Flere af mine kolleger har afdækket vigtige og relevante spørgsmål i denne klumme. Vi står heldigvis sammen om de fleste udfordringer i dansk politik, og mit emne er ingen undtagelse: Kampen for flere varme hænder og mindre bureaukrati.
Jeg vil gå skridtet videre og komme med den opfordring, at afbureaukratiseringen i kommunerne passende kan danne grobund for mere brugerrettede løsninger og skabe mere selvbestemmelse for borgerne.
Men lad mig starte med afbureaukratisering eller 'indtægtssiden', som man næsten kunne man kalde den. Afbureaukratisering er nemlig en sjældent anvendt kilde til flere ressourcer i forvaltningen.

Vi vil luge ud
Her håber jeg, at vi i løbet af de kommende år kan skabe en mindre revolution i tilgangen til arbejdet i kommuner, regioner og stat, og at vi med et skarpt og vedholdende fokus kan komme overadministration, papirnusseri og kafkaske sagsgange, hvor borgerne sendes rundt mellem det offentliges forskellige instanser, til livs.
Vi skal gøre vores fra Christiansborgs side, og det gør vi. Vi skal skabe en kultur, hvor gode ideer kan vokse sig store  nedefra. Vi har givet de ansatte mulighed for at 'melde en regel'. Vi har startet arbejdet med en sammenhængsreform, som skal skabe mere tid til kerneopgaven i den offentlige sektor. Vi har igangsat frikommuneforsøg i hobetal. Vi vil luge ud i antallet af kommunale puljer, så man skal bruge mindre tid på at ansøge om penge og mere tid på at bruge dem til gavn for borgerne.
Afbureaukratisering frigiver nemlig mere tid til det vigtige: At sikre den gode og gennemsigtige service, som i højere grad kan ske på borgernes præmisser. Og det leder mig til det, som man så kan kalde 'udgiftssiden' – her hvor de sparede ressourcer kan bruges. 

Uvidenhed umyndiggør
For den energi, som en fokuseret afbureaukratiseringsindsats frigiver, kan passende investeres i at skabe mere frit valg og selvbestemmelse for borgerne.
En undersøgelse fra Sundheds- og Ældreministeriet viste nemlig for nylig, at hele 40 procent af de ældre i pensionsalderen slet ikke vidste, at de havde mulighed for at vælge et privat tilbud i ældreplejen.
For mig viser undersøgelsen, at der ikke bliver gjort nok i kommunerne for at sikre borgernes frie valg. Det er usundt af flere grunde. Borgerne bliver de facto umyndiggjort, hvis de ikke har den nødvendige information om deres muligheder. Private velfærdsleverandører får svære vilkår, hvis de ikke kan få borgere i butikken. Og den gode og konstruktive konkurrence om at levere den bedst mulige service til borgeren bliver hæmmet.

Mere selvbestemmelse
Men de to ting hænger sammen. Eller rettere: Det kan de i hvert fald gøre, hvis man sammentænker dem. For afbureaukratisering kan sagtens være med til at skabe bedre rammer om det frie valg. For meget bureaukrati betyder nemlig en overbebyrdelse af forvaltningen, som så måske ikke har den fornødne tid og overblik til at skabe de gode rammer om det frie valg for deres borgere.
At skabe forenkling, færre regler og mere frit valg er ikke en nem opgave. Det kræver, at Folketinget og kommunerne arbejder sammen i borgerens tjeneste. Derfor er det mit håb, at vi i denne kommunalvalgsperiode kan skabe et godt samarbejde om regelforenkling og afbureaukratisering på tværs af forskellige politiske lag og partier, så vi sammen kan skabe mere kvalitet og selvbestemmelse i velfærden.