Folketinget vil give adgang til rådata

Offentligheden får nu adgang til de rådata, der ligger bag Folketingets hjemmeside ft.dk. Det sker ud fra et ønske om at fremstå som et mere moderne og gennemsigtigt parlament.

åbenhed

Af Jakob Frausig Simonsen | [email protected]

I både Norge og Sverige har myndighederne igennem længere tid ladet alle interesserede bruge de data, som de respektive parlamenter ellers selv behandler og lægger på deres hjemmesider. Nu vil det danske Folketing følge trop i udviklingen.

Ifølge teknisk IT-projektleder i Folketinget, Anders Gilbro Nielsen, har muligheden længe været efterspurgt, og han glæder sig over perspektiverne i et mere gennemsigtigt folketingsarbejde.

- Der er flere medier og hjemmesider, der allerede beskæftiger sig med at behandle de data, vi har liggende, og har efterspurgt det her, og det ligger fint i tråd med vores mål om at være et mere moderne og åbent parlament, siger han.

Anders Gilbro Nielsen mener, at det vil give en ny og bedre indsigt i det daglige arbejde på Borgen, og han håber på, at frigivelsen af de rå data vil være med til at belyse det parlamentariske arbejde på nye og spændende måder.   

- Der sidder en masse teknikere, der kan bore sig ned i denne form for data og sætte det sammen på nye måder. Vi kan jo ikke selv sætte det sammen på alle de fantasifulde måder, som folk forlanger eller ønsker, og det får de så muligheden for at gøre nu, siger han.

Længe ventet
Niels Rasmussen fra dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen hører til dem, der hilser den nemmere adgang til de rå data velkommen. Han kalder initiativet et skridt i den rigtige retning, men understreger samtidig, at der allerede nu er plads til forbedringer.

- Jeg kunne nævne flere områder, hvor jeg mener dette initiativ burde være mere omfattende. Men jeg anerkender også, at man skal starte et sted, og det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, siger Niels Rasmussen.
Samme holdning har journaliststuderende Jens Holm, der står bag hjemmesiden OpenFT.dk, hvor man blandt andet kan oprette en mail-overvågning af de ministersvar, man ønsker at følge.  

Han peger dog også på kommunerne som et område, hvor der i langt højere grad burde sættes ind for at skabe overblik og gennemsigtighed.
- Kommunernes digitale systemer er en stor rodebutik. Der er ingen sammenhæng i, hvordan de forskellige kommuner offentliggør deres data omkring beslutningsprocesserne, altså byrådsbeslutninger, dagsordenskrivning, hvordan man laver referaterne og så videre, siger Jens Holm.  

Han mener, at konsekvensen af de manglende standarder er, at journalister og andre interesserede stort set ingen mulighed har for at sammenligne, hvad der foregår i de forskellige kommuner.

- Det gør det meget svært at sammenligne data på tværs af kommunegrænser. Det ville skabe en enorm grad af gennemsigtighed, hvis de ville gøre deres data tilgængeligt i en form for standardiseret format, siger Jens Holm.  

KL tøver
Hos Kommunernes Landsforening kan man godt se værdien i, at andre end kommunerne selv skal kunne bruge de informationer, der omhandler beslutningsprocesserne i kommunerne, på nye og innovative måder. Til gengæld stiller man sig tvivlende overfor, om det nogensinde vil blive realiseret, hvis det alene skal være op til kommunerne.

Formand for Kommunernes IT-Arkitekturråd, Henrik Brix, mener, at de store forskelle på kommunerne rundt­­om i landet vil gøre det svært at finde et fælles ståsted, der kan fungere som udgangspunkt for en ensartet arbejdsproces.

- Vi kommer ind på et område i kommunerne, der er meget bundet op på traditioner. Holdningen er ofte, at sådan har vi altid gjort. Man værner om det nære demokrati og har ikke blik for, at det kunne give mening at ensrette processen med andre kommuner, siger Henrik Brix.

Hvis det alligevel skulle blive til virkelighed, kommer det ifølge Henrik Brix ikke til at ske af frivillighedens vej. Han mener, at det ville være nødvendigt med et indgreb fra Christiansborg.  

- Hvis der bliver vedtaget en lov, der eksempelvis siger, at kommunerne om tre år skal aflevere data i et fælles format, så vil det naturligvis ske. Men ellers har jeg svært ved at se, at det bliver til noget, siger han.

It

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet