vi undgår at ende med et beredskab, der ikke harmonerer. Vi skal kunne regne med det, og det kræver et velgennemtænkt design.