Flere end 35.000 danskere har skrevet under på Mellemfolkeligt Samvirkes underskriftsindsamling for børnene i Moria-lejren.
Flere end 35.000 danskere har skrevet under på Mellemfolkeligt Samvirkes underskriftsindsamling for børnene i Moria-lejren.
Louisa Gouliamski, AFP, Ritzau Scanpix

Er børnene i Moria kommunernes ansvar?

Flere kommuner har sendt en opfordring til regeringen om at tage imod børn fra flygtningelejren Moria, mens sagen blev stemt af dagsordenen i Odsherred. Det har udløst en debat om, hvor langt kommunernes anliggender rækker.

dilemma

Af Emil Staulund Larsen | [email protected]

“Skal vores kommune ikke også være en del af løsningen?” 

Sådan opfordrer Mellemfolkeligt Samvirke danske byråd og borgmestre til at tage stilling til situationen i Moria-lejren i Grækenland. Næsten 35.000 danskere har skrevet under på en opfordring, som Mellemfolkeligt Samvirke har sendt til de danske lokalpolitikere. 

Blandt andet København og Sønderborg kommuner har rettet henvendelse til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og meddelt, at de er klar til at huse et antal flygtningebørn fra Moria. 

Det fik de tre byrådsmedlemmer Thomas Nicolaisen (R), Clark Pratt (EL) og Arne Mikkelsen (SF) i Odsherred Kommune til at sætte sagen på dagsordenen. 

- Regeringen har sagt ja til 500 kvoteflygtninge, og man har taget imod 200 indtil videre. Man er lidt passiv fra regeringens side på dette område, så det er et vink om, at der er nogle kommuner, som gerne vil løse den her sag og hjælpe nogle mennesker, fortæller Thomas Nicolaisen.

Men punktet blev aldrig taget op på byrådsmødet. Forud havde borgmester Thomas Adelskov (S) nemlig modtaget en mail fra byrådsmedlem Allan Andersen (S) på vegne af S, DF, Listen og Venstre: 

“Jeg skal på vegne af S, DF, Listen og Venstre anmode om, at afviser ovennævnte sag under punktet Godkendelse af dagsorden,” lød det i mailen med følgende begrundelse: 

“Det er og bliver en national opgave at tage stilling til antal og fordeling. Vi mener ikke, at et internationalt- og landspolitisk spørgsmål skal bringes op i Odsherred Byråd, der ikke har beslutningskompentence om spørgsmålet.” 

  Vi skal behandle lokalpolitik, og så må Folketinget tage sig af landspolitik

Med 18 stemmer imod og tre stemmer for, blev punktet afvist og taget af dagsordenen.

Afvisning sendt til Ankestyrelsen 

Det var en stor overraskelse for Thomas Nicolaisen, at punktet blev taget pillet af dagsordenen, før byrådet overhovedet kunne tage stilling til selve punktet. 

- Jeg tænkte først, hvad har de gang i? Vi plejer altid at kunne debattere ting og har en god ånd i byrådet, så det undrede os, at man ikke vil tage det op som et punkt. 

- Vi skal ikke diktere noget, men vi vil sende et brev. Vi har i mange andre sager sendt breve til ministre, ministerier og regioner om ting, vi gerne ønsker eller vil have løst. Vi vil bare gerne vifte med flaget og sige, at vi er klar til at tage imod flygtninge. 

Thomas Nicolaisen sammenligner sagen med en sag fra 2015 om et boykot af israelske varer. Punktet blev nedstemt, men trods alt behandlet. Det undrer derfor Thomas Nicolaisen, at man denne gang helt har afvist at tage sagen på dagsordenen. 

- Når man så ikke vil behandle dette punkt, så vil jeg sige, at man forskelsbehandler.

Derfor har Thomas Nicolaisen sendt sagen til Ankestyrelsen. 

- Der ligger noget grundlæggende i, at man får et punkt på dagsordenen. Det er en rettighed, man har som byrådsmedlem. 

“Byrådsmedlemmer skal føre lokalpolitik”

Allan Andersen har sympati for sagen og børnene i Moria. Byrådet er bare det forkerte sted at tage sagen op. 

- Vi synes ikke, at landsdækkende og internationale sager skal op i byrådet. Vi behandler forhold, som er gældende for vores borgere i Odsherred og ikke for hele verden. Vi kan ikke beslutte noget i forhold til de her ting, så vi synes ikke, det giver mening at behandle det, siger Allan Andersen. 

- Vi har rigeligt af sager at behandle i byrådet. Hvis vi åbner op for, at vi skal til at behandle alle landsdækkende sager, så skal vi godt nok udvide antallet af byrådsmøder. 

Det er ikke et spørgsmål om integrationspolitik for Allan Andersen. Han ser meget gerne, at Odsherred tager sin del af kvoteflygtningene, men han stoler på, at systemet virker. Og hvis kommunerne har en fælles holdning, så må det foregå i KL-regi. For Allan Andersen er det vigtigste i sagen, at man adskiller, hvad der er lokalt, regionalt og nationalt: 

- Vi skal behandle lokalpolitik, og så må Folketinget tage sig af landspolitik. 

- Vi hører nogle gange, at så har Lars Løkke sagt det, og så er der sket det i Radikale Venstre. Altså, hold nu op. Vi skal diskutere lokalpolitik. Det er det, vi er sat i verden til for. Ellers skal man stille op til et andet valg.

Minister afviser opfordring

I skrivende stund har ni kommuner stemt for at sende et brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, mens 73 lokalpolitikere fra 18 kommuner i oktober gik sammen i et fælles opråb i Politiken. 

- Vi er nødt til at tage ansvar og finde en løsning, der kan hjælpe de børn, siger borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen (S). 

Ministeren er dog afvisende over for lokalpolitikernes opråb: 

“Hvis flere kommuner mener, at de kan tage imod flere flygtninge, vil jeg opfordre dem til at skrive det direkte til Udlændingestyrelsen frem mod den næste udmelding af kvoterne,” skriver Mattias Tesfaye i et skriftligt svar til Politiken. 

“Når det så er sagt, er det for regeringen ikke en holdbar løsning at hente folk fra Moria til Danmark. Vi frygter, at det vil få endnu flere ud på menneskesmuglernes farlige rejser i gummibåde. Vi har i stedet sendt penge til Grækenland som hjælp til at forbedre forholdene for flygtningebørn. Og vi har i år valgt at tage imod 200 kvoteflygtninge gennem FN. Det, mener jeg, er en langt bedre politik.”


Skærmbillede 2020-11-23 kl. 08.16.20
Sønderborg Kommune var en af de første byråd til at sende henvendelse til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). 21 byrådsmedlemmer stemte for. 

Regeringens støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har ligeledes opfordret regeringen til at hente børn fra Moria til Danmark, mens Venstre, LA, Konservative og DF har bakket op om regeringens ambitioner om at støtte i nærområdet i stedet.  

- Vi føler ikke, at vi lægger pres på regeringen. Vi siger i stedet, at vi er klar til – hvis den danske regering ønsker det – at yde et bidrag til at hjælpe flygtningebørn med det, vi kan som kommune. Og det gælder uanset hvilken bogstav en regering har, siger Erik Lauritzen. 

Magtkamp mellem institutioner

Ifølge lektor for Samfundsvidenskab og Erhverv ved RUC Troels Schultz Larsen, illustrerer sagen et længerevarende opgør mellem kommunerne og regering, og han kalder området for en gråzone for, hvorvidt det er en kommunal sag eller ej. 

- Kommunerne er blevet større og har fået ansvar for flere opgaver, så vi vil se dem agere politisk. Der er en række niveauer, som har forskellige interesser, og det bliver det her også et udtryk for i et omfang, siger Troels Schultz Larsen. 

Det ikke er noget nyt, at kommuner kan stille sig politisk i opposition til en regering. Det er endnu ikke noget, man har set så meget i Danmark, men særligt i England, har de store røde, arbejderkommuner i Manchester og Liverpool tidligere gjort alt for at stikke en kæp i hjulet i maskineriet hos Thatcher-regeringen. I efteråret har netop Manchester været i bitter strid med Westminster om coronastøtte under nedlukning.

  Vi føler ikke, at vi lægger pres på regeringen. Vi siger i stedet, at vi er klar til – hvis den danske regering ønsker det – at yde et bidrag til at hjælpe flygtningebørn med det, vi kan som kommune. Og det gælder uanset hvilken bogstav en regering har.

Københavns Kommune har en særlig status alene på grund af sin størrelse, fremhæver Troels Schultz Larsen. Københavns er da netop en af de kommuner, der har sendt en henvendelse til ministeren, som dog har afvist kommunens opfordring til at tage imod flere flygtninge fra Moria. 

- Der er klart, at der er rykket i det relative magtforhold mellem enhederne, og det gør, at man i stigende omfang også vil forsøge at udnytte det politisk. 

Afgørelse lader vente på sig

Sagen ligger nu hos Ankestyrelsen, hvor der dog kan gå op til otte måneder, før der kommer en afgørelse. Både Thomas Nicolaisen og Allan Andersen forventer at få medhold. 

Allan Andersen mener, at sagen, hvis den mod hans forventning skulle falde ud til Thomas Nicolaisens fordel, vil få store konsekvenser for, hvilken politik der skal føres i byrådene. 

- Hvis afgørelsen falder ud til klagers fordel, vil det være en kovending for, hvad vi skal beskæftige os med i byrådene. Så vil der komme utroligt mange sager, siger Allan Andersen. 

Ikke overraskende er Thomas Nicolaisen uenig. For ham handler anken nu om mere end børnene i Moria. Om retten til at sætte punkter på dagsorden som byrådsmedlem. 

- Selve sagen er selvfølgelig vigtigst, men det sidste er næsten lige så vigtigt, siger han. 

Integration

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet