Op til 37 udsatte børn og familier venter lige nu længere, end loven tillader, på at få at vide, om de efter en børnefaglig undersøgelse kan få hjælp og støtte, eller om Næstved Kommune potentielt vil gribe ind over for familien og i yderste tilfælde anbringe barnet. 

Et team på kommunens Center for Børn og Unge, der står for anbringelser, foranstaltninger og at yde støtte til børn med særlige behov, er ramt af et så dårligt arbejdsmiljø og højt arbejdspres, at man i flere sager er ulovligt forsinkede. 

Ansatte beretter om, at i alt 37 børnefaglige undersøgelser overskrider lovbestemte frister.

Det kan Kommunen.dk afsløre på baggrund af en rapport fra Arbejdstilsynet.

Anette Faye Jacobsen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, har haft fokus på udsatte familiers retssikkerhed gennem flere år. Hun mener, at forholdene er “rystende”. 

- Afdelingen skal tage vare på udsatte børn og familiers forhold. Det er meget alvorlige sager, de sidder med. De ansatte er spændt så hårdt for, at det virker helt umenneskeligt. Forholdene kan få alvorlige konsekvenser for kommunens mest udsatte familier, siger hun. 

Også Christine Hemme, ekspert i udsatte børn og unge hos VIA, frygter, at børns situation bliver forværret af afdelingens sagsbehandling. 

- Det her lyder vildt alvorligt. Det er nogle af de mest udsatte familier, der venter på hjælp fra afdelingen. Men arbejdsmiljøet betyder, at afdelingen hverken er i stand til at overholde loven eller tage ordentligt vare på familierne, siger hun. 

‘Alle lovfrister overskredet’

I en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet dateret 12. april fortæller ansatte, at “Alle - såvel lovpligtige som interne - frister overskrides”, og at der er 37 børnefaglige undersøgelser, der lige nu overskrider lovfristen.

Ledelsen forsikrer dog i et interview med Kommunen.dk, at overskridelserne ikke gælder alle sager, da man handler rettidigt i de allermest alvorlige sager såsom overgreb mod børn. 

Arbejdstilsynet gav afdelingens team et strakspåbud 12. april, fordi et stort arbejdspres belaster ansatte i en sådan grad, at der er en “akut og betydelig fare for de ansattes helbred”. 

Afdelingen endte med ikke at  efterkomme strakspåbuddet til tiden. En aktindsigt hos Næstved Kommune viser, at ledelsen begrunder det med, at strakspåbuddet faldt i påskeferien, og at der på grund af mange ansatte på ferie “reelt kun har været to arbejdsdage til at arbejde med strakspåbuddet”. Af Arbejdstilsynets hjemmeside fremgår det, at kommunen nu har efterkommet strakspåbuddet.

Forholdene på afdelingen får tilsynet til at vurdere, om Center for Børn og Unge skal politianmeldes eller have en bøde. 

Tidspresset og den store arbejdsmængde har ifølge rapporten stået på i halvandet år og skyldes en omorganisering af afdelingen. Derudover har der også været flere langtidssygemeldinger. 

På grund af omorganiseringen har de ansatte skullet håndtere “mange flere forskelligartede typer af sager, herunder komplekse og følelsesmæssigt belastende sager, uden at de ansatte er blevet opkvalificeret og fagligt klædt på til det,” fremgår det i rapporten. 

Ansatte nævner blandt andet, at de til tider lader være med at tage telefonen for at undgå klager. Der er også eksempler på ansatte, der er så pressede, at de bevidst ikke lukker sager, fordi de ikke kan holde til at få tildelt nye. 

Ansatte er desuden holdt op med at bede hinanden om hjælp, fordi de er bekymrede for, om de knækker af at blive trukket væk fra egne opgaver. 

I alt har alle de ansatte over 40 sager hver, fremgår det af rapporten. 

Sagen om lovbrud på familieområdet står dog ikke alene. Kommunen.dk har tidligere afdækket, hvordan Holstebro Kommunes Familieafdeling bryder loven og lader børnesager ligge i mere end et år på grund af for stort arbejdspres og dårligt arbejdsmiljø på afdelingen.  

Risiko for anbringelser på forkert grundlag

Ifølge Christine Hemme er det vigtigt, at familieafdelinger overholder lovfristerne, så hjælp og indgreb sker hurtigst muligt. Desuden skal familier ikke være under lup unødigt længe, forklarer hun. 

Arbejdet med så alvorlige sager kræver ro, sparring og tid til at oplyse sagerne ordentligt. Samtidig er det også vigtigt, at sagsbehandlerne har tid til at følge op på sager. 

Ingen af de forudsætninger er til stede på afdelingen, fortæller Christine Hemme. 

- Afdelingen kommer til at træffe beslutninger på et ufuldkomment grundlag. Det kan få katastrofale konsekvenser for familier og børn, siger hun. 

Både Anette Faye Jacobsen og Christine Hemme mener, at forholdene på afdelingen udgør en reel risiko for, at sager forværres i en sådan grad, at de ender med skærpede foranstaltninger.

- Afdelingen ser ikke ud til at kunne fungere forsvarligt. Sager kan forværres, når man ikke overholder lovkravene. Mange familiers problemer vil ikke blive løst, før kommunen handler. Børn, der er udsat for omsorgssvigt, risikerer ikke at få hjælp i tide eller at få den forkerte hjælp, siger Anette Faye Jacobsen og fortsætter: 

- I yderste konsekvens kan det betyde, at et barn, der til at starte med ikke havde brug for en anbringelse, får behov for det, at man anbringer et barn på forkert grundlag, eller at man ikke får ført tilsyn med et barn, hvor der var brug for det. 

Ansatte græder på arbejde hver uge

Ifølge rapporten, som Kommunen.dk har fået indsigt i, har arbejdspresset og det store personlige ansvar i sagerne haft flere konsekvenser for de ansatte. 

Flere vågner om natten og tænker på arbejdet, ryster, har hovedpine eller græder jævnligt på arbejdet. 

Det får også tilsynet til at konkludere, at arbejdet udsætter de ansatte for en “akut og betydelig fare for deres helbred”. 

Inden for de seneste to år har 14 ansatte sagt op. Samtidig har der også været flere langtidssygemeldinger i afdelingen. 

Manglende handling

Selvom problemerne med arbejdspres har stået på i halvandet år, at der er mange klager, at medarbejdere i en APV i november udtrykte stor utilfredshed, eller at kommunens HR-afdelingen har undersøgt problemerne, har det tilsyneladende ikke givet anledning til konkrete tiltag. Et eksternt forløb med en konsulent med temaet “Tillid og Kommunikation” er planlagt, men ikke udført. 

Christine Hemme fra VIA mener, at særligt en arbejdspladsvurdering fra november, hvor 69 pct. af de ansatte har angivet, at mængden af opgaver og arbejdstid “slet ikke” eller i “lav grad” hænger sammen, skriger til himlen. 

- Det er godt nok dårlig ledelse. Man har i den grad ikke taget problemerne alvorligt nok, siger hun. 

Anette Faye Jacobsen mener, at ansvaret ikke skal placeres hos en enkelt leder eller chef. 

- Der må ikke gå halvandet år, hvor afdelingen ikke kan tage sig af sagerne, som loven kræver. Ansvaret rækker helt op til kommunens top, til kommunaldirektøren og borgmesteren. Det er så alvorligt det her, at det kræver bevågenhed fra toppen. 

- Familierne er meget udsatte, og deres fysiske og psykiske helbred kan være på spil. Det må ikke fortsætte på den måde, siger hun. 

Borgmester Carsten Rasmussen (S) ønsker ikke at stille op til interview med Kommunen.dk.

Børne- og uddannelsesudvalget har løbende behandlet en udviklingsproces af børne- og ungeområdet, som dækker over Team Øst, der fik strakspåbuddet. Senest har udvalget godkendt en process, der blandt andet skal styrke kvaliteten og lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen, og ansøgt om et “Task Force” forløb med Socailstyrelsen, der skal understøtte processen. 

Centerchef anerkender problemer

Daniel Gottrup tiltrådte som centerchef i Center for Børn og Unge i februar. Han fortæller, at man i forvaltningen godt vidste, at der var udfordringer med arbejdsmiljøet, men at rapporten har understreget tyngden af problemerne, og at man derfor har sat en række tiltag i gang. 

Hvordan forholder I jer til, at alle lovfrister ifølge de ansatte bliver brudt?

- Alle er et voldsomt udtryk. Det er ikke alle frister, der bliver overskredet. Arbejdspresset gør, at mange ikke bliver overholdt. Men det er ikke sådan, at akutunderretninger ikke bliver håndteret. Vi handler rettidigt i sager om vold og overgreb. Vi har også mulighed for løbende at sætte ind med hjælp, når vi ser, at en børnefaglig undersøgelse er forsinket.

Daniel Gottrup forklarer, at han ikke på stående fod kender den gennemsnitlige længde for fristoverskridelserne, eller hvor lang den længste fristoverskridelse er. Det fremgår dog af kommunens ledelsesinformation, at der er 37 igangværende børnefaglige undersøgelser, og at størstedelen af disse må forventes at overskride fristen. 

- Hjælpen kommer senere, end loven kræver det. Det er en stor problematik i mange kommuner. Men vi er for langt væk lige nu, og det skal vi forbedre. 

Hvordan ville du have det, hvis du sad i samme situation som en af de 37 familier?

- Det kan jo være mange forskellige slags sager. Men hvis jeg var en af dem, der ønskede hjælp fra kommunen, så ville jeg synes, det var lang tid at gå i usikkerhed og ikke at vide, hvornår hjælpen kommer, og hvad den består af. 

- Det tror jeg, at alle familier ville synes. 

Daniel Gottrup er enig i Anette Faye Jacobsens og Christine Hemmes bekymring for, at sager, der kunne være klaret med lette foranstaltninger, forværres så meget, at tunge foranstaltninger og i yderste tilfælde en anbringelse kan være nødvendige.

- Det har de fuldstændig ret i. Derfor er det også vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at handle rettidigt. Jo længere tid, vi er om det, jo tungere kan problematikken blive. 

Som forholdene er nu, er afdelingen så i stand til at tage ordentligt vare på kommunens udsatte familier og børn?

- Ja, i den forstand, at hvis der er underretninger eller tunge sager om overgreb, så kommer der hjælp. Men i andre sager forekommer hjælpen ikke med den kadence, vi gerne vil have og skal have. 

Hvad mener du om den indsats, der er gjort for at forbedre arbejdsmiljøet og presset?

- Jeg vil meget nødigt udtale mig om, hvad der er foregået, før jeg kom. Det er ikke rimeligt, at jeg vurderer andres indsats på bagkant. Men tiltagene har ikke haft den nødvendige effekt. Nu sætter vi alle sejl ind for at rette op. 

Daniel Gottrup forklarer, at man har tilført midler og vil opnormere med fastansatte og vikarer. Derudover vil man gennemgå og prioritere de mest akutte sager. Et forløb på mindst seks måneder skal sikre, at man arbejder grundigt med arbejdsmiljøet, forklarer Daniel Gottrup.

- Derudover vil vi også sende et brev ud til borgerne, når vi er forsinkede, om, at det er beklageligt, at vi ikke kan rykke i den hastighed, som vi gerne vil. 

I kommunens svar til Arbejdstilsynet fremgår det, at de ansatte vil blive tilbudt psykolog eller hjælp fra stresscoach, samt at det overvejes at give ansatte et forløb med gruppeterapi. Derudover overvejer man muligheden for at tilføre hjælp til afdelingen fra andre teams. 

Hvornår kommer I til at overholde lovfristerne igen?

- Det er svært at svare på. Der er meget få kommuner, der kan leve op til lovfrister i alle sager. Selvom det er ikke at overholde loven, hvis en børnefaglig undersøgelse tager mere end fire måneder,  så er der stor forskel på, hvor meget man overskrider fristerne med set i forhold til hjælpen til familien. 

- Der er også andre teams i kommunen, der heller ikke er på 100 procent overholdelse. I efteråret vil vi gerne have rettet op og regner med at være godt i gang med arbejdet. 100 procent er svært at opnå, men vi skal have brudt den negative spiral, komme efter presset og handle rettidigt.  :